Sorte peberkorn. Colourbox.dk

Analysemetoder fra DTU kan afsløre fødevaresnyd

torsdag 17 sep 20
|

Kontakt

Amelie Sina Wilde
Postdoc
DTU Fødevareinstituttet
35 88 74 36

Fødevaresvindel er et udbredt globalt problem og derfor er der behov for gode metoder til at bestemme, at fødevarer er, som der står på varedeklarationen. Metoder udviklet på DTU kan bruges til at opdage, når fødevarer ikke er, hvad de lover.

Sort peber er det mest udbredte krydderi i verden. Selvom kiloprisen for peber er lav, er der på grund af de kæmpe mængder peber, der handles på verdensplan, mange penge at tjene ved at ’fortynde’ stødt peber – f.eks. ved at blande det med knuste peberskaller, papayakerner eller chili.

I et ph.d.-projekt på DTU Fødevareinstituttet har Amelie Sina Wilde udviklet en metode til at bevise autenticitet af sort peber og detektere snyd. Hun har først benyttet såkaldt spektrometri til tage et ’fingeraftryk’ af prøver af rent peber og af forfalskede varer. Disse ’fingeraftryksdata’ er derefter læst ind i en model, der kan bruges til at skelne den ægte peber fra produkter blandet med fyldstof.

Lignende metoder eksisterer til at undersøge andre krydderier som eksempelvis oregano, men det er første gang en metode er udviklet specifikt til sort peber. I forsøg har metoden også vist sig at være så sensitiv, at den detektere fyldstof i stødt sort peber. 

Er det virkelig vanilje?

Der er også store penge i snyd med vanilje, som modsat peber er et af verdens dyreste krydderier 

Analysemetoder til at undersøge, om vanilje er dyrket i naturen eller er syntetisk fremstillet, har eksisteret i næsten 50 år. Selvom de er blevet forfinet over tid, har de dog ikke været brugbare til at analysere autenticiteten af de ganske små mængder af ægte vanilje, der bliver brugt i forarbejdede fødevarer som f.eks. is. Det har Amelie Sina Wilde nu også udviklet en metode til i sit ph.d.-projekt.

Metoden har hun brugt til at undersøge, om forskellige fødevarer rent faktisk indeholder ægte vanilje. Undersøgelsen omfatter forskellige fødevarer såsom vaniljesukker og forskellige mælke- og sojaprodukter, som er markedsført som indeholdende ægte vanilje. Analyserne viser, at det i godt en femtedel af de testede produkter er tvivlsomt, at der er brugt ægte vanilje i produktet.

I sine undersøgelser har Amelie Sina Wilde opdaget, at en nyligt udviklet måde at producere biosyntetisk vanilje på kan bruges til at efterligne den markør, man typisk finder i ægte vanilje. Måden er mere miljøvenlig end tidligere metoder til at fremstille syntetisk vanilje og er ikke opfundet med svindel for øje. Ikke desto mindre giver den dog kriminelle mulighed for at begå fødevaresvindel og er derfor et eksempel på, at analysemetoder har begrænsninger og konstant skal tilpasses nye markedssituationer.

Blockchain som dokumentation for varers ægthed

Et effektivt dokumentationssystem langs forsyningskæden vil kunne yderligere bekræfte et fødevareprodukts ægthed – f.eks. i form af en blockchain-baseret database. Blockchainteknologien gør det muligt for en udvalgt gruppe af medlemmer at udveksle oplysninger, der ikke kan kopieres eller manipuleres af andre, uden at det bliver opdaget.

En isproducent vil i så fald f.eks. kunne føje data til en relevant blockchainløsning for at dokumentere, at de har indkøbt tilstrækkelige mængder af vaniljestænger til at kunne lave den mængde vaniljeis, som virksomheden producerer. Virksomheden, der sælger vaniljestængerne, kan bruge samme system til at bekræfte salget af den respektive mængde vaniljestænger til isproducenten. Et fødevarekontrolbesøg hos producenten kan så inkludere en inspektion af den indkøbte mængde vanilje for at dokumentere, at vaniljen rent faktisk er modtaget.

Læs mere

Metoderne til at autenticitetsbestemme sort peber og vanilje er nærmere beskrevet i Amelie Sina Wildes ph.d.-afhandling: Detection of Food Fraud in High Value Products - Exemplary Authentication Studies on Vanilla, Black Pepper and Bergamot Oil.

Læs også om, hvordan blockchainløsninger kan bruges til at dokumentere fødevarers vej fra jord til bord for bl.a. at forhindre snyd og plagiering i en anden nyhed fra DTU Fødevareinstituttet: Fødevaresektorens appetit for blockchainløsninger vokser.

DTU Fødevareinstituttet arbejder for at styrke tilliden til og gennemskueligheden i fødevarekæden ved at udvikle løsninger til fremtidens fødevarekontrol. Arbejdet understøtter dermed instituttets vision om at forebygge sygdom og fremme sundhed.

Relaterede Videoer  

Stillbillede fra animation om DTU Fødevareinstituttets arbejde med risikovurderinger.

video thumbnail image

video thumbnail image

video thumbnail image

Vis flere