Kobber må vige for fiber

torsdag 24 nov 05
|

Danmark har chancen for globalt at blive first mover, når det gælder realiseringen af et landsdækkende 10 Gbit/s fibernetværk. Og vi har i Danmark alle de nødvendige kompetencer til et sådant projekt. Det stod klart efter at 70 re­præ­sentanter fra hele telekommunikationsbranchen den 15. november flokkedes på DTU for at afklare spørgsmålet om fiber-forbindelser og ægte bredbånd til private hjem

 

class="heading1">

>

Italien og Sverige er allerede i fuld gang med at rulle fiber ud til private hjem. Ifølge manden bag Giga-Intel eventyret, Finn Helmer, så er der risiko for at Danmark sagtner aldeles bagud i den teknologiske udvikling. Denne dag er han taleren, der får rummet til at dirre af visioner og forventninger. Som selv-proklameret missionær for FTTH (Fiber-to-the-Home) opridser han et billede af det scenario, som Danmark ifølge ham er ved at gå glip af.

 

Bliver Danmark det første land i verden med et landsdækkende fibernetværk, så vil det betyde eksport af knowhow. Danmarks viden og erfaringer med at udvikle, implementere og drive et rigtigt højhastighedssystem vil blive efterspurgt af de lande, der som de næste i rækken står overfor en tilsvarende stor investering i fremtids­teknologi. Serviceudbydere i andre lande vil se Danmark som det ideelle testland med 2,5 millioner kunder, der har kapaciteten til at afprøve deres nyeste produkter. 

 

/upload/institutter/com/news/finnhelmer_web.jpg 

 

Operatøruafhængigt netværk

Forudsætningen for et sådant scenario er et operatøruafhængigt netværk med veldefinerede og standardiserede interfaces. Repræsentanter for elselskaberne viste da også særlig interesse for en sådan løsning. Fiberen skal rulles ud konsekvent over hele landet, og ikke hist og pist i små enklaver med forskellige tekniske løsninger. Der ligger et stort stykke arbejde i at få en standardiseret landsdækkende løsning. Standardisering vil blandt andet sikre, at serviceudbyderes ydelser kan komme ud til alle hjem via åbne net. Desuden undgår ejerforeninger og private at investere i unikke løsninger, der efter få år viser sig uholdbare med hensyn til valg af f.eks. teknisk udstyr eller protokoller?

 

Hvor meget bredbånd er nok?

Men er der virkelig behov for at kunne sende 10 milliarder bit per sekund, spørger skeptikere. Ja, er Helmers korte og skråsikre svar. Erfaringerne viser, at service­ydelserne nok skal følge trop, hvis bare der er bredbånd nok. Med en 10 gigabits forbindelser vil operatører nemt kunne regulere hastigheden på kundens internet­forbindelse og sætte prisen derefter. Kunder vil derfor ikke nødvendigvis få fuld adgang til de 10 gigabits fra første dag. Helmer er af den opfattelse, at Danmark lige så godt kan tage konsekvensen og skabe et genuint fremtidssikret netværk, hvis man nu alligevel skal i gang med det store gravearbejde.

 

Gravearbejde

Og graves det skal der. En af de dyreste poster i forbindelse med en realisering af projektet vil være det store anlægsarbejde. Udgiften vil dog ikke være voldsomt forskellig for by- og landzoner. Hans Steffensen fra Nordjysk Netforum kunne oplyse, at det også vil være økonomisk forsvarligt at bringe fiber ud til hjem i landsby­samfund. Selv om der skal graves længere per kunde, så er det langt mere ukompliceret og dermed billigere at grave fiber ned på landet end i byen.

 

Positive udmeldinger

Helmers opfordring til at reagere prompte, blev da også fulgt op i bogstaveligste forstand, da TDC´s Steen Krogh Nielsen kom med et dugfriskt udspil fra TDC. Fra december begynder TDC at installere indgange til såvel fiber- som kobberforbindelser i al nybyggeri. Budskabet understreger, at aktørerne på det danske marked er enige om, at FTTH efter alt at dømme bliver en realitet.

 

/upload/institutter/com/news/img_1368_web.jpg 

 

Forskningen vil følge trop

Forskeren, der i sin tid introducerede emnet optisk kommunikation i Danmark, er professor Palle Jeppesen fra COM•DTU. Som initiativtager til dagens arrangement tager han imod nyheden med stor forventning.

 

”Vi har i mere end 30 år talt om Fiber-to-the-Home. Tiden er moden til projektet netop nu, hvor det rent teknisk er blevet en smal sag at realisere 10 gigabits fiberforbindelser til de danske hjem. Det glæder mig, at der er ved at blive taget nogle afgørende skridt. Denne dag har virkelig vist, at vi i fællesskab har den nødvendige tekniske kompetence.”

 

Vice-direktør Lars Ulrik Aaen Andersen tilføjer:

”På COM•DTU kultiverer vi den faglige ekspertise, der også i fremtiden vil kunne sikre at Danmark er i den absolutte front hvad angår forskning og udvikling indenfor telekommunikation. Vi ser det som en af vores vigtigste opgaver at uddanne dygtige medarbejdere til de virksomheder, der kan styrke Danmarks position som foregangsland. ”

 

Konferencens præsentationer kan downloades her.