DTU Veterinærinstituttet inviterer til årsmøde i Society for Veterinary Epidemiology and Preventive Medicine

tirsdag 24 nov 15
|

Kontakt

Nils Toft
Professor
DTU Veterinærinstituttet
30 24 11 61

Tilmelding

Tilmeldingen til Årsmødet åbner den 25. November 2015 på:
http://svepm2016.org

Årsmødet bliver afholdt fra den 16.-18. marts 2016 i Helsingør. DTU Veterinærinstituttet arrangerer årsmødet sammen med Københavns Universitet og Landbrug & Fødevarer. Liza Rosenbaum Nielsen fra Københavns Universitet er formand for organisationskomiteen.

Konferencen består af forskellige workshops om “hotte emner”, dybdegående præsentationer om avancerede emner inden for området og et stort antal posters.

To erfarne forskere, “risk managers” og beslutningstagere inden for dyresundhed og folkesundhed er inviteret som hovedtalere for at tegne det store billede af udviklingen inden for området.

Konferencen byder på gode netværksmuligheder og omfatter bl.a. arrangementer for unge forskere, der kan sætte skub i deres karriereudvikling. Vi har valgt conferencestedet Konventum i Helsingør, fordi stedet kan favne alle aktiviteterne under ét tag.

Society for Veterinary Epidemiology and Preventive Medicine (SVEPM)

SVEPM er en europæisk non-profit organisation. SVEPM er grundlagt i 1982 og består af omkring 250 veterinære og ikke-veterinære medlemmer fra 24 lande. Hvert år mødes epidemiologer, økonomer og forskere inden for dyresundhed og folkesundhed til et årligt møde i forskellige europæiske lande.