Ny teknologi lægger låg på farlig metan

torsdag 28 maj 15

Kontakt

Peter Kjeldsen
Docent, Undervisningschef
DTU Miljø
45 25 15 61

Kontakt

Charlotte Scheutz
Professor
DTU Miljø
45 25 16 07
En nyudviklet teknologi, biocover, som kan reducere udledningen af drivhusgasser fra lossepladser, er kommet på finansloven. Der er afsat ca. 185 mio. kroner til at etablere biocover på omkring 100 lukkede danske lossepladser.

Omkring 10 procent af de globale, menneskeskabte udledninger af drivhusgassen metan stammer fra lossepladser. Man regner således med, at lossepladser er den tredjestørste menneskabte bidragyder til udledningen af metan, som vel at mærke har en drivhuseffekt, der er cirka 25 gange så kraftig som CO2 .

I Danmark findes der omkring 2.500 lossepladser. Det er lossepladser, der stadig udleder metan mange år efter, at deponeringen af organisk affald er ophørt. Så selvom man i Danmark ikke har deponeret organisk affald siden 1997, udledes der stadig metan. Det præcise omfang af udledningen er ukendt.

På nogle lossepladser opsamler man gassen for at kunne udnytte energien fra den, på andre brænder man den af. Men i mange tilfælde er det ikke muligt, blandt andet fordi koncentrationen af metan i gassen er for lav. Og her kommer biocover-teknologien ind i billedet.

"Biocover er en billig og rigtig interessant teknologi til at reducere vores samlede udledning af drivhusgasser."
Tage Duer, fuldmægtig, Energistyrelsen

Gennem en årrække har forskere på DTU Miljø nemlig lavet forsøg med teknologien, som har vist, at det er muligt at oxidere store dele af metanen ved at etablere bioaktive lag oven på affaldet.

Mange ældre lossepladser er kun nødtørftigt dækket med jord, hvilket har gjort det let for gassen at slippe ud. Biocover-teknologien går kort fortalt ud på at tætne lossepladsen, så metangas ikke kan trænge igennem. Den vil så i stedet – eventuelt ved hjælp af et gasdræn – blive ledt op til nogle ’biovinduer’, der bedst kan sammenlignes med kompostbede. Her vil kompostens naturlige mikroorganismer omdanne metan til CO2 (se grafik nederst).

Forskerne udførte blandt andet forsøg på deponiet Klintholm, som ligger mellem Nyborg og Svendborg, og her lykkedes det at reducere udledningen fra 10 kilo metan per time til et kilo per time. Derfor antager man, at metanudslippet kan reduceres med 80-90 procent på de lossepladser, hvor man etablerer biocover.

Det er resultater som dette, der ligger bag beslutningen om at afsætte cirka 185 mio. kr. over tre år til en tilskudsordning, hvor der kan etableres omkring 100 biocovere på lukkede danske lossepladser. Samlet forventer man en reduktion på, hvad der svarer til 300.000 ton CO2 i 2020 ved at bruge biocover.

På deponiet Klintholm I/S har man tætnet lossepladsen med biocover-teknologien, så metan ikke kan sive ud. Man har i stedet etableret 'biovinduer' (1), hvor metanen ledes op gennem et gasdræn (2). Til slut er der lagt kompost på 'vinduet' (3). Kompostens mikroorganismer sørger for, at metanen bliver omdannet til CO2  
 
Fotos Jan Michael Rasmussen 

Mange penge til ny teknologi

Tage Duer, der er fuldmægtig i Energistyrelsen, fortæller, at biocover er blevet valgt, fordi teknologien har et stort potentiale for at mindske udledningen af metan, samtidig med at dens såkaldte skyggepris er lav. Skyggeprisen udregnes ved at omregne den samlede reduktion i udledning til, hvor mange ton CO2 der skulle til for at have samme drivhuseffekt. Dette sammenholdes med projektets pris, og så ved man, hvor meget det koster at lave en reduktion, der svarer til et ton CO2.

”Det er en stor pulje, der er afsat, men det er der en god grund til. Når man kigger nærmere på biocover, er det en meget billig metode i forhold til, hvad man får ud af den. I regeringens virkemiddelkatalog fra 2013, hvor man analyserede en lang række forskellige klimatiltag, kom man frem til, at det med biocover koster 77 kr. at reducere, hvad der svarer til et ton CO2. Nu bliver det formentlig ikke præcis 77 kr., men hvis det ligger mellem 70 og 150 kr. pr. ton, er det stadig en billig og rigtig interessant teknologi til at reducere vores samlede udledning af drivhusgasser,” siger Tage Duer og fortsætter:

”Det er klart, at der er tale om en ny teknologi, og at der er en vis usikkerhed forbundet med den. Derfor følger vi også med i, hvordan det rent faktisk går, når ordningen begynder at rulle.”

På deponiet ved Klintholm på Fyn er udsivningen af den aggressive drivhusgas metan reduceret med 90 procent , efter at den har fået et biocover.
Foto Klintholm I/S
                   

Brug for rådgivende ingeniører

Lektor Charlotte Scheutz, som sammen med docent Peter Kjeldsen fra DTU Miljø står bag udviklingen af biocover, fortæller, at man sammen med selve teknologien også har udviklet en målemetode, som er nødvendig for at finde de lossepladser, hvor biocover vil have den største effekt – og for at kunne dokumentere effekten.

”Biocover skal tilpasses til hver enkelt losseplads. Hvis man måler på punkter på lossepladsen, får man ikke det fulde billede, fordi gassen siver ud mange steder. Derfor har vi udviklet en metode, hvor man frigiver en sporgas oven på lossepladsen, som man kan måle et stykke fra lossepladsen. Og ved at sammenligne målingerne af metan og sporgas kan vi regne os frem til det totale udslip af metan. Det er en simpel tilgang, men den kræver noget meget avanceret udstyr. Vi har været ude at måle på omkring 20 lossepladser, men der kan jo hurtigt opstå en flaskehals, hvis der skal laves 100 biocovere med for eksempel fire målinger på hver,” siger Charlotte Scheutz. Hun bakkes op af Julie Katrine Jensen, som er AC-tekniker i Miljøstyrelsen. Det er Miljøstyrelsen, som nu er i gang med at finde ud af, hvordan initiativet rent praktisk skal implementeres. Og det bliver en opgave, hvor de rådgivende ingeniørvirksomheder skal på banen:

”Det ser ud til, at DTU’s målemetode er den bedste til formålet, men lige nu er der ingen andre, der kan foretage målingerne. Så det er vigtigt at få et samarbejde i gang mellem DTU og de rådgivende ingeniører. DTU er ved at udarbejde en håndbog og kurser i målemetoden og biocover-teknologien, for vi skal have lært branchen, hvordan man gør. Så selvom vi satser på at gå i luften til efteråret med tilskudsordningen, må jeg tage forbehold for tidsplanen. Det her er nyt for alle,” siger hun.

Udviklingen fortsætter

På DTU Miljø er man netop nu i gang med endnu et forsøg – denne gang på deponeringsanlægget AV Miljø i Hvidovre, hvor man blandt andet arbejder på en mere effektiv metode til at lede gassen op til biovinduerne. Erfaringerne fra det arbejde vil også indgå i udviklingen af biocover. Samtidig vil der i forbindelse med tilskudsordningen blive ansat en ph.d.-studerende på DTU, som skal sikre, at der bliver samlet viden op om, hvordan processen fungerer på de forskellige lossepladser.

”Det giver os mulighed for at følge de resultater, man opnår, og finde ud af, hvor vi kan forbedre det. For vi er stadig i gang med at udvikle metoden, og der skal yderligere dokumentation til. Og den kommer nu, når biocover etableres mange steder, hvor man kan se, at det virker,” fortæller Peter Kjeldsen og tilføjer, at teknologien ikke kun er relevant i en dansk sammenhæng.

Han vurderer, at op imod 80 procent af alt affald på verdensplan bliver deponeret. I Europa er det 40-60 procent. Danmark og lande som for eksempel Holland er dukse i den sammenhæng, da vi kun deponerer et par procent af vores affald. Derfor er parterne også enige om, at de helt store perspektiver for biocover findes uden for landets grænser:

”I forhold til verdens klima er udledningen af metan fra gamle danske lossepladser et marginalt problem, men i udlandet er det ret stort. Og biocover er et rigtig interessant tiltag de steder, hvor man ikke kan udvinde gassen. Der kan danske virksomheder eksportere knowhow, og så kan resten gøres relativt billigt og lokalt,” forklarer Tage Duer.


Illustration Pernille Bech Larsen

Relaterede Videoer  

Susanne Brix Pedersen

video thumbnail image

video thumbnail image

video thumbnail image

Vis flere