Big Science er business

mandag 02 mar 15

Kontakt

Søren Bang Korsholm
Seniorforsker
DTU Fysik
20 64 55 61

ITER

  • ITER er et eksperimentelt fusionskraftværk, der skal bane vejen for kommerciel udnyttelse af fusionsenergi.
  • ITER står for International Thermonuclear Experimental Reactor og betyder endvidere ’rejse’ på latin.
  • ITER vil være i stand til at generere en effekt på 500 megawatt ud af brændstoffet, der ’koster’ 50 megawatt at holde varmt.
  • ITER bygges i samarbejde mellem Kina, EU, Indien, Japan, Korea, Rusland og USA.

Fusionsenergi

Energi fra fusion er en energiproduktionsform, der bedst kan beskrives som en kopi af processerne i solen. Ved at varme to hydrogen-isotoper – deuterium og tritium – op til omkring 200 millioner grader dannes et plasma, en gas af ladede partikler, hvor elektronerne (-) og brintisotopernes kerner (+) bevæger sig frit mellem hinanden. Isotoperne kolliderer og danner et heliumatom. Det er fusionen af isotoperne, der genererer energi. Og det er den energi, man kan høste i et fusionsenergikraftværk.
Hjertet i et fusionskraftværk er tokamakken – en donut-formet ring med kraftige magneter, der kan holde det opvarmede plasma på plads.
Der er nye forretningsområder i vente for danske virksomheder, når europæiske forskere prøver at skabe en fremtid uden fossile brændsler gennem fusionsenergi. Og man behøver ikke at være plasmafysiker for at være med.

I disse år bygges det eksperimentelle fusionskraftværk ITER i Cadarache i Sydfrankrig. Planen er, at ITER skal være i drift i 2027 og bane vejen for fusionsenergi som et væsentligt bidrag til en fossilfri energiforsyning i anden halvdel af dette århundrede. Teknologien har med andre ord lange udsigter.

Men danske virksomheder kan allerede nu få betydelige fordele ud af ITER, fortæller Henrik Bindslev, der var direktør for Fusion for Energy indtil 1. marts 2015. Fusion for Energy varetager de europæiske bidrag til ITER. Der er nemlig brug for en lang række leverancer til faciliteten, inden den kommer op at køre:

”Opgaverne er fordelt virkelig bredt over alle sektorer. De er typisk gearet efter, at vi ved, hvad der er state of the art i dag, og så giver vi den et lille vrid,” fortæller Henrik Bindslev og fortsætter:

”Derfor er det interessant at blive leverandør til ITER for virksomheder, der er i front. De skal synes, det er interessant at lave noget, der er lidt sværere, end det man gjorde i går, og så skal de have en vision for, hvordan det kan styrke deres nuværende forretning.”

Danmark kan bryste sig af at være et land med forholdsvis mange højteknologiske virksomheder. Og flere af disse har allerede haft leverancer til big science-faciliteter – store videnskabelige faciliteter og forskningsanlæg som for eksempel partikelacceleratoren CERN og det europæiske observatorium ESO. Og det er vel at mærke leverancer, som meget ofte medfører yderligere ordrer fra big science-faciliteter, og som giver mulighed for at opsøge nye forretningsområder, fortæller Henrik Bindslev:

”Man skal ikke se big science som et lukket kredsløb. Når man engagerer sig i udfordrende opgaver, som big science udbyder, genererer det typisk ekstra aktivitet i virksomheden. Og det er mit mål at facilitere, at virksomhederne også kan lave forretning inden for andre sektorer på baggrund af deres leverancer til ITER.”

Fusion som energikilde
"I Big Science Sekretariatet bryder vi de store eksperimenter ned i nogle mindre projektleverancer, som virksomhederne kan genkende."
Søren Bang Korsholm, seniorforsker, DTU Fysik

Når man vælger at bruge anslået godt 100 milliarder kr. på et forsøg med fusionsenergi (se faktaboks), er det fordi, man her ser en mulighed for at imødegå verdens stigende energibehov med en bæredygtig produktionsform, forklarer Søren Bang Korsholm, seniorforsker på DTU Fysik:

”Frem mod 2050 kan vi godt arbejde med vedvarende energikilder og måske få en andel på 50 procent af energiforsyningen. Men det, der er rigtig svært, er at få de sidste 50 procent fossil energi væk. Og der kan fusion være en meget væsentlig spiller. Det bliver desværre først i anden halvdel af dette århundrede, vi når derhen,” siger han og fortsætter:

”Fysikken har vi rigtig godt styr på. Det, vi mangler nu, er at bygge et eksperiment, der er tilpas stort til, at vi kan mindske energitabet gennem overfladen af plasmaet eller brændstoffet. Hvis man bygger noget stort, vokser volumen hurtigere end overfladen, så lidt forsimplet gælder det om at bygge en maskine, der er stor nok. Men med det imødeser vi en række teknologiske udfordringer,” siger han.

Hjertet af det enorme anlæg ITER er en tokamak (en ring med magnetfelter, som indeholder plasma). Den bliver næsten 30 meter høj og vejer 23.000 ton. Den lille blåklædte mand nederst til venstre giver et indtryk af tokamakkens størrelse. 


Illustration US ITER 
Milliardomsætning i Danmark

Og det er disse udfordringer, der blandt andet kan løses af danske virksomheder, fortæller Søren Bang Korsholm, der ud over sit videnskabelige arbejde også er dansk industrial liaison officer for Fusion for Energy og ITER i Big Science Sekretariatet, der i samarbejde mellem DTU og Teknologisk Institut fungerer som bindeleddet mellem dansk erhvervsliv og de europæiske big science-faciliteter. En af Big Science Sekretariatets funktioner er således at ’afmystificere’ big science-faciliteter, forklarer Søren Bang Korsholm:

”Man behøver ikke at være plasmafysiker for at kunne levere til for eksempel ITER. Hvis man skal fremstille en strømforsyning eller et airconditionanlæg, kan det tværtimod være en fordel ikke at være det. Så virksomhederne behøver ikke at vide noget om videnskabsdelen for at kunne bidrage. Et stort videnskabeligt eksperiment som ITER består af nogle meget specialiserede leverancer, men også en hel masse konventionelle. Så det, vi gør i Big Science Sekretariatet, er at bryde de store eksperimenter ned i nogle projektleverancer, som virksomhederne kan genkende,” siger han og fortsætter:

”Hvis man ser på ITER, er den bygning, hvor selve reaktoren skal stå, en ud af 35 bygninger. Så en ting er selve ’hjertet’, det, som vi fysikere kigger på. Men der er rigtig meget udenom, der skal laves. Og selv inde ved hjertet kan der sagtens være danske virksomheder, som kan levere noget, hvor de har kompetencerne, men ikke ved, at ITER skal bruge det.”

Og potentialet er stort, understreger Søren Bang Korsholm. Big Science Sekretariatet vurderer således, at big science-industrien i Danmark kan generere en omsætning på op mod en milliard kr. i 2020. Men inden vi kommer dertil, er der brug for, at erhvervslivet får øjnene op for mulighederne, selv om mange allerede er godt på vej. Efter at Big Science Sekretariatet blev etableret i 2010, har over 170 virksomheder sluttet sig til netværket, og heraf leverer 40 jævnligt til de store faciliteter.

Fusionskraftærket ITER er ved at blive opført i Provence i Frankrig. Der er tale om et enormt byggeri på mere end 180 hektar. Selve anlægget med de videnskabelige faciliteter er 1 km langt og 400 m bredt. Værket vil have kostet mere end 100 milliarder kr., når det går i drift i 2027. 


Fotos lesenechal/ppv.aix.com 
Mindre risikabelt

For at lette vejen for virksomheder, der gerne vil byde ind på ITER, har man i Fusion For Energy ændret industripolitikken, så det bliver nemmere og mere fordelagtigt at byde ind på opgaverne, fortæller Henrik Bindslev:

”Vi har lagt vores industripolitik om, og det burde være noget, som danske virksomheder ser som positivt,” siger han og fortæller, at eksempelvis er de økonomiske risici ved at indgå i kontrakterne blevet reduceret væsentligt, sådan at virksomhedernes ansvar typisk ikke er større end værdien af kontrakten. Samtidig har virksomheder, der leverer til ITER, alle rettigheder til deres produkt – og således bedre mulighed for at kommercialisere det i andre sammenhænge. Undtaget er dog leverancer, der direkte handler om fusionsteknologien. Henrik Bindslev fortæller derudover, at udbudsprocessen er gjort mindre bureaukratisk, så det bliver billigere at byde.

Muligt at indgå i europæisk samarbejde

Søren Bang Korsholm fortæller, at ITER-projektets størrelse betyder, at udbuddene spænder over en lang række brancher, hvor danske virksomheder er stærkt repræsenterede. Det kan blandt andet dreje sig om produktion af magneter, pumper, strømforsyninger, kraner og glasfiber – og kompetencer som bearbejdning af både store og små emner, design eller beregninger. Søren Bang Korsholm understreger dog, at det er svært – på grund af projektets størrelse – at pege bestemte brancher ud.

”Man skal også være opmærksom på, at den kompetence, man har, måske er en del af et større udbud. Derfor er mit bedste råd, at danske virksomheder interesserer sig for ITER og får meldt deres kompetencer ind i Fusion for Energys virksomhedsdatabase og i Big Science Sekretariatets netværk. Ofte vil det nemlig være en fordel, at man indgår i samarbejde med større leverandører,” siger han og fortæller, at Big Science Sekretariatet kan hjælpe med kontakt til mange store europæiske virksomheder, som allerede er godt inde på big science-markedet.

Derudover er ITER nu i en fase, hvor udbuddet er afsluttet på mange af de helt store leverancer. Derfor er der rig lejlighed for at danske virksomheder kan medvirke, fortæller Henrik Bindslev:

”Jeg har hørt fra flere danske virksomheder, at nogle af opgaverne i første omgang var for store, men de opgaver, der kommer nu, er mindre. Og jeg mener helt klart, at danske virksomheder har de rigtige kompetencer til at byde ind.”

Vejen til ITER

Danske virksomheder kan drage fordel af en række initiativer fra Big Science Sekretariatet og Fusion For Energy:
Fusion For Energys ’Industry & Fusion Laboratories Portal’ giver løbende opdateringer om nye udbud og tilbyder netværksmuligheder mellem virksomheder og/eller forskere. Gennem informationsdage og seminarer giver Fusion For Energy virksomhederne detaljerede informationer om kommende udbud og mulighed for at skabe netværk.
Se mere på: https://industryportal.f4e.europa.eu/IP_PAGES/ehome.aspx

Big Science Sekretariatet yder bl.a. udbudsovervågning, netværksarrangementer, introduktionsforløb for nye medlemsvirksomheder og matcher specifikke udbud med virksomheder og faciliterer samarbejder med big scienceorganisationer og med andre danske og udenlandske virksomheder.
Eksempler på, at Big Science Sekretariatet har hjulpet danske virksomheder ind på big sciencemarkedet, kan ses på: http://www.bigscience.dk/bliv-leverandoer/succeshistorier.aspx

Dansk industridelegation til ITER Business Forum, 25.-27. marts 2015: Big Science Sekretariatet arrangerer en dansk virksomhedsdelegationstur til ITER Business Forum (IBF/15) i Marseille. Her kan danske virksomheder høre om udbud fra ITER og møde 700 andre virksomhedsrepræsentanter, der er aktive inden for big sciencemarkedet: www.bigscience.dk/arrangementer.aspx

Relaterede Videoer  

video thumbnail image

video thumbnail image

video thumbnail image

video thumbnail image

Vis flere