Tema om fusionsenergi

Fusionsenergi

Verden fyrer op under fusionsenergi.

I flere årtier har håbet levet om, at fusionsenergi ville være inden for rækkevidde inden for en overskuelig fremtid. Men atomkraftens bror lader vente på sig. For modsat fission (altså spaltning af atomer, som udnyttes i atomkraftværker), så er fusion (dvs. sammensmeltningen af atomer) en proces, som verden endnu ikke har kunnet udnytte til energiproduktion i stor skala. 

Fusion er det, der sker i solen. At få det til at ske på Jorden har først og fremmest været en udfordring for fysikerne. Nu er fusionsenergien også blevet en ingeniørmæssig udfordring, hvilket er tydeligst i Sydfrankrig, hvor man er ved at bygge verdens største fusionsreaktor med navnet International Thermonuclear Experimental Reactor (ITER).

Samtidig med at ITER tager form i bjergene nord for Marseille, er flere private investorer rundtom i verden også blevet lune på fusionsenergi. Rigmænd som Bill Gates og Amazonstifter Jeff Bezos er blandt dem, der investerer i udviklingen af fusionsenergi. Derudover er flere private virksomheder også begyndt at udvikle mindre reaktorer.

I disse år er fusionsenergi ganske enkelt genstand for en fornyet interesse. Og det er nemt at lade sig begejstre for fusionsenergi: 

  • Vi får adgang til en CO2-fri energiproduktion i meget store mængder.
  • Brændslet er baseret på brint, som er universets mest udbredte grundstof.
  • Et kilo fusionsbrændsel modsvarer ti mio. kilo kul.
  • Affaldsproduktet er små mængder radioaktivt affald, der henfalder væsentligt hurtigere end det radioaktive affald fra atomkraftværker. 
  • En fusionsreaktor kan ikke løbe løbsk som en fissionsreaktor