Millioner til næste generations IP-net

mandag 02 okt 06
|

Højtteknologifonden støtter med 9,9 millioner kr. et nyt forskningsprojekt på COM•DTU som svar på den stigende interesse for digitalt IPTV.

Sammenlignet med dagens analoge transmissioner så kan digitalt IPTV levere markant bedre billedkvalitet og nye interaktive muligheder, fx for video-on-demand. Det digitale IPTV stiller imidlertid store krav til fremtidens telenet. Målet med projektet er således at udvikle en teknologi, der i selve Internettets knudepunkter vil kunne honorere de øgede krav til båndbredde og kvalitet og samtidig mindske driftsomkostningerne.

 

Projektet er et samarbejde mellem COM•DTU, Tpack A/S og Tellabs A/S.

 

 

Kontaktperson:

Professor Lars Dittmann

COM•DTU – Institut for kommunikation, optik og materialer

Telefon: 45 25 38 51

E-mail: ld@com.dtu.dk