Forside af rapport

Potentialet ved udvikling og anvendelse af nye satellitbaserede tjenester og produkter (COSINO-projektet)

Polarforskning Transport og logistik Produktion og ledelse

COSINO-projektet har kortlagt potentialet for vækst i danske virksomheder og effektiv løsning af myndighedsopgaver ved hjælp af rumteknologi.

Rapporten tager udgangspunkt i to EU-programmer: Rumprogrammet Galileo, der bliver Europas svar på det amerikanske GPS-system med en række forbedrede tjenester for europæiske brugere, mens jordobservationsprogrammet Copernicus sætter system i udnyttelsen af data fra satellitter, der overvåger Jorden.

Satellitnavigation og jordobservation er bl.a. interessant for flere selskaber i A. P. Møller – Mærsk gruppen. F.eks. med det formål at få containerskibe sikkert og effektivt fra kaj til kaj og som et redskab til at optimere sejlruterne i forhold til blandt andet havstrømme. Beredskabsstyrelsen fremhæver behovet for værktøjer, der kan give styrelsen et hurtigt overblik over ulykkes- og katastrofeområder. Arktisk Kommando med hovedkontor i Nuuk ser store perspektiver i en mere effektiv overvågning af de arktiske farvande ved hjælp af satellitbaserede tjenester.
Rapporten viser, hvad en række danske virksomheder og myndigheder ønsker at bruge de nye europæiske satellitsystemer til og giver samtidig et bud på hvordan danske videninstitutioner i et tæt samarbejde med danske virksomheder og myndigheder kan bidrage til at skabe de efterspurgte løsninger.

Rapporten er inddelt i tre temaområder: 

• Transport og logistikudfordringer
• Overvågning og beslutningsstøtte
• Fysisk planlægning og entreprenørskab

Læs rapporten: ’Rummet kalder Jorden - Potentialet ved udvikling og anvendelse af nye satellitbaserede tjenester og produkter’