Godthåbsfjorden. Foto: Torkel Gissel Nielsen.

Første kortlægning af mikroplastik i havet ved Nuuk

mandag 10 aug 20

Kontakt

Torkel Gissel Nielsen
Professor
DTU Aqua
35 88 34 94

MarinePlastic

MarinePlastic er et tværfagligt center for forskning i forurening med plastik i verdenshavene. Projektet samler samler danske forskere på tværs af forskningsinstitutioner og forskningsområder. 

Centret er støttet af VELUX Fonden.


Der er stort set samme mængde mikroskopiske plastikstykker i havet ved Vestgrønland som i Atlanterhavet, viser ny kortlægning.

Bitte-bitte-små stykker plastik. Ca. 0,1 mm lange. Samme størrelse som vandloppernes livret, planteplankton.

Mikroplastik af den størrelse fandt forskere fra DTU Aqua, DTU Miljø, Aalborg Universitet og Grønlands Naturinstitut i deres prøver, da de som de første undersøgte vandet i Godthåbsfjorden, der løber forbi Nuuk og ud i havet vest for Grønland.

De fandt omkring 1 partikel pr 10 liter vand, og det svarer til de koncentrationer, der tidligere er fundet ved undersøgelser af havvand andre steder i Nordatlanten. Egentlig havde de forventet at finde langt mere, for tyske forskere har målt meget høje koncentrationer af mikroplastik i sne og is på gletchere, der smelter ned i netop Godthåbsfjorden. 

Resultatet af kortlægningen er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Environmental Pollution.

”Der er plastik i fjorden. Ikke så meget som vi havde forventet fra tyskernes fund i is og sne. Men det er der dog. Og det er generelt meget småt. Det har lige præcis den størrelse, som vandlopperne i området kan æde, så det kan køre ind i fødekæderne", siger professor Torkel Gissel Nielsen, DTU Aqua.

Han understreger, at mængden af plastik på nuværende tidspunkt næppe vil kunne gøre væsentlig skade. Men bliver det meget værre, så kan det blive et problem.

”Vi kan også se, at der er 10.000 gange så mange alger i vandet, som der er plastik. Så hvis vandlopperne spiser det, de møder, så er der virkelig langt mellem, at de spiser en plastikpartikel, fordi der er så meget mad. Så sandsynligheden for at det kommer ind i fødekæderne og bliver flyttet rundt, er meget, meget lille”, siger Torkel Gissel Nielsen.

Pumper fangede meget mindre stykker end net

Forskerne fra VELUX projektet MarinePlastic tog prøver fem steder langs Godthåbsfjorden. De brugte specialudviklede pumper med filtre, der kunne opsamle de mindste stykker plastik, men for at sammenligne tog de også prøver med den traditionelle metode, Bongonet, og det viste sig, at de traditionelle net opfangede tusind gange færre stykker plastik end pumpen. De fangede kun de stykker, der var større end 300 µm. 

”Hvis man bruger pumper, som vi har gjort her, så finder man meget højere koncentrationer af meget småt plastik – og det er det, der er biotilgængeligt, det er det der potentielt kan indgå i fødekæden via vandlopper”, siger han. 

Nuuk er en kilde til plastik

Forskningsskibet sejlede inde fra fjorden, hvor gletchervandet løber til, videre forbi Nuuk og ud til udmundingen i havet. Fem steder på vejen tog de prøver, og koncentrationen af plastikstykker var højst omkring Nuuk, og længere ude mod havet. Nuuk er Grønlands største by med cirka 18.000 indbyggere. Der er ikke effektive rensningsanlæg.

Den type plastik, de fandt mest af, var polyester, som bruges til f.eks. syntetiske stoffer og plastikflasker. Den næsthyppigste type var polyamid eller nylon, som f.eks. bruges til fiskenet.

”Vi fandt altså, at mængden af plastik cirka var på niveau med det, vi tidligere har fundet i Nordatlanten – cirka 1 partikel pr 10 liter vand. Og vi kunne også se, at Nuuk var en lokal kilde. Sammenlignet med målepunkterne inderst i fjorden var der forholdsvis meget plastik – især de helt små stykker – i vandet ud for Nuuk”, siger Torkel Gissel Nielsen.

Læs artiklen i Environmental Pollution:
Quantification of plankton-sized microplastics in a productive coastal Arctic marine ecosystem

Relaterede Videoer  

video thumbnail image

video thumbnail image

video thumbnail image

video thumbnail image

Vis flere