På vej mod intelligent trafikstyring

fredag 26 feb 16

Kontakt

Fredag den 18. december 2015:

I krydset, hvor H.C. Andersens Boulevard møder Tietgensgade; tæt ved Tivoli og Glyptoteket. Klokken er 07.16. Trafikken flyder. Lyset skifter i 50-sekunders intervaller. Ved grønt lys kører omkring 50 biler over krydset i retning mod Amager. 12 cyklister skal samme vej. Vejbanen er tømt for biler, og cykelstien for cykler, da lyset skifter tilbage til rødt.

  • 07.39: rødt lys. 23 biler holder stille i ca. 50 sekunder, indtil der bliver grønt igen. 19 cyklister holder klar. Grønt lys. I løbet af de næste 50 sekunder når 38 cyklister og 62 bilister over krydset. Bilerne kører langsommere frem mod krydset end før, og vejbanen er ikke længere tømt, når lyset skifter.
  • 08.24: Køen ved rødt lys strækker sig ca. 50 meter langs hegnet ind til Tivoli. 43 cyklister holder i kø. På den modsatte side strækker køen mod København sig et godt stykke op mod Langebro. Omkring 73 biler, alle dem, der holder i køen, når at komme over for grønt i retning mod Amager.
  • 08.44: Myldretiden har fundet sit leje. Der holder 39 cyklister i kø. Yderligere 17 kommer over, mens lyset er grønt. Og igen kommer ca. 70 biler over for grønt. Venstresvingende bilister ind mod Indre By holder i kø på op mod 100 meter. De må se lyset skifte fire gange, inden de når over.

Sådan gjorde de

  • Gadebelysningen i København skal udskiftes med et nyt, intelligent system, som omfatter belysning kombineret med radioenheder, som muliggør kontrol af netværket fra et centralt kontrolsystem.
  • Seks Cisco wi-fi access points blev tilføjet systemet på H.C. Andersens Boulevard.
  • Access points registrerer wi-fi-enheder (typisk smartphones) i området. Via såkaldt triangulering er det muligt at vurdere en enheds placering – og den hastighed, den bevæger sig med.
  • Et kamera blev sat op og overvågede trafikken i samme periode. Optagelserne blev brugt til at sammenligne med wi-fi-data for at se, hvor stor andel af trafikanterne der blev opfanget af systemet.
  • Wi-fi-transmissionen af data fra access points til den centrale computer blev krypteret. Derefter blev informationer om wi-fi-enheden anonymiseret. Krypteringsnøglen blev ændret en gang i døgnet for bedre at sikre anonymitet i data. Det er således ikke muligt at identificere informationer om de enkelte smartphones i tid og sted.
  • Partnere i CITS: Leapcraft, Citelum, Cisco, Citilog, Silver Spring Networks, Københavns Kommune, DTU.

Se video om CITS

Et vigtigt skridt mod en mere effektiv afvikling af byens trafik er, at man ved, hvor mange cyklister, fodgængere og bilister der er på hvilke steder, hvornår de er der, og hvor hurtigt de bevæger sig. Nu har forskere undersøgt, om man via trafikanternes smartphones kan tælle og identificere dem.

Vi er i det indre København. H.C. Andersens Boulevard er en af de mest trafikerede veje i den indre by. Den passerer Rådhuspladsen og er hovedfærdselsåren til og fra Amager. Den bliver brugt af biler, busser, lastbiler, cykler og fodgængere. Tietgensgade, som krydser boulevarden, er også en travl gade, der fører trafikanterne mellem Indre By og Hovedbanegården og Kalvebod Brygge. Så det er et område, som Københavns Kommune gerne vil analysere nærmere. For letter man trafikken her, vil man opnå en række fordele. Både økonomiske og miljømæssige.

Det er baggrunden for, at Dynamos udsendte står her en tidlig hverdagsmorgen og tæller biler og cykler. For at iagttage den udvikling i myldretidstrafikken mellem klokken ca. syv og ni om morgenen, som et nu afsluttet projekt har påvist. Projektet CITS (Copenhagen Intelligent Transport Systems) skal skabe grundlag for, at man kan træffe de rigtige politiske beslutninger, når det kommer til en bedre afvikling af trafikken i København. Projektet blev gennemført på en 130 meter lang strækning af H.C. Andersens Boulevard, hvor seks lygtepæle – tre på hver side af vejen – til lejligheden blev forsynet med wi-fi.

”Hvis man vil teste trafikløsninger, er H. C. Andersens Boulevard et godt sted. For teknologien vil blive prøvet til det yderste,” siger Søren Kvist, der er chefkonsulent hos Copenhagen Solutions Lab – Københavns Kommunes inkubator for smart city-løsninger.

Han fortæller, at området samtidig er et af dem, hvor der er allermest cykeltrafik. Og det bliver til en hel del i en by, hvor op mod 45 pct. af alle ture til og fra arbejde og uddannelsessted foregår på cykel. Mange tusind cykler og biler passerer hver dag det lille stykke af H.C. Andersens Boulevard, som blev laboratorium for forskere og virksomheder, der skulle afprøve, om man ved hjælp af registrering af wi-fidata fra mobiltelefoner kunne skabe et klart billede af trafiksituationen i området.


 
Morgenmyldretidstrafikken på H.C.Andersens Boulevard blev analyseret ved hjælp af data fra trafikanternes smartphones.
Foto: Mikal Schlosser
 

Myldretiden udfordrer

”København har store udfordringer med myldretidstrafikken – bl.a. med trafikpropper. Dem kan man selvfølgelig løse ved at gøre vejene bredere, men det er ikke nødvendigvis den smarteste måde at løse problemet på. Noget af det, der kendetegner situationen i dag, er, at trafiklysene skifter med et fast interval, og at man ikke har særlig gode data om de forskellige trafikformer,” siger Søren Kvist og fortsætter:

”Ved hjælp af data kan vi blive meget bedre til at styre trafikken. Hvis vi kan afvikle trafikken mere flydende, kan vi spare tid, fordi folk ikke skal sidde i trafikpropper eller lede længe efter parkeringspladser. Vi kan samtidig få mindre forurening, færre ulykker, og vi kan bruge vores ressourcer på andre ting end at grave nye veje ned,” siger han.

Københavns Kommune er i disse år i gang med at udskifte gadebelysningen til en mere intelligent og miljøvenlig belysning og gør i den sammenhæng plads til, at der f.eks. kan installeres wi-fi i lygtepælene. Det gør det muligt at bruge dem til mange andre formål end belysning – bl.a. indsamling af data, som det er sket i CITS-projektet, fortæller professor Per Høeg fra DTU Space. På DTU Space har man bl.a. ekspertise inden for gps-teknologi og satellitbaseret kommunikation, en viden, der bl.a. bruges til at udvikle andre positioneringsteknologier, f.eks. wi-fi-positionering.

”Vi har testet, om man kan bruge wi-fi-signaler fra trafikanternes smartphones til at identificere deres position og hastighed, og det er lykkedes. Dertil kommer, at det var muligt at identificere tre typer trafikanter – cykler, gående og biler – baseret på, hvor længe deres smartphones opholdt sig i området,” siger Per Høeg.

”Vi fik et rigtig godt indblik i byens puls. Der var f.eks. tydelige ’peaks’ i mængden af trafikanter. I myldretiden registrerede vi en dag op til 5.500 trafikanter i timen, ud af samlet omkring 60.000 i døgnet,” siger han.

Disse tal skal dog tages med nogle forbehold, understreger Per Høeg. Systemet, som blev udviklet til CITS-projektet, registrerede via wi-fi-signaler bevægelserne for trafikanter med smartphones. Strækningen, som blev overvåget, var kun på 130 meter, og da der er stor forskel på, hvor ofte forskellige telefoner kommunikerer med wi-fi access points, er det forventeligt, at mange – især bilister – er smuttet igennem den korte strækning uden at blive registreret. Samtidig er det kun omkring 75 pct. af den danske befolkning, der har en smartphone. De resterende bliver ikke registreret.

H.C. Andersens Boulevard den 2. februar 2015. Tivoli til venstre, Rådhuspladsen og Industriens Hus længere fremme. Blå: Trafikanter i retning væk fra Rådhuspladsen. Orange: Trafikanter i retning mod Rådhuspladsen. Grøn: Krydsende trafik (typisk fodgængere).    Grafik: Jacob Senstius

Større detaljeringsgrad

For transportforsker på DTU Thomas Alexander Sick Nielsen var CITS-projektet en kærkommen lejlighed til at få et bedre indblik i nogle af de trafikanttyper, som man ikke har så meget viden om. Biler bliver i dag talt flere steder, hvor der f.eks. er installeret spoler i vejen, som registrerer de passerende biler. Men automatiske tællinger bruges især til biler, mens den bløde trafik sjældnere tælles. Og det giver nogle usikkerheder i det samlede billede af trafikken i København.

 

Stregerne er genereret af trafikanters smartphones og består af de samme data som i billedet ovenfor, men inden man har sorteret efter retning, hastighed og trafikanttype. 

 

”Cykler tæller man manuelt, og det samme gælder de få steder, hvor man tæller fodgængere. Ved at registrere wi-fi-enheder får vi ligestillet cyklister og fodgængere med andre trafikanter,” siger Thomas Alexander Sick Nielsen og fortsætter:

”I dag er det f.eks. et problem, at vi ikke ved, hvor mange fodgængere der er, og om der er steder, folk undgår, fordi det er utrygt. Der kan man bruge detaljeringsgraden og endda opgøre det pr. minut. Samtidig har vi for alle trafikarter meget lidt viden om, hvad der sker om natten. Og man har slet ikke haft ’flydende’ data, der viser på korte tidsintervaller, hvordan trafikken bygger op og bryder sammen,” siger han.

 For professor Per Høeg var CITS-projektet et yderst vellykket proof of concept- eksperiment, der gav forskerne flere informationer, end man tidligere har set i lignende systemer. Projektet viste, at wi-fi-data kunne opsamles og bruges til at vise, hvor mange trafikanter der var tale om, og vise deres bevægelsesmønster.

”Vi har da også oplevet stor interesse fra flere byer i Europa og USA. Og selvfølgelig også fra Københavns Kommune, som bruger CITS som baggrundsmateriale i de andre projekter, som kommunen arbejder med,” siger Per Høeg.

Det bekræfter Søren Kvist fra Copenhagen Solutions Lab. Et udbud, der skal afprøve forskellige teknologier til at skabe et intelligent transportsystem, er nu sat i værk, fortæller han:

”Vi er ved at lave et mere permanent testområde både på H.C. Andersens Boulevard og ved Vester Voldgade, hvor vi tester andre sensortyper, parkeringssensorer, forureningssensorer og wi-fi til turister – baseret på smart city-konceptet Copenhagen Connecting, som fik prisen som verdens bedste i Barcelona 2014. Hvis vi kan lave systemer med præcise data om trafikformer, kan vi optimere trafikken med mellem 11 og 32 pct. Det er et stort spænd, for der er stadig mange usikkerheder forbundet med det. Men potentialet er stort, hvis vi kan styre trafikken intelligent,” siger Søren Kvist og fortsætter:

”Der er stadig et stykke vej, til vi har et markedsmodent produkt, som man bare kan køre videre. Jeg ved, at DTU arbejder videre med tankerne i forbindelse med universitetets ’Smart Avenue’. Og hvis det lykkes at markedsliggøre CITS, er der ingen tvivl om, at det ville være en mindre revolution, i forhold til hvordan man kan regulere trafik i store byer,” siger Søren Kvist.

Relaterede Videoer  

Vis flere