Fuldmægtig med interesse for forsknings- og uddannelsespolitik

onsdag 05 feb 20

Send ansøgning

Frist 19. februar 2020
Du kan søge om jobbet ved Afdeling for Policy og Relationer (APR) ved at udfylde den efterfølgende ansøgningsformular.

Ansøg online

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) søger en fuldmægtig med interesse for uddannelses- og forskningspolitik samt flair for at håndtere administrative processer. Du vil blive ansat i DTU’s policykontor, der har ansvaret for at betjene DTU’s direktion og bestyrelse på en række områder. Kontoret har desuden ansvaret for, at DTU har en god og konstruktiv dialog med politikere og ministerier.

Om policykontoret
I policykontoret er der 9 medarbejdere og kontoret er en del af afdelingen for Policy og Relationer, der beskæftiger ca. 23 medarbejdere. Kontorets primære ansvarsområder er: 

  • Betjening af DTU’s direktion i forbindelse med eksterne møder, deltagelse i div. råd og nævn, konferencer m.v.
  • Udarbejdelse af policynotater om universitets-, forsknings- og erhvervspolitik
  • Planlægning af DTU’s uddannelses- og forskningspolitiske topmøde og DTU’s deltagelse i Folkemødet
  • Analyser af forskningspolitiske tiltag og den samfundsmæssige betydning af teknisk forskning
  • Administration af DTU’s ledelsesproces
Fuldmægtig med interesse for forsknings- og uddannelsespolitik
Arbejdet i DTU’s policykontor kræver, at du har interesse for og gerne kendskab til uddannelses- og forskningspolitik. At du har stor interesse for politik, administrative processer og ikke mindst den betydning, som universiteterne har for samfundet. Du skal være indstillet på at håndtere interne administrative processer selvstændigt.

Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk baggrund, er nyuddannet eller har et par års erfaring fra et ministerium, en interesseorganisation eller lign. og har arbejdet med administrative processer samt policy- og analysearbejde.

Vi forventer, at du:
 
  • Kan udtrykke dig klart og forståeligt både skriftligt og mundtligt
  • Er god til at samarbejde og indstillet på at levere ledelsesbetjening af høj kvalitet
  • Er fleksibel, i stand til hurtigt at sætte dig ind i nye emner, arbejder selvstændigt, struktureret og målrettet
Det er forventningen, at du bl.a. vil have opgaver i relation til DTU’s deltagelse i Folkemødet og DTU’s ledelsesmæssige årshjul.

Vi tilbyder
På DTU bliver du en del af en af Europas førende forsknings- og uddannelsesinstitution og en organisation, der har til formål at udvikle viden på internationalt niveau. Du bliver en del af et dynamisk miljø, hvor du får stor indflydelse på arbejdet og fleksible rammer, og du kan se frem til at få en udfordrende og udviklende arbejdsplads med høj faglighed. Vi sørger selvfølgelig for, at du samtidig får den nødvendige sparring og kompetenceudvikling. Vi tilbyder dig gode muligheder for personlig og faglig udvikling i jobbet.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes som fuldmægtig. Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til AC-overenskomsten med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Stillingen er en fuldtidsstilling. Forventet tiltrædelsesdato er den 1. april 2020 eller tidligere.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest 19. februar 2020. Åbn linket "ansøg online", udfyld ansøgningsformular samt vedhæft ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til direktør John Sarborg Pedersen på 23673548 eller teamleder Camilla Mørk på 4525 1238. 

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar vision om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den vision lever den dag i dag. DTU har 11.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. Vores hovedcampus ligger i Kgs. Lyngby nord for København, og vi har campusser i Roskilde og Ballerup samt i Sisimiut i Grønland.