Lars Stenseng er ansat som professor på DTU Space fra august 2021. (Foto: DTU Space/L. Stenseng)

Ny DTU-professor styrker forskning i positionerings-systemer

onsdag 01 sep 21

Kontakt

Lars Stenseng
Professor
DTU Space
45 25 96 57
Lars Stenseng er ansat som professor i satellitgeodæsi på DTU Space. Her skal han udvikle og forske i præcis og pålidelig positionering med GNSS-systemer. Området er i hurtig udvikling og spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling.

Præcis og pålidelig navigation og positionering med GNSS-systemer er specialet for Lars Stenseng, der er ansat som professor på DTU Space. GNSS-systemer er satellitbaserede systemer, der bruger europæiske Galileo, amerikanske GPS eller russiske Glonass satellitter til navigation og positionering.

"Min opgave bliver at opbygge fysisk og datadreven infrastruktur inden for GNSS, som kan understøtte præcis og pålidelig positionering og navigation i realtid"
Lars Stenseng, nyansat professor på DTU Space

De spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling, hvor for eksempel energiforbruget i biler, fly og skibe kan optimeres med effektive positionerings- og navigations metoder. Og jo hurtigere og mere præcist signaler fra GNSS positionerings-systemer kan behandles og omformes til brugbare data, desto mere effektiv bliver den navigation, systemerne anvendes til.

”Der sker en stor udvikling inden for GNSS-området i disse år, blandt andet med realiseringen af Galileo og nye metoder til at arbejde med GNSS data, og jeg glæder mig til at fordybe mig i området,” fortæller Lars Stenseng.

”Min opgave bliver at opbygge fysisk og datadreven infrastruktur inden for GNSS, som kan understøtte præcis og pålidelig positionering og navigation i realtid”.

En styrkelse DTU Space på GNSS-området

Lars kommer fra en stilling som professor ved Aalborg Universitet, men han er ikke ny for DTU. Han tog sin ph.d.-grad her i 2011 og forskede i altimetri og GNSS-systemer frem til 2019, hvorefter han arbejdede med landinspektørerne på Aalborg Universitet et par år.

”Vi ser frem til, at have Lars Stenseng med på holdet. Hans ansættelse er en markant styrkelse af GNSS og satellit geodæsi. Forskning og undervisning i GNSS underbygger bredt DTU’s strategi indenfor bæredygtighed, digitalisering og at kunne levere Europas bedste ingeniøruddannelse. Desuden er feltet en strategisk prioritering for Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, som vi samarbejder tæt med omkring forskningsbaseret myndighedsrådgivning,” siger afdelingsleder for Geodæsi og Jordobservation på DTU Space, Michael Schultz Rasmussen.

Lars skal arbejde med flere store projekter.

Et af dem er TAPAS-projektet, som er en platform udviklet på DTU Space til at teste og udvikle systemer til centimeter-præcis positionering i for eksempel bymiljøer på baggrund af satellitdata. TAPAS består af et netværk af referencestationer, der dækker Aarhus by og havn. Systemet er til rådighed for firmaer og myndigheder, der vil udvikle nye koncepter for eksempelvis førerløse køretøjer.TAPAS er et samarbejde mellem DTU Space, Aarhus Kommune samt Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE), der driver og ejer den færdige TAPAS-platform.
 
Et andet projektet er DANGO som skal ’oversætte’ positioner fra den kommende Galileo High Accuracy Service for brugerne, så de passer med positioner i danske kort og danske GIS data. Dette projekt udføres i samarbejde med den europæiske rumorganisation ESA og Aalborg Universitet. Her skal der blandt andet opsættes GNSS-faciliteter på campus på tre danske universiteter. Blandt andet DTU i Lyngby.

Potentiale for mere effektiv navigation i Grønland

Den nye DTU-professor kommer også til at arbejde med området ’safety and security’, som handler om at udvikle sikker og påliedelig satellit-navigation.

”Det kan for eksempel være systemer, der analyserer GNSS-data, så et fly under indflyvning kan advares om fejlvisning eller udfald på GNSS-navigationen, så man kan skifte til andre navigationssystemer. Det er noget der ofte sker i eksempelvis Grønland, blandt andet fordi ionosfæren nær nordpolen er meget aktiv og kan påvirke de signaler, der kommer ned fra GNSS-satellitterne,” forklarer Lars Stenseng.

”Hvis man hurtigt kan korrigere for det eller gå over på andre systemer, vil man kunne bruge GNSS meget mere her, end det er tilfældet idag. Og det vil give en stor fordel, hvis man kan flyve ind via et GNSS-system, selv om der eksempelvis er tåge i et område.”

Hurtig analyse kræver cloud-baseret data-håndtering

For at det skal kunne lade sig gøre kræves, at de data, som kommer fra navigationssatellitterne, analyseres hurtigt så eventuelle forstyrrelser eller fejl varsles rettidigt til brugeren.

Men der er brug for hurtig håndtering og behandling af data, så der kan fås præcise og pålidelige data i næsten real tid. En del af Lars Stensengs arbejde går derfor ud på at udvikle cloud-baserede systemer til at håndtere den slags data, så analyserne kan fordeles på mange servere frem for på ét stort system. Dermed fås et meget hurtigere system.

”Ved at udvikle et cloud-baseret system til at håndtere de store datamængder, bliver datahåndteringen nemmere og der bliver åbnet mulighed for at skalere systemet op til at dække et større område. Og så kan vi fokusere på at analysere vores positioneringsdata og udvikle nye metoder til f.eks at sikre meget stabil og præcis positionering næsten i realtid” siger Lars Stenseng.

Sådan et system vil kunne udgøre en grundinfrastruktur, som er relativt let at bygge oven på. Den vil DTU gøre tilgængelig, så andre organisationer som eksempelvis DMI nemmere kan bruge GNSS data i deres datatjenester.

Relaterede Videoer  

video thumbnail image

video thumbnail image

video thumbnail image

video thumbnail image

Vis flere