Vi var alle sammen bare sådan - yes!

Pia Vogel er bare en ud af mange, der på DTU’s kursus i innovation for gymnasielærere, Innovation i Naturvidenskab, fik øjnene op for, hvordan innovation både kan give energi i undervisningen og hjælpe eleverne med et lære det faglige stof.

40 gymnasielærere fra hele landet sidder i et mødelokale på DTU, som den første forårssol lyser op. De er klar til at høre Pia Vogel fortælle, hvordan hun har brugt innovation i hendes undervisning.

Det er de hårde fag, der er samlet. Kemikere, fysikere, geografer og biologer. De er klædt på til kursus. Pænt, men ikke prangende. Stemningen er munter og afslappet, men koncentrationen er til at tage og føle på.

Pia Vogel tager ordet og fortæller de andre deltagere om hendes innovationsforløb. Hun er lærer. Ingen tvivl om det. Hun har den gode undervisers tilstedeværelse i samtalen. Og hun brænder for sine fag. Hun kan snakke om kulstofkredsløb, som vi andre snakker om gode tv-serier. I efteråret var hun på første halvdel af DTU’s kursus Innovation i Naturvidenskab og fik til sin store overraskelse en øjenåbner.

”Jeg ser ikke mig selv som den innovative type. Så det var med en smule skepsis, at jeg mødte op til første halvdel af kurset. Men jeg blev simpelthen bare så bidt af det. Vi var alle sammen bare sådan - yes! Det, som vi jublede over, var, at vi lærte, hvordan man kunne sætte innovation og kreativitet i struktur og dermed arbejde med det og bruge det i undervisningen.”



Endnu et nyt, stort dyr i åbenbaringen
Innovation blev skrevet ind i gymnasiet i 2003 med gymnasiereformens Almen Studieforberedelse (AT). På papiret. Og der levede det et stille liv i mange år. Men nu er innovation blevet et politisk og økonomisk nøgleord, hvilket har givet liv til baggrundsordet fra 2003. Nu skal eleverne undervises i innovative processer, for nu kan de komme til eksamen i AT med innovation.

Men for mange gymnasielærere kan innovation måske synes som endnu et nyt, stort dyr i den fortsatte gymnasieåbenbaring. Endnu et flueben der skal sættes på en stadigt længere liste af krav, der skal opfyldes.

Og så er det oven i købet ikke noget, man lige ordner i håndevending. ”Kreativitet handler om at tænke det utænkelige og opfatte det uopfattelige,” forklarer arkitekt Per Boelskifte, den ene af underviserne på kurset. Og hvordan får man lige 24 morgentrætte 2. g’ere til det uden at tabe hverken kontrol eller faglighed?

Det gør man med rammer og struktur. ”Kreativitet kan ikke eksistere i vakuum. Den skal have nogle konkrete rammer, der gør den funktionsdygtig og mulig at anvende,” uddyber han.

Det var de rammer og den struktur, der fik Pia Vogels øjne op for, hvordan hun kunne bruge innovation til at gøre hendes undervisning endnu bedre.

Det virkede ikke en skid, men ideen var god nok
Tilbage i Holstebro efter de to første kursusdage var Pia klar til at gå i krig med hendes nye innovationsforløb. ”Det var jo spændende. Hverken eleverne eller jeg havde prøvet det før,” fortæller hun.

Så de startede med det grundlæggende. Eleverne skulle lære at styre en innovativ proces. Flere i klassen var elitesportsudøvere og hele klassen var glad for idræt. Så den første opgave lå lige til højrebenet: opfind et boldspil. Men eleverne skulle ikke bare finde på, de skulle også være strukturerede og vide, hvad de fandt på hvornår.

”Der kom et vildt højt niveau i klassen. Eleverne kunne virkelig spare med hinanden og bruge hinandens evner. Da de så skulle lave innovation på biologi faldt niveauet en del,” siger Pia Vogel og griner.

Men metoden tog de med over i det egentlige projekt, som var at de skulle vælge en form for organisk affald, hvis håndtering de skulle komme med innovative løsningsforslag til.

Nogle tog fat på skolens kantine. og hvad de gjorde for at sortere deres affald. Nogle så på dambrug for ørreder, og hvordan deres affald blev håndteret. Nogle undersøgte den valle, der blev produceret hos Arla. Nogle tog fat på at få gymnasiets elever til at sortere deres affald. De lavede pile på gulvet, opråb i frikvartererne og satte plakater på væggene.

”Det virkede ikke en skid, men ideen var god nok,” bemærker Pia grinende til den sidste gruppe.



Svage elever finder på og 12-talspiger tager stilling
Alt i alt var Pias forløb en succes. ”Innovationsdelen gav en god energi til undervisningen,” bedømmer hun. Det hele sluttede af med, at eleverne fremlagde deres løsningsforslag for lærerne, som om de var repræsentanter for de firmaer, de havde arbejdet med.

Der er det igen. Båndet til virkeligheden. Innovation handler om at komme med nye løsningsforslag på eksisterende problemer. Og det tvinger teori og viden ud i virkeligheden, hvilket giver den energi, som lærerne på kurset begejstrede melder tilbage om. Eleverne opdager, at det kan bruges til noget det her.

Det er præcis det, der er den anden af kursets undervisere elektroingeniør og ph.d. Claus Thorp Hansens pointe. ”Med innovation lærer eleverne rent faktisk det, de skal – hvis altså læreren kan styre processen,” forklarer han. ”For hvis man vil løse et problem, skal man forstå det, og for at forstå det skal man kunne det tekniske.” Og så vender innovationsforløb tingene på hovedet. ”Nu skal 12-talspigerne pludselig tage stilling,” siger han og smiler entusiastisk.

Også Mikael Frederiksen, der underviser i fysik på Randers Gymnasium, oplevede dette. ”Innovation giver en god socialt aktiverende funktion. De elever, der ellers ikke er så fagligt stærke i fysik, kunne få lov til at finde på og føle, de var med,” fortæller han.

Pia er færdig. Lærerne strømmer ud mødelokalet. De tog godt imod beretningen om hendes innovationsforløb. Nu er det walk and talk. De skal ud og se DTU’s værksteder og laboratorier, mens de vender foredrag og oplæg med hinanden og kommer på nye ideer til forløb, de kan lave, når de kommer hjem.

Fakta om innovationskurset

Kurset hedder Innovation i Naturvidenskab.

DTU arrangerer i samarbejde med DASG (Danske Science Gymnasier).

Kurset består af to mødedage i efteråret og to mødedage i foråret.

Kursusafgift er 6000 kr.

Kursusafgift og transport betales af gymnasierne.

Læs mere om DASG.

 

Vil du vide mere om kurser til gymnasielærere?

Du kan finde meget mere information om de forskellige efteruddannelsestilbud til gymnasielærere her.