Med en diplomingeniøruddannelse i Computer Engineering bliver du typisk ansat i en virksomhed, der udvikler intelligente produkter inden for elektronik, eller i medie- og softwarevirksomheder. Du kan også blive ansat i en virksomhed, der udvikler intelligente produkter. Din jobtitel kan f.eks. være systemudvikler, teknisk konsulent eller IT-konsulent.
Typisk finder diplomingeniører i Computer Engineering job i elektronikindustrien, medievirksomheder, herunder spilbranchen, konsulentvirksomheder og telekommunikationsvirksomheder, men også i virksomheder, hvis produkt ikke er direkte relateret til intelligente systemer, fx. fødevareproduktion, off-shore, transport- og fremstillingsvirksomheder generelt.
Kan jeg læse videre?
En diplomingeniøruddannelse i Computer Engineering er en selvstændig, afsluttet uddannelse. Som færdiguddannet diplomingeniør kan du derfor gå direkte ud og arbejde som ingeniør.
Hvis du i stedet får lyst til at fortsætte dine studier, er det muligt at læse videre på kandidatuddannelsen og blive civilingeniør (cand.polyt.). Det kræver dog, at du opfylder de faglige forudsætninger, der er nødvendige for at blive optaget på den kandidatretning, du gerne vil læse. Nogle af disse kurser kan det være nødvendigt at tage gennem supplering, efter at du har afsluttet din diplomingeniøruddannelse.
Læs mere om kandidatuddannelsen på DTU.