Foto: Colourbox

Politiets nye våben i trafikken

mandag 03 dec 12
|

Spiritus er det dominerende rusmiddel i trafikken, og spirituskørsel giver tårnhøj uheldsrisiko. nu ved man, at der på de danske veje dagligt er omkring 10.000 bilister, der kører spirituskørsel – og at næsten hver tredje af de bilister, som hvert år bliver dræbt eller kommer alvorligt til skade i den danske trafik, har alkohol, narkotika eller medicin i blodet. det er nogle af resultaterne af et stort europæisk forskningsprojekt. resultaterne viser politiet, hvor indsatsen skal prioriteres.

Kørsel med stoffer og alkohol i blodet er ikke kun et dansk problem. Derfor har forskere fra DTU Transport sammen med forskere fra 36 europæiske forskningsinstitutioner undersøgt hyppigheden af alkohol og andre psykoaktive stoffer i trafikken og den risiko, der er forbundet med dette. 

I Danmark blev forekomsten af alkohol, misbrugsstoffer og lægemidler hos alvorligt tilskadekomne bilister undersøgt ved hjælp af 840 anonyme blodprøver fra bilister, der blev indbragt efter færdselsuheld til hospitalerne i Odense, Kolding, Vejle, Viborg og Aalborg i perioden oktober 2007 til marts 2010. Det viste sig, at alkohol alene eller sammen med en eller flere andre stofgrupper var til stede hos næsten 20 procent af de alvorligt tilskadekomne bilister. Og af de prøver, der var positive for alkohol, lå hovedparten over den tilladte promillegrænse. Samtidig blev forekomsten af de samme stoffer hos bilister, der færdes i trafikken i Danmark, undersøgt baseret på ca. 3.000 anonyme spytprøver fra stikprøvekontroller af tilfældigt udvalgte bilister på danske veje. Analyserne viste, at i alt 2,5 procent af bilisterne i trafikken generelt var positive for alkohol (både over og under den tilladte promillegrænse), og ca. 0,5 procent af bilisterne kørte med alkohol over den tilladte promillegrænse på 0,5 promille. Misbrugsstoffer i form af hash forekom hos 0,2 procent af bilisterne og amfetaminer hos 0,02 procent. 

Politiet med i undersøgelserne
Tre politikredse har medvirket til stikprøvekontrollerne, nemlig Midt- og Vestsjællands Politi, Nordjyllands Politi samt Sydøstjyllands Politi. Hos Midt- og Vestsjællands Politi er Peter Helmuth Stryhn leder af Færdselsafdelingen. Han er ligeledes med i den kampagnegruppe om spiritus, der er nedsat af Rådet for Sikker Trafik, og han har tidligere samarbejdet med trafiksikkerhedsforskerne på DTU Transport. Han siger: 

”DTU Transports undersøgelse viser, at spirituskørsel fortsat er det altoverskyggende problem, og det er i hvert fald sikkert, at jeg under ingen omstændigheder skal bede mine folk om at tilsidesætte en spritkontrol til fordel for en narkokontrol.” Da Peter Helmuth Stryhn blev anmodet om at medvirke til at undersøge forekomsten af alkohol, narkotika og medicin hos bilister i trafikken, var han ikke i tvivl om nytteværdien. Han anser politiets assistance ved forskningsprojektet som en investering, der kan være til gavn for politiet i hele landet: 

”Færdselspolitiets arbejde bør ikke være begrænset til at udstede bøder. Vi skal i høj grad være på forkant med udviklingen, så vi kan agere præventivt. En central del af arbejdet er at sikre størst muligt udbytte af de investerede ressourcer – både mandskabstimer og penge, så når det påvises, at alkohol er relativt hyppigt forekommende i trafikken, og det samtidig dokumenteres, hvor høj ulykkesrisikoen er under alkoholpåvirkning, er det en klar hjælp i vores arbejde. Jo flere analyseredskaber vi får, jo bedre er jeg i stand til at prioritere vores indsats.” 

Det fremgår af resultaterne fra projektet, at risikoen for at komme alvorligt til skade, når man kører, mens man er positiv for et hvilket som helst af de undersøgte stoffer, er størst for aldersgruppen 18-24 år. Peter Helmuth Stryhn konkluderer: 

”Når man vurderer færdselssikkerheden generelt, er det nok fortsat de unge, som skal holdningspåvirkes, og når man har set, hvilke menneskelige og økonomiske omkostninger der følger efter alvorlige trafikulykker med unge, mener jeg slet ikke, at vi har råd til at lade være.” 

Dokumenterer, hvor stor risikoen er
I Danmark bliver op mod 250 trafikanter dræbt i trafikken hvert år, og forskerne skønner, at en fjerdedel af disse drab kunne være undgået, hvis der ikke blev kørt spirituskørsel. Det er måske ikke overraskende, at risikoen for at komme alvorligt til skade øges, jo højere alkoholkoncentration føreren har i blodet. Men nu har man for første gang i Danmark mål for risikoen og dokumentation for, at risikoen stiger eksponentielt med stigende alkoholkoncentration. På DTU Transport er det seniorforskerne Inger Marie Bernhoft og Tove Hels, som er ansvarlige for den danske del af forskningsprojektet. På baggrund af det meget høje tal for forekomst af alkohol blandt de dræbte og alvorligt tilskadekomne siger Tove Hels: ”At køre med spiritus i blodet er åbenlyst risikabelt. Dels er ens reaktionstid forøget, når man har indtaget alkohol, og dels er ens dømmekraft svækket, så man kan have vanskeligt ved at vurdere det, der sker i trafikken.” 

Værst med unge bilister
Om den øgede risiko og den højere konstaterede promille hos unge bilister siger Inger Marie Bernhoft: 

”Årsagen er formentlig en kombination af flere faktorer. Blandt andet er kroppen hos unge mennesker ikke fuldt udviklet, og de reagerer derfor fysiologisk kraftigere på en given dosis alkohol. Den høje risiko kan også dække over risikovillig adfærd hos unge bilister. Er man villig til at køre bil efter at have indtaget alkohol, er man måske også villig til at køre alt for stærkt. En del lande har en særlig promillegrænse for unge bilister. Og det kunne man også overveje at indføre i Danmark. Generelt giver forskningsresultaterne anledning til at anbefale, at politiet intensiverer deres stikprøvekontroller af alkohol. Vi så også gerne, at færdselsloven gav mulighed for – som led i dommen for spirituskørsel – at få installeret alkolås i bilen med det samme som motivation til en livsstil, der ikke blander alkohol og bilkørsel.”

Forskningsprojekt om kørsel under påvirkning

DTU Transport deltager sammen med 36 europæiske forskningsinstitutioner i det EU-finansierede forskningsprojekt 
DRUID (Driving Under the Influence of Drugs, Alcohol and Medicines). Ud over DTU Transport er Retskemisk Afdeling, 
Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet partner i den danske del af DRUID. Der blev indsamlet i alt 3.002 spytprøver fra bilister på danske veje i samarbejde med Nordjyllands Politi, Sydøstjyllands Politi og Midt- og Vestsjællands Politi. 
Politiet har standset tilfældigt udvalgte person- og varebiler og målt førernes promille ved hjælp af et alkometer. Og DTU 
Transport har indsamlet anonyme spytprøver fra de samme førere af biler. Prøverne blev opbevaret i laboratorierne på fire 
udvalgte hospitaler og senere analyseret af Retskemisk Afdeling. Der blev indsamlet prøver forskellige steder i landet for at 
få et så sikkert estimat som muligt af den virkelige forekomst af alkohol og stoffer i trafikken. Sideløbende blev der indsamlet oplysninger om 840 alvorligt tilskadekomne førere af person- og varebiler fra fem forskellige hospitaler i Danmark. 
Tretten europæiske lande deltog i undersøgelsen. Det er generelt for resultaterne fra alle landene, at alkohol er det hyppigste stof både hos alvorligt tilskadekomne bilister og hos bilister i trafikken.


Relaterede Videoer  

Vis flere