Imaging - avanceret billedanalyse

I disse år løfter den teknologiske udvikling billeddannelse op til helt nye niveauer. Ved hjælp af avancerede laserkilder, røntgen- og neutronsynkrotroner og med udviklingen af højteknologiske kontraststoffer til MR-skanninger får vi data, som sætter os i stand til at skabe billeder, der giver os et kig ind i materialer, produkter og levende celler og iagttage kemiske og fysiologiske processer, mens de foregår. Teknologien bliver vores nye øjne.