Foto: Bax Lindhardt

Højteknologisk spinout på tærsklen til globalt gennembrud

mandag 24 sep 18

Kontakt

Anders Kristensen
Professor
DTU Nanotech
45 25 63 31
Det er et langt, sejt træk at udvikle højteknologiske produkter og få forklaret omverdenen, hvad de kan bruges til. Det er spinout-virksomheden NIL Technology et godt eksempel på. 

”I har en god idé, men vi tror, det bliver svært at få succes med den, så vi vil fraråde jer at starte et firma.” Sådan lød beskeden i 2006 fra en rådgiver til de to ph.d.-studerende på DTU Nanotech Theodor Nielsen og Brian Bilenberg. De havde ellers fået positiv feedback ved flere konkurrencer på deres forretningskoncept baseret på en opfindelse, Theodor havde gjort sammen med to DTU-professorer. Og den negative besked slukkede heller ikke håbet; tværtimod tændte den en ild i Theodor. I dag, 12 år senere, står han med ansvaret for 18 medarbejdere i virksomheden NIL Technology, som er eksperter i at trykke nanostrukturer i en overflade.

Virksomheden kom altså i gang trods advarslen, og efter en lang etableringsfase og et kæmpe arbejde med at forklare kunder og investorer, hvad teknologien kunne bruges til, er drømmen om den store, globale succes rykket helt tæt på: ”Vores teknologi vil inden længe findes i virkelig mange af de højteknologiske apparater, som vi allesammen bruger. Vi vil vokse til mere end 100 ansatte de næste fem år og være at finde over hele verden,” siger Theodor Nielsen.

Startede med et patent

"Vores teknologi er på vej på markedet og vil kunne købes af forbrugerne inden for cirka to år"
Theodor Nielsen, Direktør, NIL Technology

Det hele begyndte på DTU. Theodor Nielsen havde sammen med professor Anders Kristensen og professor Ole Hansen fundet på en ny metode til nemt og præcist at trykke nanostrukturer i en overflade, typisk silicium eller glas; såkaldt nanoimprint litografi (NIL), deraf navnet NIL Technology. Teknologien er relevant for produktion af forskellige højteknologiske komponenter inden for optik, bioteknologi og sensorer. Én anvendelse af nanostrukturer er at lave linser i f.eks. mobiltelefoner mindre, end de er i dag.

DTU tog patent på idéen, og Theodor Nielsen, som under hele sit studium havde været opsat på at skabe arbejdspladser og vækst, formulerede sammen med Brian Bilenberg og et par andre studerende fra DTU en forretningsplan på baggrund af patentet.

Projektet vandt en andenplads i iværksætterkonkurrencen Venture Cup. Der var flere, som viste interesse for det, og efterhånden begyndte de studerende at se det som mere end bare en god idé. Selvom nogle rådgivere altså mente, at det ville blive svært at omsætte den til en god forretning.

”Det var et meget nyt felt, og der var ikke mange, som forstod det. Man kan også godt sige, at rådgiveren fik ret, hvis han med en god forretning mente, at virksomheden skulle kunne sælges videre for mange millioner inden for fem-syv år, som er den typiske investeringshorisont for mange venture-firmaer. Set gennem de briller er vi jo ikke en succes. Men i løbet af 12 år har vi altså formået at tage en meget avanceret teknologi, gøre den konkret og skabe en forretning med en omsætning på mellem 20 og 30 mio. kr. om året. Vi har opbygget en ufattelig stor viden og skabt en anseelig kundebase. Hidtil har vi solgt vores teknologi til virksomheder, der har brugt den til udvikling af deres produkter. Deres udvikling er lykkedes, og vi står nu foran et ægte kommercielt gennembrud, fordi produkter med nanoimprint lavet med vores teknologi er på vej på markedet og vil kunne købes af forbrugerne inden for cirka to år,” forklarer Theodor Nielsen.


Én anvendelse af nanostrukturer er at lave linser i f.eks. mobiltelefoner mindre, end de er i dag.

Virksomheden har bestemt ikke stået stille i de 12 år. Der er løbende gang i forsknings- og udviklingsprojekter sammen med bl.a. DTU, og for nylig købte NIL Technology endnu et patent, baseret på et samarbejde mellem Theodor Nielsen og professor Anders Kristensen.

De fik nemlig i 2009 en idé til, hvordan nanoimprint-teknologien også kunne bruges til at nanostrukturere forme til sprøjtestøbning af plast. Med deres teknik kan man allerede i formgivningsfasen udstyre plasten med forskellige egenskaber, f.eks. gøre den vandafvisende eller sågar give den farve – uden at bruge farvestoffer. Og hermed er markedet for NIL Technology udvidet betydeligt.

Forankret på DTU

Blandt NIL Technologys kunder finder man de største højteknologiske virksomheder i verden, som vi alle kender. Så meget kan Theodor Nielsen sige, men af forretningshensyn kan han ikke nævne dem ved navn.

”Vi er med til at udvikle de produkter, som vi alle vil bruge de næste mange år. Og det er enormt spændende, både ud fra en kommerciel og en ingeniørmæssig betragtning: Det, vi laver, bliver faktisk brugt,” siger han.

Den ventede ekspansion betyder, at NIL Technology vil få aktiviteter flere steder i verden, men virksomheden vil altid være til stede på DTU, mener Theodor Nielsen:

”DTU ligger dybt i vores DNA. Firmaet bygger på en idé, der er skabt på DTU, og er et direkte produkt af, at universitetet for mange år siden besluttede at etablere renrummet Danchip og satse på forskningen i nanoteknologi. Adgangen til siliciumprocessering i DTU Danchip har stor betydning for vores forretning. Universitetet er stadig vores største samarbejdspartner, vi har kontorer herude, udvikler ny teknologi med forskere i DTU Nanotech og lejer os ind i DTU Danchip. Vi er simpelthen DTU’ere af hjerte, sind, følelser og tanker.”

Relaterede Videoer  

Vis flere