Kunsten at opklare en brand

Danske brandefterforskere er i disse måneder på et intensivt efteruddannelseskursus for at forbedre deres tekniske kompetencer. DTU hjælper dem bl.a. med at styrke den videnskabelige tilgang til opklaringsarbejdet.

Tre nordiske kammesjukker sidder og hygger sig i en skihytte i Sverige. Øllet flyder, og i løftet stemning beslutter de sig til at gå i byen. Mens de muntrer sig på en nærliggende pub, bryder hytten i brand. Brandvæsenet må tilkaldes for at bekæmpe flammerne, men hvordan er branden opstået?

Dette helt fundamentale spørgsmål forsøger Rigspolitiets brandefterforskere at besvare her i et undervisningslokale på DTU en fredag i august. De er på et omfattende efteruddannelsesforløb i brandteknisk efterforskning, som DTU arrangerer i samarbejde med Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut (DBI) – og med Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC) som kunde.

På denne interne præsentationsdag fokuserer kursisterne på ”brandbilledtolkning”. Situationen fra skihytten er et af fire brandscenarier, som kursusarrangørerne tidligere på året opstillede på den svenske brandskole i Revinge. Efter slukningen fik kursisterne så mulighed for at undersøge brandstederne. På basis af en række fotografier fra den brændte stue giver en gruppe deltagere nu deres bud på, hvad der kan være sket.

De diskuterer, hvor i rummet ildens arnested kan være placeret og præsenterer en række relevante hypoteser om brandårsagen – såsom en cigaretglød i sofaen, et stearinlys eller en biopejs på stuebordet. De spekulerer på, om andre genstande kan have haft noget med branden at gøre, og om den er opstået som følge af skødesløshed eller et uheld, eller om den ligefrem kan være påsat.

Facitliste på film

Så kommer afsløringens fem minutter, da kursusarrangørerne præsenterer en kort ”facitfilm”, der viser, hvordan ilden blev antændt. Gruppen er kommet ganske tæt på det rigtige svar, og den får ros af de tilstedeværende brandeksperter for sin metodiske tilgang til opklaringsarbejdet. Diskussionen undervejs har været intens, og for en udenforstående iagttager er det helt tydeligt, at det er stærkt engagerede fagfolk, der sidder på skolebænken.

Samtidig står det imidlertid klart, hvor svært det kan være at nå frem til en brandårsag. Ifølge den svenske brandekspert, Björn Totting, der fungerer som konsulent på kurset, er mellem en tredjedel og halvdelen af alle brande formentlig påsatte – med en meget lav opklaringsprocent. De høje tal er ikke videnskabeligt underbyggede, men bygger på ”kvalificerede vurderinger” af brandårsager i både Sverige og Danmark, som er foretaget over en periode på flere årtier.

Under alle omstændigheder er brandefterforskernes arbejde særdeles vanskeligt. Ikke alene skal de håndtere bevismateriale, der i bogstaveligste forstand er gået op i røg, de skal også være i stand til at levere overbevisende argumenter for deres konklusioner.

Behov for uddannelse

I de sidste par år har kvaliteten af politiets brandefterforskning været i mediernes kritiske søgelys. I 2013 blev en hotelejer i Sønderjylland frikendt for at have sat ild til sit hotel, selv om brandefterforskerne mente, at branden var påsat. Dommeren underkendte deres konklusioner. Sagen gav anledning til en vis selvransagelse hos politiet, og da mediestormen brød løs, var en intern evaluering af brandefterforskningen allerede i gang.

Meget af mediekritikken blev siden tilbagevist af politiet, men i en rapport om brandefterforskernes kompetencer konkluderede man, at de trængte til et løft, hvad angik den ”videnskabelige og evidensbaserede metodiske tilgang til selve efterforskningen og den efterfølgende udfærdigelse af kriminaltekniske erklæringer.” Rapporten tilføjede, at der ”endvidere er… fundet behov for uddannelse inden for fremlæggelse og performance i retten. Dette har afgørende betydning for bevisførelsen og for, at der sker domfældelse i en brandsag.”

Videnskabelig tilgang

Netop den videnskabsteoretiske tilgang til brandefterforskningen og evnen til efterfølgende at argumentere for, hvorfor man er nået frem til et bestemt resultat, lægger DTU-kurset stor vægt på. Det er et skræddersyet kursus, som DTU og DBI har samarbejdet tæt med NKC om at stable på benene. Samtlige 18 brandefterforskere i Danmark har været involveret i kurset, som omfatter ca. 20 undervisningsdage plus tid til forberedelse og selvstudier.

For flere af brandefterforskerne, der har mange års praktisk erfaring, er det lidt af et kulturchok med den mere teoretiske tilgang. ”Mange af os gik ud af skolen for 40 år siden, så det her er lidt som at lære gamle hunde nye kunster. Oprindeligt var vores håndværk baseret på mesterlære, hvor nogle sandheder gik videre fra den ene til den anden. Det har også betydet, at der opstod nogle falske myter,” konstaterer en af kursisterne, Benny Thomsen, der som fagansvarlig i NKC’s brandgruppe har givet en del input til udviklingen af kurset.

De nedarvede ”sandheder”, Benny Thomsen nævner, holder ikke nødvendigvis længere. Tværtimod er de blevet afløst af en vis tvivl, og den kommer også til udtryk på præsentationsdagen. En af kursisterne konstaterer, at hun ikke tidligere har set kolleger være så usikre om brandårsager, men det ser Benny Thomsen ikke som et problem.

Hellere usikker end skråsikker.

Han og flere af hans kolleger mener, at det er bedre at være en smule usikker end lidt for skråsikker – faktisk kan der ligge en styrke i, at erklæringen om brandårsagen ikke er for skarp og kategorisk. Som en af medkursisterne udtrykker det, så skal ”vi forklare, hvorfor vi kommer frem til en brandårsag. Vi er blevet mere bevidste om, at vi skal kunne svare på alt det, vi skriver i en rapport.”

En sådan grad af sund tvivl vil også komme til udtryk i fremtidige brandtekniske erklæringer. Brandefterforskerne vil fremover give deres egne konklusioner point - på en skala fra et til syv – så man kan vurdere, hvor sikre de er i deres sag. At alle Danmarks brandefterforskere deltager i kurset, sikrer også en harmonisering af erklæringerne. Kursuslederen Grunde Jomaas, der er lektor og studieleder på DTU Byg, er meget tilfreds med forløbet. Som han ser det, er kurset et godt eksempel på et vellykket samspil mellem DTU og samfundet. Og han roser kursisterne for deres engagement og dygtighed.

”De har klaret sig virkelig godt, og det har ført til et spændende og lærerigt forløb med masser af erfaringsudveksling og gode diskussioner. Ud fra et fagligt perspektiv har det været meget tilfredsstillende for såvel kursister som undervisere,” siger han.

Perspektiver for fremtiden

Grunde Jomaas ser bestemt muligheder for at arrangere tilsvarende kurser i fremtiden. Fremtidige brandefterforskere vil få brug for den viden, og der har også været interesse fra både private og kommunale instanser for i hvert fald nogle af kursusmodulerne.

Foreløbig nærmer de nuværende kursister sig enden af forløbet. Det sluttes af med en reflekterende projektopgave, som de skal aflevere i november. Til den tid vil de have udviklet en række metodiske færdigheder inden for brandefterforskning, som de kan supplere deres omfattende praktiske viden med, og de vil have forbedret deres evne til at forklare og præsentere deres resultater.

Disse forbedrede kompetencer kommer ikke alene politiets arbejde, men hele samfundet til gode. Som NKC’s uddannelseskonsulent Morten Bingen Jacobsen, der også skal evaluere kurset, udtrykker det: ”Slutproduktet af det her kursus er jo en øget retsgaranti for borgerne.”

Kontakt

Kristian Dahl Hertz
Professor
DTU Byg
45 25 19 50