Foto: DTU Veterinærinstituttet

Kartoffelfibre og bakterier skal stoppe diarré hos smågrise

torsdag 09 jan 14
|

Kontakt

Anne Wärme Lykke
Communications Officer
DTU Biosustain
21 12 37 70

Hvad er præbiotika?

Præbiotika er fødevarer, som ikke kan fordøjes af menneskers eller dyrs fordøjelsesenzymer, men som stimulerer væksten af gavnlige bakterier i fordøjelsessystemet for på den måde at gavne sundhedstilstanden.

Et nyt forskningsprojekt vil udnytte et kartoffel-restprodukt og gavnlige bakterier til at forebygge diarré hos smågrise. Projektet, der ledes af DTU Veterinærinstituttet, har fået bevilget godt 2,2 millioner kroner.

Mange smågrise får diarré, når de vænnes fra at die hos soen. Det betyder nedsat dyrevelfærd og dødsfald blandt grisene med store økonomiske tab for svineavleren. Og ofte behandles diarréen med antibiotika, hvilket giver risiko for udvikling af antibiotikaresistens.

Men det nye forskningsprojekt vil komme diarréen til livs på en mere bæredygtig måde. Projektet har fået bevilget godt 2,2 millioner kroner af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet og ledes af professor Mette Boye fra DTU Veterinærinstituttet.

Målet med projektet er at udvikle et nyt fodertilskud mod fravænningsdiarré baseret på et restprodukt fra kartoffelindustrien. Fodertilskuddet vil både kunne stabilisere tarmfloraen og stimulere væksten af de naturlige gavnlige bakterier i tarmen. På den måde beskyttes den enkelte gris mod en række sygdomsfremkaldende mikroorganismer, som grisen er særlig følsom overfor omkring fravænning.

Bakterier starter god cirkel
Fodertilskuddet skal bestå af kartoffelpulp tilsat bestemte bakterier, som nedbryder pulpen til præbiotiske korte sukkermolekyler i tarmen. Bakterierne i foderet tilhører arten Bacillus og udvælges specifikt, fordi de er mestre i at nedbryde kartoffelpulp og til at overleve mave-tarm kanalens ugunstige miljø.

”Grisen kan ikke optage fibrene fra kartoffelpulpen. Men de gavnlige bakterier, der findes naturligt i tarmen, får en vækstfordel, fordi de trives med fibrene og med det miljø, som foderets bakterier skaber. Omvendt får E.coli det skidt i miljøet,” forklarer professor Mette Boye fra DTU Veterinærinstituttet og fortsætter: 

”Målet er altså at finde de rette bakterier, der kan nedbryde kartoffelpulpen til gavnlige præbiotiske fibre, som gavner de gode mikroorganismer i tarmen og samtidigt hæmmer de skadelige.”

Billigt fodertilskud
Kartoffelpulp er et restprodukt fra fremstillingen af kartoffelmel. Projektet udnytter således et industrielt restprodukt og bruger innovative metoder til at omdanne det til et økonomisk rentabelt fodertilskud, der kan nedbringe sygdom hos smågrise.

I første del af projektet udvælges bakterierne, og de testes for deres fysiske og kemiske egenskaber samt i gæringsprocesser. Det er meningen, at fodertilskuddet på sigt skal afprøves i grise, der er smittet med E.coli for at se, om det kan minimere diarréen.

Potentielt kan fodertilskuddet også udnyttes i andre former for dyreproduktion, som oplever problemer med mave-tarm-infektioner - for eksempel til kalve, kyllinger, mink og dambrugsfisk.

Projektet har titlen ‘In situ production of piglet prebiotics via targeted enzyme catalysis (OptiPig)’, og partnerne i forskningsfasen er – ud over DTU Veterinærinstituttet – DTU Kemiteknik, KMC Kartoffelmelcentralen a.m.b.a. og Chr. Hansen.