DTU Space

Isen smelter hurtigere og hurtigere

tirsdag 30 mar 21

Kontakt

René Forsberg
Professor
DTU Space
45 25 97 19

Kontakt

Shfaqat Abbas Khan
Professor
DTU Space
45 25 97 75
Alle målinger af indlandsisen på Grønland peger på, at den smelter hurtigere end tidligere antaget.

Siden 1990’erne er afsmeltningen af den grønlandske indlandsis accelereret. Kontinentet har mistet 4.300 km3 is fra 1992 til 2018. Det svarer til, at 4.300 isterninger på 1 x 1 x 1 km er smeltet og løbet ud i verdenshavene som ekstra vand, og at der i gennemsnit smelter godt tre af dem om ugen. Afsmeltningen har bidraget med en havstigning på 11 mm i perioden.

Det viste et af de hidtil mest omfattende internationale studier af isafsmeltningen i Grønland, som blev offentliggjort i slutningen af 2019. Studiets konklusion var, at Grønland mister sin is syv gange hurtigere end i 1990’erne. Hvor der i 1990’erne smeltede omkring 38 mia. ton is årligt, var tallet i 2018 vokset til 254 mia. ton is om året.

I forbindelse med studiet kunne det også konkluderes, at den smeltede indlandsis bidrager til havstigningerne, der nu ligger tæt på FN’s klimapanels mest pessimistiske scenarier (RCP8.5). Den forventede afsmeltning af indlandsisen vil kunne bringe stigningen i det globale havniveau op til ca. 67-70 cm i 2100.

Flymålinger af indlandsisen

Knap 90 forskere fra 50 internationale organisationer bidrog til studiet i Morten Garly Andersen og Lotte Krull DTU Space DTU Spaces målinger af indlandsisen i Grønland sker bl.a. med en flyvemaskine, som er udstyret med laserskanner og forskellige radarsystemer. Alle målinger af indlandsisen på Grønland og Antarktis peger på, at iskapperne smelter hurtigere end tidligere antaget. Fotoet er taget over Antarktis, hvor DTU Space har udført målinger på lignende vis som i Grønland. 14 TEMA: DTU I ARKTIS DTU Grønland - Ice Sheet Mass Balance Intercomparison Exercise (IMBIE) - og blandt dem var flere forskere fra DTU Space, heriblandt René Forsberg, der er leder det europæiske rumagenturs (ESA) Climate Change Initiative for Grønland.

De bearbejder data fra de forskellige satellitmissioner, og koordinerer DTU’s arbejde med flymålinger af såvel indlandsis som havis i både Arktis og Antarktis. Flymålingerne bruges til at validere de satellitmålinger, som måler de nuværende isændringer. Målingerne foretages fra et mindre Twin Otter-fly, udstyret med laserskanning og forskellige radarsystemer. Flyvningerne har ofte været koordineret med forskerhold på isen samt andre flybårne missioner, fra bl.a. NASA. Kombinationen af overflade-, fly- og satellitmålinger sikrer, at der kan dannes et billede af isens højde og ændringer med kun få centimeters afvigelser, når de mange data efterfølgende behandles og analyseres. 

Gps-stationer på Grønland

En anden professor ved DTU Space – Shfaqat Abbas Khan – deltog også i det store IMBIE-studie, hvor resultaterne bekræfter fundene i flere af hans tidligere forskningssamarbejder, der også har påvist accelererende afsmeltning af indlandsisen. Shfaqat Abbas Khan har bl.a. analyseret data fra de ca. 60 ubemandede gps-stationer, der er fordelt i randzonen omkring den grønlandske indlandsis.

”En gps-station måler med millimeters nøjagtighed og ikke kun lige omkring sig selv. Den er følsom i en radius på op til 100 km,” siger Shfaqat Abbas Khan, der bl.a. har brugt målingerne til at beregne stigningerne i det grønlandske fjeld, som rejser sig, i takt med at den tunge iskappe smelter. Gps-­målingerne supplerer satellitmålingerne, der også foretages i indlandsisens randzone.

Fremtidige satellitmissioner 

DTU samarbejder tæt med ESA, bl.a. om radarmissionen CryoSat-2, som siden 2010 med stor præcision har målt tykkelsen af havisen i Det Arktiske Ocean samt indlandsisens højdeændringer, ligesom DTU også deltager i det videnskabelige arbejde omkring en række nye satellitmissioner, om overvågningen af isændringer på både Nord- og Sydpolen såvel som ændringer i det globale havniveau.

Relaterede Videoer  

video thumbnail image

video thumbnail image

video thumbnail image

video thumbnail image

Vis flere