Havis øst for Grønland - en såkaldt swirl eller hvirvel - som er dannet af is i det Arktiske ocean og her breder sig over cirka 120 kilometer. Billedet er taget 9. juni 2019 med Copernicus Sentinel-2 satellitten. (Billede: ESA)

DTU-forskning bekræfter havstigninger i det arktiske ocean

tirsdag 16 jul 19

Kontakt

Stine Kildegaard Rose
Postdoc
DTU Space
45 25 97 42

Kontakt

Ole Baltazar Andersen
Professor
DTU Space
45 25 97 54

Dansk-tysk forskningssamarbejde

Forskningen er udført i samarbejde mellem DTU Space og det Tyske Geodætiske Forskningsinstitut ved München Tekniske Universitet (TUM).

 

Der er behandlet over 1,5 milliarder radarmålinger fra satellitter, som er hentet via jordobservations-missionerne ERS-2, Envisat og CryoSat.

 

Forskningen er finansieret af Det Europæiske Rumagentur ESA via Climate Change Initiative (ESA CCI).

 

Læs hele den videnskabelige artikel i Remote Sensing her.

Vandstanden i de arktiske have er steget gennemsnitligt 2,2 millimeter årligt de seneste 22 år. Det viser et nyt studie udført af forskere fra DTU Space og Det tekniske universitet i München. Studiet er baseret på analyse af 1,5 mia. satellitmålinger.

De arktiske have har været en slags hvide pletter på kort over havstigninger, fordi de er vanskelige at fastsætte.

Det skyldes blandt andet, at der ikke er nær så god satellit-dækning i denne region, som der er mange andre steder på kloden. Desuden varierer isdækket meget gennem året, og det gør havniveauerne sværere at måle.

Men det rådes der bod på med et nyt studie hvor forskerne fra DTU Space og det Tyske Geodætiske Forskningsinstitut ved München Tekniske Universitet (TUM) har analyseret meget omfattende datamængder, der rækker over mange år. 

Undersøgelsen dækker perioden 1991 til 2018. Og den dokumenterer, at de arktiske have er steget med 2,2 millimeter om året i gennemsnit over de seneste 22 år, i en periode fra 1996 til 2018.

De nye resultater er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Remote Sensing.

"Den her undersøgelse er baseret på højdemålinger fra rummet via satellitter og strækker sig samlet over perioden 1991 til 2018. Vi har nu det hidtil mest komplette og præcise overblik over havstigningerne i det arktiske ocean,” siger Stine Kildegaard Rose, der er forsker ved DTU Space og førsteforfatter til artiklen om de nye data.

"Det er information, der er vigtig i forhold til at kende den faktiske udvikling og kunne estimere fremtidige havstigninger i forbindelse med klimaforandringer."  

De enorme mængder vand, der frigives til de arktiske have, når isen på Grønland smelter som følge af stigende temperaturer, bidrager ikke alene til havstigninger. De har også potentiale til at ændre på de globale havstrømme og dermed klimaet på Jorden. Samtidig mindskes havisen i Arktis.

"Arktis er et hotspot for klimaforanddringe," siger professor Florian Seitz fra TUM.

Særlige algoritmer finder vandet

"Vi har nu det hidtil mest komplette og præcise overblik over havstigningerne i det arktiske ocean"
Stine Kildegaard Rose, ph.d. og forsker på DTU Space

Forskerne har udviklet særlige algoritmer til at analysere de radar-signaler, der reflekteres fra havets overflade, når vandstanden skal fastsættes.

"Udfordringen består i at finde signalet fra vandet i de målte data. Radar-satellitterne måler kun afstanden til overfladen, men store dele af Arktis' have er fyldt med is, der så at sige dækker for havvandet," siger Dr. Marcello Passaro fra TUM, som har udviklet algoritmer til forskningsprojektet.

I alt har forskerne brugt over 1,5 mia. målinger fra radarsatellitter i deres analyser.

Stor regional forskel i havstigningerne

Der er store regionale forskelle i, hvor meget havniveauet er steget, viser det sig.

I området nord for Grønland, Canada og Alaska - Beaufort Gyre-området - er stigingerne mere end dobbelt så store som gennemsnittet. Her er vandstanden steget med 100 millimeter på 22 år.

Det skyldes, at smeltevand med lavt saltindhold samles i området, mens en stadig østenvind skaber strømme, der hindrer smeltevandet i at blive opblandet med andre vandmasser og havstrømme.

Langs Grønlands vestkyst falder vandstanden derimod med cirka 5 millimeter årligt. Det sker, fordi landmasserne trækker mindre i havet, når indlandsisen smelter og gravitationskraften fra land dermed mindskes.

Forskere fra DTU Space og tyske TUV har analyseret ca. 1,5 mia. radarmålinger fra satellitter for at få overblik over havstigningerne i det arktiske ocean. (Illustration: DTU Space/TUV)

Ud fra godt 1,5 mia. satellitmålinger har forskerne skabt overblik over havstigningerne i det arktiske ocean i nyere tid. (Illustration: DTU Space/TUV)

Den øverste figur (a) viser stigningen fra 1991 til 2018, som er på 1,55 mm/år.

Den nederste figur (b) viser stigningen fra 1996 til 2018, der her er steget til 2,22 mm/år.