Rævens dværgbændelorm fundet i fire sønderjyske ræve

Rævens dværgbændelorm fundet i fire sønderjyske ræve

mandag 18 feb 13
|

Kontakt

Mariann Chriél
Specialkonsulent
DTU Veterinærinstituttet

DTU Veterinærinstituttet har fundet rævens dværgbændelorm - Echinococcus multilocularis i fire ræve fra området omkring Højer i Sønderjylland. Parasitten kan smitte til kæledyr og mennesker.

Efter aftale med Fødevarestyrelsen begyndte DTU Veterinærinstituttet i september 2011 en overvågning for parasitten Echinococcus multilocularis kendt som rævens dværgbændelorm. Siden er 679 vilde rovdyr fra den danske natur blevet undersøgt for parasitten - 546 ræve, 129 mårhunde, 3 grævlinge samt ulven fra Thy.

I april 2012 blev parasitten fundet i en ræv fra området omkring Højer i Sønderjylland, og nu er parasitten fundet i yderligere tre ræve, der alle er nedlagt omkring Højer. I alt er der undersøgt 13 ræve fra dette område. Fundene ved Højer er første gang rævens dværgbændelorm er konstateret i Jylland.

"Sådanne områder med høj lokal forekomst er også kendt fra udlandet og udgør en særlig smitterisiko for kæledyr og mennesker. Risikoen er lille, men dyrlæger og læger bør være opmærksomme på muligheden for smitte med rævens dværgbændelorm," siger seniorforsker i parasitologi Heidi L. Enemark fra DTU Veterinærinstituttet.

Rævens dværgbændelorm er ikke blevet fundet i andre dyr i den aktuelle undersøgelse. I 2000 blev rævens dværgbændelorm fundet i tre ud af 340 undersøgte ræve fra området omkring København - der indgik i alt 1040 danske ræve i den undersøgelse, og i 2005 blev ormene fundet i en dansk kat.

Husk hygiejnen
"Sådanne områder med høj lokal forekomst er også kendt fra udlandet og udgør en særlig smitterisiko for kæledyr og mennesker. "
Heidi L. Enemark, seniorforsker i parasitologi ved DTU Veterinærinstituttet

Rævens dværgbændelorm er udbredt i store dele af Europa og kan smitte til mennesker gennem kontakt med afføring fra smittede dyr som for eksempel ræve og hunde, hvilket kan have alvorlige følger. God hygiejne er derfor vigtig i forbindelse med håndtering af dyr og fødevarer fra naturen. 

Rovdyr som ræve og hunde bliver smittet ved at spise mus eller andre gnavere. Kæledyrene bliver ikke syge af ormene, og da dværgbændelormene kun er få millimeter kan hverken æg eller orm umiddelbart ses i afføringen. Dyrene kan også bære parasit-æg i pelsen, hvis de eksempelvis har rullet sig i afføring fra smittede dyr. Efter fundene ved Højer anbefaler Fødevarestyrelsen, at hunde fra Tønder Kommune behandles regelmæssigt mod orm.

DTU Veterinærinstituttets overvågning for rævens dværgbændelorm i de vilde danske rovdyr fortsætter foreløbigt indtil udgangen af 2013.

Dyrlæger kan indsende afføringsprøver fra kæledyr til DTU Veterinærinstituttet for påvisning af bændelorm som Echinococcus multilocularis ved diagnostisk undersøgelse. Find mere information hos Dianova 

Læs mere om fundet i april 2012 her.

Læs Fødevarestyrelsen nyhed her. 

Læs mere i Fødevarestyrelsens leksikon her.

Læs Fødevarestyrelsens anbefalinger til dyrlæger her.

Jagt og kæledyr

Jagt


Bør min jagthund behandles mod orm?
Kommer din jagthund regelmæssigt i kontakt med smågnavere, færdes løs eller kommer i kontakt med ræve, bør du få undersøgt hos dyrlægen, om hunden er smittet. Fødevarestyrelsen anbefaler, at hunde fra Tønder Kommune behandles mod orm regelmæssigt hver 4. uge.

Hvordan beskytter jeg mig mod smitte?
Smitten sker gennem munden, så det gælder om at holde en god håndhygiejne gennem vask af hænderne eller brug af handsker ved håndtering af ræve. Ræven kan lægges i en sæk ved at krænge posen ned over ræven – som man samler hundeefterladenskaber op – så kommer man ikke i kontakt med ræven. Ved strefning af en ræv bør man anvende mundbind, således at man undgår at få æg fra pelsen i munden.

Hvordan spredes smitten i naturen?
Rævens dværgbændelorm spredes gennem mikroskopiske æg, der findes i ræveafføring. Mellemværten – små gnavere – æder æggene og udvikler små blærer i de indre organer med parasitten i. Når ræven – eller et andet rovdyr – æder mellemværten, vil nye voksne bændelorm udvikles i tarmen på dyret, og udskillelsen af æg i afføringen kan begynde.

Kan mennesker smittes af ræven?
Ja. Dværgbændelormen kan også smitte til mennesker. Mennesker smittes ved indtagelse af bændelormens æg.

Kan andre rovdyr være hovedvært for dværgbændelormen?
Ja, en lang række andre rovdyr – såsom mårhund og grævling – kan være smittet. Der har endnu ikke været fundet smitte i danske mårhunde eller grævling. Alle mårhunde, der obduceres, bliver undersøgt for parasitten.

Kan rådyr eller andre hjorte være mellemvært lige som mennesket?
Nej, de er ikke mellemvært for dværgbændelormen.

Overlever æg fra dværgbændelormen i et rævekadaver?
Smittefarlige æg kan findes i såvel tarmen som på pelsen. Æggenes overlevelse afhænger af temperatur og fugtighed. I kølige og fugtige miljøer kan æggene overleve i flere måneder, og de kan tåle frost. I varme og tørre perioder vil æggene kun overleve i kort tid (få dage).  

 

Hund og kat

Fødevarestyrelsen anbefaler ormebehandling af hunde fra Tønder Kommune. Gælder det alle danske hunde? 

Nej, anbefalingen af regelmæssig ormebehandling gælder kun for Tønder Kommune, samt for hunde der har været med på ferie i Centraleuropa.


Hvis man ormebehandler sin hund regelmæssigt, er der så risiko for udvikling af resistens mod ormemidlet?
Resistensudvikling kan ikke afvises, men i dele af Tyskland er det blevet anvendt i mere end 15 år uden at resistens er blevet registeret.

Hvordan smittes hund og kat?
De smittes ved at æde en smittet smågnaver (f.eks. mus). De kan ikke smittes ved at æde, snuse eller slikke på andre hundes, kattes eller ræves afføring og urin.

Bliver hunde og katte syge efter smitte med dværgbændelormen?
Nej, der er ingen symptomer på, at hunden eller katten er smittet.

Skal vi opsamle hundeafføringen?

I byerne er det mest hygiejnisk at opsamle hundens efterladenskaber og bortskaffe det gennem dagrenovationen, hvor det så går til forbrænding.


Bør katte behandles mod dværgbændelormen?

En kat, der ikke æder smågnavere, kan ikke smitte. Ydermere har forskning vist, at katten er en dårlig vært for parasitten, og derfor udskilles kun få æg. Katten vurderes derfor ikke at udgøre en væsentlig smitterisiko for mennesker, og regelmæssig ormebehandling mod rævens dværgbændelorm anbefales derfor ikke.