Grafik: Shutterstock

Danmarks næste vindeventyr: Nu er det underleverandørernes tur

fredag 04 dec 15
|
af Morten Andersen

Kontakt

Kenneth Thomsen
Sektionsleder
DTU Vindenergi
93 51 10 80

DTU og vindens leverandører

 
Den nye rapport fra Industriens Fond, Vindmølleindustrien og DTU viser, at vindbranchens leverandører er en meget sammensat gruppe med hensyn til deres teknologiske udfordringer. Derfor er det tilsvarende forskelligt, hvilke forskningsgrupper virksomhederne vil have størst glæde af at samarbejde med. Typisk er DTU Vindenergi den rigtige indgang, men afhængigt af den konkrete virksomhed kan det nogle gange vise sig, at et andet institut på DTU eller et tværfagligt samarbejde er vejen frem. Rapporten nævner en række institutter, som har kompetencer af interesse for leverandør-virksomhederne: DTU Vindenergi, DTU Mekanik, DTU Elektro, DTU Management Engineering, DTU Compute m.fl.

Læs også

Ifølge Vindmølleindustrien har mindst en snes af branchens nuværende underleverandører mulighed for at blive ’den næste Vestas’. Men det vil kræve, at virksomhederne samarbejder langt mere med forskere.

Sammen med store, kendte virksomheder som Vestas Wind Systems, Siemens Wind Power og LM Wind Power rummer dansk vindindustri et stort antal underleverandører. Mange af dem har et potentiale for vækst, som hidtil har fået alt for lidt opmærksomhed.

”20 til 40 leverandører har mulighed for at blive lige så store som nogle af de sværvægtere, vi har i dag,” vurderer Jakob Lau Holst, vicedirektør i Vindmølleindustrien. Brancheforeningen har sammen med DTU og Industriens Fond kortlagt muligheder og barrierer for vækst hos leverandørerne.

Pointen i projektet er, at det globale marked for vindenergi har nået et omfang, hvor også virksomheder, der er specialiserede i bestemte komponenter eller delsystemer, kan blive meget store. Vel at mærke hvis de er internationalt førende på deres teknologi og kan dokumentere det.

"Der, hvor virksomhederne især skal blive bedre, er i evnen til at hive viden ud af universiteterne."
Jacob Lau Holst, vicedireltør, Vindindustrien

”Man kan sammenligne med situationen for 30-40 år siden, hvor en række smedevirksomheder begyndte at interessere sig for vindmøller. Det var først, da de fik hjælp fra universiteter til at få styr på teknologien og til at udføre test og få typegodkendelser, at tingene tog fart,” uddyber Jakob Lau Holst.

Arbejd sammen med universiteterne

Projektet viser, at vindmølleproducenterne er meget åbne over for, at deres leverandører kan vokse. Mange leverandører fortæller, at producenterne tilbyder dem ikke kun at levere en bestemt komponent, men hele det delsystem, hvor komponenten sidder. Andre får mulighed for at indgå aftaler om ikke blot at levere en bestemt teknologi, men også stå for service i driftsperioden. I begge situationer er kundens motiv at få mulighed for at koncentrere sig om sine egne kernekompetencer. Når leverandøren tager et større ansvar, kan vindmølleproducenten fokusere på at udvikle effektive vindmøller og på at sælge dem på det globale marked.

For leverandøren er fordelen åbenlys. Ansvaret for en større del af værdikæden er lig med en mulighed for større omsætning. Samtidig ligger der spændende tekniske og forretningsmæssige udfordringer i at gå ind på nye områder.

En række leverandører har taget udfordringen op, men det er kun begyndelsen, mener brancheforeningens vicedirektør:

”Der, hvor virksomhederne især skal blive bedre, er evnen til at hive viden ud af universiteterne. Desværre er det et fåtal af leverandørerne, som har samarbejde med universiteter, og det er et forsvindende lille antal virksomheder, som vælger at samarbejde med et universitet mere end en enkelt gang.”

To verdener skal mødes

20 procent af leverandørvirksomhederne har prøvet at deltage i et offentligt støttet, vindrelateret innovationsprojekt. Det er i sig selv en beskeden andel. Når man ser på, hvor mange af dem, der senere har forsøgt sig med en ny deltagelse, bliver svaret endnu mere nedslående. Kun fem procent af virksomhederne har deltaget i mere end et enkelt projekt.

”En af barriererne er, at de mindre virksomheder og forskerne har forskellige tidshorisonter. Hvis man sidder en enkelt eller to ingeniører i en virksomhed, arbejder man simpelthen i en anden kadence end forskeren på et universitet,” siger Jakob Lau Holst og understreger, at der findes veje til at få de to verdener til at mødes:

”En del af løsningen handler om indstilling. Her synes jeg jo, at det er fint, at DTU gennem sektorudviklingsprojektet kigger indad og ser på, hvordan man kan gøre betingelserne for samarbejde bedre. Blandt andet er det godt, at rapporten lægger op til samarbejder, hvor virksomhederne får hurtige leverancer. Men det handler naturligvis ikke kun om DTU. Det er først og fremmest virksomhederne, der skal tage mere initiativ.”

Relaterede Videoer  

video thumbnail image

video thumbnail image

Junioringeniør

video thumbnail image

Vis flere