Adgang med Rudolf Steiner-eksamen

Hvis du har et vidnesbyrd fra en 12-årig uddannelse på en Rudolf Steiner-skole, kan du søge om optagelse på DTU med særlig tilladelse.

Har du vidnesbyrd fra 12 års Rudolf Steiner skolegang, anses de almene krav til en særlig tilladelse normalt for opfyldt, forudsat at dit vidnesbyrd vidner om et fagligt niveau svarende til en bestået gymnasial eksamen. De specifikke adgangskrav til den søgte uddannelse skal opfyldes ved gymnasial supplering, dog undtaget dansk på A-niveau, da vi vurderer, at du opfylder kravet på baggrund af dit vidnesbyrd, så længe den er taget i Danmark.

Når du søger om adgang med særlig tilladelse med et Rudolf Steiner vidnesbyrd, skal du sammen med din dispensationsansøgning uploade følgende dokumentation:

  • Vidnesbyrd
  • Prøvebeviser for gymnasial supplering i de specifikke adgangskrav

Har du spørgsmål? Kontakt Studievejledningen