Det er penge sparet, og det er godt for miljøet

Facility manager Kenneth Lytzen er som den første blevet færdig med diplomuddannelsen i Energi og Miljø fra DTU Ballerup. Han er sikker på, det ville være en gevinst, hvis flere havde den viden, han nu har. Hans afgangsprojekt kan fx spare en af hans skoler for op mod halv million grønne kroner.

Kenneth Lytzens kontor i Brøndby bugner af mapper. Han har ansvaret for tre SOSU-centre. Brøndby, Herlev og Søborg. Hver enkelt lille ting på de tre skoler har en mappe, pærerne, bordene, skruerne, og Kenneth har styr på det hele, 9 pedeller og endnu flere rengøringsdamer.

Måske ville man i gamle dage have kaldt ham for pedel, men han er meget mere end det. Han er facility manager, en superpedel, og han tager sig ikke af bygningerne, han driver dem.

Det er her fra sit kontor, at Kenneth så småt er ved at lade teorierne og beregningerne fra sit afgangsprojekt sive ud i virkeligheden. Alt i alt kan afgangsprojektet skabe besparinger for op mod 565.000 kroner og 94 tons CO2. Og det er bare for skolen i Brøndby.

Der ville virkelig være gevinst

Til sommer bliver han – hvis alt går vel, og afgangsprojektet består – som den første nogensinde færdig med diplomuddannelsen i Energi og Miljø fra DTU Ballerup. Det er han selvfølgelig glad for, men han synes også, det er en skam, at han gør det alene.

”Jeg synes, man skylder uddannelsen at fortælle folk om, hvor god den er,” forklarer han over et glas vand.

Både miljøet, medarbejderne, virksomhederne og samfundet ville være tjent med flere ledere, der var flydende i de her områder.

”Energi- og miljøkonsulenter, teamledere fra energiselskaberne og affaldsvirksomhederne, folk der sidder med bygningsdrift. Der ville virkelig være gevinst, hvis der kunne sidde nogen, med den viden jeg har, på de poster.”



Det er Karnov, det her
Jan Schlünssen er studieleder på uddannelsen og vil gerne forklare, hvad det er, de studerende lærer på uddannelsen, som gør dem til gevinster for virksomheder og organisationer.

Grundlæggende handler det om forandringer. Verden forandrer sig, og derfor er virksomhederne også nødt til at forandre sig. Det er den forandring som uddannelsen gør de studerende i stand til at implementere.

For at kunne dette skal de studerende for det første vide, hvad de taler om. De bliver derfor sat grundigt ind i uddannelsens tre kerneområder: arbejdsmiljø, miljø og energi. Her lærer de studerende om de forskellige områders virksomhedsstandarder, lovgivningen og analysemodeller at kende. ”Det er hardcore,” siger Jan og fortsætter:”Uddannelsen er for teknikere. Det er Karnov, det her. Det er lovgivningsgrundlag. Det er kravspecifikationer.”

Du er en lus mellem to negle
For det andet skal de studerende kunne få forandringerne til at ske, og det kræver ledelse – både viden om det og evnen til det. Men det er ikke altid lige let.

”Du er en lus mellem to negle!” udbryder Jan og slår ud med armene. ”På den ene side har du værdigrundlag og CSR-papirer, der siger hvad virksomheden vil. På den anden side har du lovgivning og retningslinjer, der siger hvad virksomheden skal. Det spil skal en leder kunne operere i,” siger han og eksemplificerer: ”Hvis direktionen kommer til Kenneth og siger, vi vil have en grøn profil, så skal han vide; hvad siger loven? Og hvad siger vi? Men når han så skal lære skolen at lukke vinduerne på et bestemt tidspunkt, så skal han kende til ledelse og komplekse organisationer for at få det til at ske.”

Det må godt krille i maven
Det var ikke for at få en bedre løn, et hak op i rangstigen eller forandre verden, at Kenneth søgte ind på uddannelsen. Det var for at blive klogere. ”Det er min videbegærlighed, der har styret mig hele mit liv,” forklarer han på skolen i Brøndby.

”Når jeg kan noget, så er udfordringerne væk, og så keder det mig, og jeg begynder at blive ligeglad. Men jeg vil helst ikke være ligeglad, når jeg skal på arbejde. Der må godt være noget spænding. Det må godt krille i maven.”

Og da han efter 2 år skulle til at skrive sit afgangsprojekt var han ikke i tvivl om hvilket af uddannelsens mange emner, der krillede mest. Det var energiledelse.

Mest ud af kronen
Kenneths afgangsprojekt skulle altså handle om energiledelse, men det skulle ikke bare være en intellektuel udfordring, det skulle også kunne bruges til noget. Han besluttede derfor at tage udgangspunkt i sin egen skole i Brøndby.

”Energiledelse handler om at få mest ud af kronen,” forklarer han. Han har derfor analyseret forbruget af el, vand, varme og affald og fundet ud af, hvad der kan gøres billigere, bedre og grønnere.

Og det er ikke så lidt. Cirkulationspumper skal være tidssvarende, armaturer skal være LED, cisterner skal være mindre, og affald skal sorteres.

Konklusionen på opgaven viser, at skolen i Brøndby kan spare de førnævnte 565.000 kr. og 94 tons CO2 om året efter en tilbagebetalingsperiode på 5 år, hvis alle de investeringer, han foreslår, blev indført.

”Klask,” siger Kenneth og slår hænderne sammen. ”Det er penge sparet, og det er godt for miljøet.”

Kursus i arbejdsmiljøledelse

Uddannelsen kræver en kort videregående uddannelse på akademiniveau og 2-3 års relevant erhvervserfaring.

Næste semester er der mulighed for tilmelding til det obligatoriske modul Arbejdsmiljøledelse

Pris for det modul er 12.800 kr. Læs om diplomuddannelsen i Energi og miljø her.