Nye succeser i horisonten efter 40 år

mandag 13 mar 06
|
Danmark fik øjnene op for kommunikation via optiske fibre i 1974. Det var forsker på Elektromagnetisk Institut (EMI) på DTU Palle Jeppesen, der blev tiltrukket af det nye forskningsfelt.

Palle Jeppesen (i dag COM•DTU) fik opbakning af instituttets grundlægger, Hans Lottrup Knudsen, til at stifte et forskningsmæssigt spor. Forskningen fortsatte i højeste tempo på DTU, og Palle Jeppesen blev i 1984 udpeget til superprofessor. I slutningen af 1990'erne var forskerne så gode til at forbedre de fiberoptiske kommunikationssystemers kapacitet, at efterspørgslen til sidst ikke kunne følge med, hvilket førte til, at tele- og it-boblen brast i 2001. Det gik hårdt ud over den optiske industri. Men nu hvor elselskaber begynder at installere fiberoptiske systemer til private hjem, er der igen fremgang at spore for industrien.


1. sektion, side 18-19
Ingeniøren - 10.03.06