Sådan tøjler vi CO2-udslippet. Billede: GettyImages

Sådan tøjler vi CO2-udslippet

Verdens umættelige energibehov har ført til rekordhøjt udslip af Co2. Nye teknologier kan mindske det.

Verden udleder mere CO2 end nogensinde før. Det viser de nyeste tal fra FN's Miljøprogram, der med UNEP DTU Partnership i spidsen hvert år udgiver Emissions Gap Report.

CO2-udledningen er i dag omtrent lige så høj, som man forudså i den første rapport for ti år siden, hvis altså verdens lande ikke gjorde noget for at ændre kursen.

Verdens lande har gjort noget. Men ikke nok til at kunne opveje en økonomisk vækst, som er gået hurtigere end de tiltag, der kan mindske udledningen af drivhusgasser.