Photo: National Food Institute, Technical University of Denmark

Mindre antibiotika til mennesker – mere til dyr

onsdag 11 sep 13
|

Kontakt

Vibeke Frøkjær Jensen
Forsker
DTU Veterinærinstituttet
35 88 63 52

Kontakt

Robert Skov
Statens Serum Insitut
Tlf. 32 68 83 48

Der blev brugt lidt mindre antibiotika til mennesker i 2012 end året før. Det er især de praktiserende læger, der udskriver mindre antibiotika. Til gengæld var der en stigning i antibiotikaforbruget til dyr. Det viser den årlige opgørelse i DANMAP-rapporten fra Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet.

Det samlede forbrug af antibiotika til mennesker faldt med 2% fra 2011 til 2012. Dermed er der sket en opbremsning i forbruget efter mange år med stigninger. Det er først og fremmest hos de praktiserende læger, at danskerne får udskrevet antibiotika. Hele 90% af forbruget kommer herfra, og i 2012 sås der et fald på 3% i forbruget i almen praksis i forhold til 2011. På hospitalerne steg det samlede forbrug derimod med 2%.

Betydeligt fald i kritisk vigtige antibiotika 
Stigningen i forbruget på hospitaler er specielt set for ”penicilliner med udvidet spektrum” – dvs. penicilliner, der rammer mange forskellige bakterietyper. Derimod er der et betydeligt fald for de såkaldte kritisk vigtige antibiotika, dvs. antibiotika, som anvendes til behandling af livstruende infektioner hos mennesker.

Dette skift i forbruget er meget ønskeligt, da der er en stigende tendens til, at der udvikles resistens mod de kritisk vigtige antibiotika. Nedsættelse af forbruget af de kritisk vigtige antibiotika er derfor meget vigtigt for at bremse udviklingen af resistens. Sundhedsstyrelsen udgav i november 2012 ”Vejledning om ordination af antibiotika”. Et vigtigt formål er at begrænse brugen af de kritisk vigtige antibiotika til mennesker.

”Det er bekymrende, at hospitalsforbruget fortsat stiger, men jeg hæfter mig mere ved det positive i, at vi har set et fald i almen praksis og ikke mindst et fald i forbruget af kritisk vigtige antibiotika på hospitalerne. Sidstnævnte er meget væsentligt, da der er en stigende tendens til, at der udvikles resistens mod disse antibiotika, som vi har brug for til behandling af livstruende infektioner hos mennesker. Derfor er det vigtigt at forbruget sættes ned, så resistensudviklingen bremses”, siger overlæge Robert Skov fra Statens Serum Institut.

Danske dyr fik mere antibiotika

Antibiotikaforbruget til dyr har større udsving fra år til år end forbruget til mennesker, blandt andet som følge af en række lovindgreb. Det samlede forbrug af antibiotika til dyr steg med 4% fra 2011 til 2012. Ændringer i forbruget er især forbundet med forbruget i svineproduktionen, som står for 76% af antibiotikaforbruget til dyr i 2012.

I 2012 steg forbruget til svin med 6%, regnet i doser, og når der tages højde for, at svineproduktionen faldt, var stigningen reelt på 10% målt i standarddoser per standarddyr. Stigningen skal ses i lyset af et markant fald i 2011, efter at myndighederne i 2010 indførte en ordning med ”gult kort” til svinebesætninger med det højeste forbrug.

Forbruget af kritisk vigtige antibiotika til svin er dog lavt. Det skyldes både lovmæssige restriktioner for produktionsdyr, og at svineproducenterne fra midten af 2010 indførte et frivilligt ophør i brugen af de kritisk vigtige cefalosporiner.

”Det er glædeligt, at forbruget af kritisk vigtige antibiotika til dansk husdyrproduktion fortsat er lavt, og forekomsten af resistens overfor disse ligger også lavt set i et europæisk perspektiv. Det er imidlertid betænkeligt, at antibiotikaforbruget til svin igen stiger, da det har betydning bl.a. for udvikling og spredning af multiresistens,” siger seniorforsker Vibeke Frøkjær Jensen fra DTU Fødevareinstituttet.

Kæledyr får kritisk vigtige antibiotika

Bredspektrede antibiotikatyper udgør langt størstedelen af forbruget til kæledyr, og forbruget er steget støt siden 2005. Fra 2011 til 2012 steg forbruget af fluorokinoloner med 7%. Forbruget af de kritisk vigtige antibiotikatyper udgør 5-10% af det samlede forbrug. Dyrlægeforeningen udgav i november 2012 retningslinjer for behandling af hund og kat, hvis effekt endnu er ukendt.

”Vi har ingen overvågning af forekomsten af antibiotikaresistens hos kæledyr, selvom den udbredte brug af bredspektrede og kritisk vigtige antibiotika muligvis kan udgøre et betydeligt problem. Vi ved, at resistente bakterier kan overføres fra kæledyr til mennesker. Det er derfor væsentligt at få klarlagt risikoen for overførsel af resistens fra kæledyr for især kritisk vigtige antibiotika til mennesker”, siger Vibeke Frøkjær Jensen.

Fakta

Resistens er bakteriers forsvar mod antibiotika
Behandling med antibiotika skal dræbe de sygdomsfremkaldende bakterier. Desværre kan antibiotikabehandling også medføre, at bakterierne beskytter sig ved med tiden at udvikle resistens over for antibiotikummet. Det er derfor vigtigt ikke at overforbruge antibiotika.

Bredspektrede antibiotika

Antibiotika kan opdeles i smalspektrede og bredspektrede antibiotika. Smalspektrede antibiotika rammer kun enkelte bakteriegrupper, mens bredspektrede antibiotika rammer mange forskellige bakteriegrupper på én gang.

Fordelen ved bredspektrede antibiotika er, at de kan anvendes til behandling, før man ved, hvilke bakterier der forårsager infektionen. Til gengæld dræber de ofte også nyttige og uskadelige bakterier som f.eks. bakterierne i tarmen. Det kan føre til fremvækst af resistente bakterier.

Kritisk vigtige antibiotika

WHO, har udpeget en række antibiotika som ”kritisk vigtige”, det vil sige antibiotika, som er det eneste eller et af de få antibiotika, der kan bruges til behandling af alvorlige/livstruende infektioner hos mennesker. Resistens mod disse antibiotika er meget problematisk, da det gør det vanskeligt at behandle infektioner forårsaget af disse bakterier.

I Danmark fokuseres specielt på 3 typer antibiotika: Kinoloner, 3. generations cefalosporiner og karbapenemer. Alle 3 typer virker bredspektret og anvendes til livstruende infektioner. Der er betydelig resistens mod kinoloner og 3. generations cefalosporiner og begyndende resistens mod karbapenemer. Specielt karbapenemresistens er alvorlig, da sådanne resistente bakterier kun kan behandles med få typer antibiotika, og i visse tilfælde findes der ikke aktive antibiotika til behandling.

Antibiotikaforbrug til mennesker

Fra 2003 til 2012 steg det totale antibiotikaforbrug til mennesker med 23% (både almen praksis og hospitalerne).

Fra 2011 til 2012 faldt forbruget hos praktiserende læger med 3%.

Forbruget af kritisk vigtige antibiotika hos praktiserende læger var stort set uændret fra 2011 til 2012.

Fra 2011 til 2012 steg antibiotikaforbruget på hospitalerne med 3%.

Forbruget af kritisk vigtige antibiotika på hospitalerne faldt fra 2011 til 2012: forbruget af 3. generations cefalosporiner faldt med 23%, karbapenemer faldt med 7 %, og fluorokinoloner faldt med 6%.

Antibiotikaforbrug til dyr

Fra 2003 til 2012 steg det samlede antibiotikaforbrug til dyr med 8%.

Fra 2011 til 2012 steg forbruget med 4%.

Fordelt på dyrearter står svin for 76% af antibiotikaforbruget i 2012 , kvæg for 11-12%, akvakultur for 2%, fjerkræ for 1%, pelsdyr for 5%, kæledyr for 1% og >0,5 % til heste. Dyrearten er ukendt for de resterende 3% af forbruget.

Svineproduktionen udgør 80% af kødproduktionen i Danmark. I 2012 steg antibiotikaforbruget til svin med 10% efter et kraftigt fald i 2011. Samlet set er forbruget per svin steget med 17% fra 2003 til 2012.

Antibiotikaforbruget til kyllinger fald i 2012 efter at være steget i en årrække.

For kvæg har antibiotikaforbruget været stabilt i hele perioden 2005-2012.

Gul kort ordning

Frem til 2009 steg det samlede antibiotikaforbrug pr svin med 38%. I forsøget på at stoppe denne stigning, indførte Fødevarestyrelsen i 2010 ’Gult kort’-ordningen (BEK nr 1319 af 01/12/2010). Gult kort ordningen betyder, at hvis en landmand overskrider fastsatte grænseværdier for antibiotikaforbrug, får han en advarsel – et gult kort – og dermed påbydes at reducere sit forbrug af antibiotika, efterfulgt af en række krav og restriktioner hvis påbuddet ikke efterkommes. Forbruget i 2012 er 15% lavere end før indførelsen af ”Gult kort”.

DANMAP 2012

Tallene stammer fra DANMAP-rapporten for 2012, der i år er udkommet for 17. gang. Hvert år opgør rapporten forbrug af antibiotika og forekomsten af resistente bakterier i dyr, fødevarer og mennesker. Bag DANMAP står DTU Fødevareinstituttet, DTU Veterinærinstituttet og Statens Serum Institut. DANMAP-rapporten er udarbejdet af DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut.

DANMAP-rapporten er tilgængelig i pdf på www.danmap.org.

Relaterede Videoer  

Vis flere