Startup-virksomheden FaunaPhotonics kom frem i lyset, da den blev udvalgt til at deltage i iværksætterkonkurrencen Danish Tech Challenge på Scion DTU i sensommeren 2014

Insektradar får flyvende start

mandag 02 mar 15

Kontakt

Carsten Thure Kirkeby
underviser
DTU Fødevareinstituttet

Danish Tech Challenge

Danish Tech Challenge er den første og største konkurrence i Danmark for hardwarebaserede virksomheder. Bag initiativet står Scion DTU, Industriens Fond og Keystones, der er specialister i forretningsudvikling og kapitalfremskaffelse. I januar fik iværksættervirksomheden Nordic Power Converters overrakt Industriens Fonds Iværksætterpris 2014 og 500.000 kr. som vinder af konkurrencen. Virksomheden blev etableret i 2014 af Regnar Paaske og ph.d. Mickey madsen som et spinout fra DTU. Bag teknologien ligger flere års forskning på DTU Elektro.
En række medieomtaler har fået den nystartede virksomhed FaunaPhotonics op fra kælderen og frem i søgelyset. Nu skal iværksætterne efterprøve deres nyudviklede teknik, der kan spore farlige insekter.

Det var egentlig en lang række medieomtaler, der fik DTU-startup-virksomheden FaunaPhotonics helt frem i lyset. Med overskrifter som ’Dansk opfindelse med laserlys kan spore farlige insekter’ og ’Insektradar tæller myg på kilometers afstand’ skrev bl.a. Ingeniøren, JP Finans og DR Videnskab om insektradaren, mens iværksætterne også måtte fortælle om den i Radio24syv og P1’s Harddisken.

"Vi har skilt os ud fra mængden med vores nørdede løsning til at 'skyde' efter insekter med en hightech-laser."
Carsten Kirkeby, postdoc, DTU Veterinærinstituttet

Medieomtalerne var medvirkende til, at virksomheden blev kåret som en ud af tre vindere i Agro Business Parks innovationskonkurrence i 2014. Samtidig fik iværksætterne udsigt til et fremtidigt samarbejde med en stor international vindmølleproducent og prøver nu at sælge udstyr til globale insektforskergrupper. Men det hele begyndte i sensommeren 2014, da iværksætterne sammen med 21 andre virksomheder blev udvalgt til at deltage i Danish Tech Challenge på Scion DTU. Den første og største konkurrence i Danmark for hardwarebaserede virksomheder.

Ingen kendte os

”Der var ingen, der kendte os inden konkurrencen. Vi var en kældervirksomhed. I dag er der kommet mere respekt omkring vores arbejde. Dels fordi vi har været tilknyttet DTU, og dels fordi vi under konkurrencen har skilt os ud fra mængden med vores nørdede løsning til at 'skyde' efter insekter med en hightech-laser. Det har givet os meget omtale,” fortæller Carsten Kirkeby, postdoc på DTU Veterinærinstituttet.

Carsten Kirkeby er en af de tre iværksættere bag FaunaPhotonics, som også tæller Frederik Taarnhøj, der er iværksætter og MBA fra MIT, og Mikkel Brydegaard Sørensen, der er postdoc på Lund Universitet. Det var Mikkel Brydegaard Sørensen, der opfandt systemet under sit arbejde på Lund Universitet i samarbejde med Lund Laser Center og Centre for Animal Movement Research. Her opdagede han, at man ved at kombinere nogle enkle principper omkring optisk fysik med avanceret computerteknologi kunne få et signal fra insekter, der bevæger sig frit i rummet.

Med teknikken kan forskere undersøge insekters adfærd i forbindelse med bl.a. malaria. Hidtil har man typisk registreret insektsværme manuelt ved at opstille fælder og derefter bestemme art og køn under mikroskop, men med laserradaren får forskerne hurtigere overblik over, hvilke insekter der flyver rundt i landskabet. Dermed kan de hurtigere bekæmpes.

De tre iværksættere bag FaunaPhotonics har udviklet et system, der kan aflæse, hvilke insekter der flyver rundt i landskabet. 

Foto Ulrik Jantzen 
Laserstråle transmitteres over landskabet

I løbet af de seneste seks år har Mikkel Brydegaard Sørensen videreudviklet teknikken, der kan identificere og overvåge insekter på op til 10 kilometers afstand. Metoden fungerer ved, at en laserstråle transmitteres ud over landskabet. Når insekter passerer strålen, bliver laserlyset reflekteret tilbage og opfanget i et teleskop. Det tilbagekastede lys kan bruges til at bestemme, hvor stort insektet er, hvor store vinger det har, hvad farve det har, dets flyveretning, og hvor hurtigt det slår med vingerne. Dermed kan iværksætterne finde ud af, hvilke insekter der flyver rundt i landskabet. Laser-radarsystemet blev testet succesfuldt sidste sommer. Men der skal flere dataanalyse-metoder til at artsbestemme insekterne mere præcist.

”Vores største udfordring er, at mange af de aspekter og metoder, vi bruger, er helt nye. Derfor kræver det dokumentation og videnskabelige artikler at få dem accepteret. Ingen vil købe udokumenterbare metoder og instrumenter. Og der kræves referencer til peer-reviewed artikler selv for ansøgninger om et laser-radarkøb til forskningsformål. Det gælder for de tekniske aspekter, men også biologiske artikler, som viser kontrast mellem f.eks. arter af skadedyr eller bestøvning,” siger Mikkel Brydegaard Sørensen.

International bevågenhed

FaunaPhotonics har nu taget det første skridt til at slå igennem på markedet inden for såkaldt ’aeroecology’ – studiet af luftbårne livsformer i den nedre atmosfære. En disciplin, der har stor international bevågenhed. Københavns Universitet og Aarhus Universitet er interesseret i at leje laserudstyret med henblik på at identificere insektskadedyr og undersøge, hvordan de bestøver danske kløvermarker og rapsmarker, for at undgå bi-død.

Derudover er der mulighed for, at FaunaPhotonics skal assistere et førende vindmøllefirma, der er på udkig efter nye overvågningsteknologier til at holde øje med fugle og flagermus. Firmaet er på jagt efter et system, der kommunikerer med vindmøllerne og f.eks. kan lukke for vindproduktionen, hvis der er fugle eller flagermus i nærheden.

”I første omgang ønsker vi at markedsføre teknologien over for forskere inden for biologiens verden, men den mere langsigtede plan er at udvikle et produkt, som kan bruges som monitorerings- og advarselssystem inden for landbrug og miljø, heriblandt vindmøllesektoren. Med forskningsprojekterne kan vi teste, om laserteknologien er relevant i de mere kommercielt orienterede markeder, og om teknikken er robust. Det giver os bedre muligheder for at tiltrække kapital og på sigt få adgang til store kommercielle markeder i USA, Kina og Nordeuropa,” siger Frederik Taarnhøj.

Ramt en trend

Han ser flere udviklingspotentialer med laser-radaren. Dels kan den bruges til at bekæmpe barkbiller, der angriber løv- og nåletræer i de nordtyske skove. Her foregår en stor produktion af træ, der sælges videre til papirfabrikker. Dels vil insektradaren kunne bruges i Kina, hvor det anslås, at rismøl æder 15-20 pct. af rismarkerne. Endelig er det muligt at kombinere laser-radaren med droner, der kan sprøjte pesticider på det rigtige tidspunkt og på et præcist sted frem for at sprøjte en hel mark. Sidstnævnte mulighed har stort potentiale i USA, hvor der er store landbrugsarealer. Ifølge Frederik Taarnhøj har teamet med insektradaren netop ramt en trend i tiden, hvor der er stort fokus på at beskytte fugle og insekter:

”I takt med at der bliver opført flere vindmølleparker i den åbne natur, bliver mange fugle og flagermus dræbt af møllevinger. Og det skaber omtale. Bl.a. er der blevet uddelt millionbøder i USA, fordi en række sjældne fugle fløj ind i møllevinger. Men også insekter som bier har stor bevågenhed, da antallet af honningbier er drastisk faldende. Her kan vores teknologi være med til at løse nogle af samfundets nye udfordringer.”

Se mere på www.faunaphotonics.com

Relaterede Videoer  

video thumbnail image

video thumbnail image

video thumbnail image

video thumbnail image

Vis flere