Udløbsgletsjer nær Narsarsuaq i det sydlige Grønland. Klimaforandringer får isen til at smelte hurtigere, viser forskning fra DTU Space for 1992-2020. (Foto: DTU Space/S. B. Simonsen)

Indlandsisens afsmeltning er accelereret i 2000'erne

onsdag 27 jan 21

Kontakt

Sebastian Bjerregaard Simonsen
Seniorforsker
DTU Space
45 25 97 74

Øget afsmeltning over tre årtier

  • I 1990’erne var gennemsnittet for afsmeltningen 57 Gt is/år, som gav 0,16 mm forøgelse af vandstanden i verdenshavene svarende til indholdet i 23 mio. olympiske svømmebassiner.

 

  • I 2000’erne var gennemsnittet 163 Gt is/år, som gav 0,45 mm havstigning, svarende til 65 mio. fyldte svømmebassiner.

 

  • I 2010’erne var gennemsnittet 241 Gt is/år,som gav  0,66 mm havstigning, svarende til 96 mio. fyldte bassiner.

 

Find den vidensbabelige artikel her i det videnskabelige tidsskrift Geophysical Research Letters.

Isen på Grønland er forsvundet hurtigere de seneste 30 år, viser nyt studie fra DTU Space. Over 80 procent af afsmeltningen er sket siden 2003. 

Forskere på DTU har netop offentligjort et nyt omfattende studie, der igen bekræfter, at indlandsisen, der dækker Grønland, svinder mere og mere ind, og at afsmeltningen sker hurtigere og hurtigere. 
Det nye meget detaljerede studie viser, at der fra 1992 til 2020 er smeltet is svarende til indholdet cirka 1.764 mio. styks olympiske svømmebassiner på 50x25 meter. Dermed har den smeltede indlandsis bidraget med en stigning på 12 mm i verdenshavenes vandstand.

”Det her studie giver et unikt indblik i, hvordan indlandsisen har ændret sig de seneste næsten 30 år i en periode, hvor vi har set store ændringer i det globale klima,” siger seniorforsker på DTU Space Sebastian Bjerregaard Simonsen, der er hovedforfatter til det nye studie, som netop er publiceret i tidsskriftet Geophysical Research Letters.

”I gennemsnit svarer det til, at der over de næsten tre årtier er smeltet 158 Gigaton is hvert år svarende til indholdet i 63 mio. olympiske svømmebassiner. Men der er stor forskelle i løbet af perioden og en klar trend i retning af, at afsmeltningen accelererer”.

Afsmeltningen går hurtigere

Det går hurtigere med afsmeltningen nu, men der er også små perioder, hvor isen nærmest har holdt pause, fortæller Sebastian Bjerregaard Simonsen.

”Vi ser blandt andet, at over 80 procent af dette bidrag kommer efter 2003. Når vi går mere i detaljen ser vi også, at der er store forskelle i afsmeltning af indlandsisen de seneste 10 år. Vi ser for eksempel rekordstor afsmeltning i årene 2012 og 2019, men vi ser også, hvordan afsmeltningen ’tager en lille pause’ og smelter noget langsommere i perioden 2016-2018,” siger han.

"Det her studie giver et unikt indblik i, hvordan indlandsisen har ændret sig de seneste næsten 30 år i en periode, hvor vi har set store ændringer i det globale klima"
Sebastian Bjerregaard Simonsen, seniorforsker DTU Space

Et unikt studie

Det unikke ved et nye studie er, at det dækker hele perioden fra 1992 til 2020 i en ubrudt tidsserie og er baseret samme målemetoder år for år, hvilket gør det muligt at foretage meget præcise og deltaljerede sammenligninger år for år.

Det danske forskerhold er de første, der omsætter denne lange europæiske tidsserie af højdeændringer til massetab.

Målingerne af isen er foretaget via fem satellit-missioner fra Det europæiske rumagentur ESA. Satellitterne har målt højdeændringer og dermed har tabet af is kunnet beregnes. 

”Ved at bruge resultater fra fem satellitmissoner, der alle har haft samme type instrument ombord, har vi fået et sammenhængende billede af højdeændringerne på Grønland fra 1992 til 2020. Derved kan vi direkte sammenligne observationer fra 1990’erne og 2010’erne, noget der ikke har være muligt før,” siger Sebastian Bjerregaard Simonsen.

Tidligere har man samlet estimater fra forskellige metoder og satellitsystemer for at give et sammenhængende billede af massetabet, og dermed kunnet undersøge indlandsisens reaktion på den globale opvarmning.

”Det indebærer, at vi eksempelvis kan se, hvordan ændringerne i indlandsisens afsmeltning går fra at være meget lokale ved udløbsgletsjerne i 1990’erne til at dække meget store områder højt oppe på isen i de senere år.

Ustabile atmosfæriske forhold

De nye tal viser, at indlandsisen gik fra et tab i 2012 på 452 gigaton (Gt) svarende til 1,3 mm global hav-niveau stigning eller omkring 182 mio. olympiske svømmebassiner til ’kun’ 14 Gt  i 2018 svarende til 0,03 mm havniveau-stigning eller cirka 5,5 mio. svømmebassiner. I 2019 var afsmeltningen igen tilbage på fuld kraft med et tab på omkring 300 Gt det år.

”Den store variabilitet, vi ser de seneste 10 år, tyder på, at de atmosfæriske forhold er blevet mere ustabile som resultat af den globale opvarmning,” siger Sebastian Bjerregaard Simonsen.

Relaterede Videoer  

video thumbnail image

video thumbnail image

video thumbnail image

video thumbnail image

Vis flere