DTU Mekanik på Åbent Hus

DTU Mekanik på Åbent Hus

tirsdag 11 mar 14

Information om uddannelsernes indhold:

DTU Roadrunners

Mange af de i alt 2200 besøgende til Åbent Hus var forbi DTU Mekaniks fire forskellige stande for at få svar på deres spørgsmål til indholdet af studiet, eller bare af nysgerrighed.

DTU Roadrunners viste økobilen frem
Økobilen, som vandt Shell Eco Marathon 2013, blev vist frem af både de erfarne deltagere fra sidste år og de nye studerende på Roadrunners holdet. Her kunne de mange nysgerrige få et kig ned i motoren og få mere at vide om grønne brændstoffer, Shell konkurrencen og bilens køreteknik.

Økobilen til Åbent Hus 2014

 

Fuld fart over 3D printeren
Den lille Ultimaker 3D printer hos Produktion og Konstruktion tiltrak sig meget opmærksomhed mens den lag for lag printede en lille, grå elefant i plastik. 3D print er et af de områder på DTU Mekanik som er meget populært hos de studerende, og mange har benyttet sig af faciliteterne og undervisningen i printerlaboratoriet Fablab siden det åbnede for et år siden.

 

Nye tiltag på uddannelserne Maskinteknik og Design og Innovation
Diplomuddannelsen Maskinteknik var som sædvanlig også meget besøgt. Uddannelsen henvender sig i høj grad til folk som har erhvervserfaring og f.eks. baggrund som maskinmestre eller elektrikere. Uddannelsen her i Lyngby er lagt sammen med uddannelsen i Ballerup, med virkning her fra sommeroptaget i 2014.

Design og Innovation kunne blandt andet præsentere en ny sammensætning af linje- og grundfag på uddannelsen.

Design og Innovation