Foto: Ulrik Jantzen

Professor Ib Chorkendorff tildelt Julius Thomsen Guldmedalje

tirsdag 14 maj 19
|

Kontakt

Ib Chorkendorff
Professor
DTU Fysik
45 25 31 70

Professor Ib Chorkendorff, DTU Fysik, er en af de helt store stjerner inden for forskning i heterogen katalyse og elektrokatalyse. For hans innovative forskning og hans store bidrag til området modtog han til DTU's Årsfest Julius Thomsen guldmedaljen.

Ib Chorkendorffs forskningsområde er heterogen katalyse og elektrokatalyse. Et forskningsområde, hvor Ib Chorkendorff er en af de absolutte verdensstjerner, og samtidig et forskningsområde, som spiller en helt afgørende rolle i omstillingen til et fossilfrit samfund.

Ofte kan grøn energi i form af sol eller vind nemlig ikke anvendes umiddelbart, men må lagres i batterier eller omdannes til brændstoffer. Og her spiller Ib Chorkendorffs innovative arbejde med katalysatorer en stor rolle. 

Ib har i sine år på DTU stået i spidsen for flere større initiativer. Han var i 10 år leder af et grundforskningscenter. Han har været leder af programmet ’Catalysis for Sustainable Energy’. Og han er i dag leder af ’The Villum Center for the Science of Sustainable Fuels and Chemicals’ på DTU. 

Ibs forskningsindsats er værdsat højt både nationalt og internationalt, og han har for nylig modtaget et ERC Advanced Grant. Han har publiceret mere end 300 videnskabelige artikler, som har bragt ham på ISI-listen over mest citerede forskere. Han har modtaget en række internationale æresbevisninger og påtager sig jævnligt internationale forpligtelser i rådgivende organer. Han er for eksempel for øjeblikket reviewing editor på tidsskriftet Science