Voldsom regn skal stoppes med beregninger

De stadigt voldsommere skybrud stiller store krav til klimatilpasningen af især vores storbyer. Derfor udbyder DTU Miljø nu et nyt kursus, som giver et grundigt indblik i de regnemodeller, vi kan bruge til at forebygge de værste oversvømmelser.

Klimaforandringerne rammer vores storbyer særlig hårdt i form af kraftig regn og skybrud. Det skyldes ifølge DMI hovedsaligt to forhold. For det første kan storbyområdernes mange asfaltbelægninger få lufttemperaturen til at stige op til et par grader. For det andet bliver storbyerne følsomme overfor regn, fordi al den hårde asfalt gør, at regnen ikke kan sive væk.

Der skal derfor nye tiltag til, hvis vi skal dæmme op for oversvømmelserne i Danmarks storbyområder. Men hvis tiltagene skal være succesfulde, er det vigtigt at beregningerne bag er korrekte. Derfor tilbyder DTU Miljø nu et efteruddannelseskursus, som giver deltagerne en praktisk introduktion til de metoder og værktøjer, man bruger til at beregne hvor meget regn, der vil falde, hvordan den vil falde, og hvilke konsekvenser det vil have.

 

 

Et af verdens bedste datasæt om regn

På kurset får deltagerne fingrene i et af verdens bedste datasæt om regn. Det gør de, fordi vi i Danmark har en unik organisation, der hedder Spildevandskomiteen, som er en sammenslutning af alle de forsyninger, rådgivere og universiteter, der arbejder med afløbsområdet. Samarbejdet har gjort, at alle parter anvender samme standarder i deres målinger af nedbør og spildevand, hvilket har ført til de ensartede data.

Leder af kurset adjunkt Hjalte Jomo Danielsen Sørup forklarer:

”Spildevandskomiteen har gennem regnmålersystemet sikret, at Danmark i dag har et af verden bedste, ensartede regn-datasæt i ekstrem høj, tidslig opløsning, hvilket gør os i stand til at lave meget detaljerede og optimerede design og analyser.”


Offer for sin egen succes og opdatering

Hjalte forklarer at en af grundene til, at de har oprettet kurset, er at de gerne vil sikre, at de specialværktøjer, der er blevet udviklet på baggrund af Spildevandskomiteens arbejde, bliver brugt rigtigt.

”Det øgede fokus på klimatilpasningsområdet har gjort, at mange ingeniører omskoles til at arbejde inden for området. Det er selvfølgelig glædeligt. Men de her værktøjer var tidligere nicheværktøjer, som folk kun kendte, hvis de havde fulgt relevante kurser på universitetet. Derfor vil vi meget gerne bidrage til, at folk bruger dem til det, de er beregnet til, og forstår, hvad de kan, og især ikke kan,” siger Hjalte.

Han tilføjer desuden, at flere af værktøjerne er blevet opdateret de seneste år. Derfor er der nye og ændrede funktioner i alle værktøjerne, som selv erfarne brugere vil få noget ud af at blive opdateret på.


Bassiner, faskiner og grønne bede

Hvis deltagerne bliver flydende i de her metoder og værktøjer er der til gengæld store gevinster at hente. Beregningerne, de da kan udføre, kan nemlig bidrage til at løse et af de helt store klimatilpasningsproblemer, nemlig hvor al vandet fra et skybrud skal sive hen i byer af asfalt.

”De her værktøjer bruger man til at forudsige, hvor meget regn vi kan forvente afhængig af frekvens og planlægningshorisont, og til at bestemme hvor store bassiner, faskiner eller grønne bede, der så skal bygges for at håndtere regnen,” slutter Hjalte af med at sige.

 

Du kan læse mere om kurset her.

Skybrud

Definition:


I følge DMI er et skybrud når der falder mere end 15 mm regn på 30 min.

 

Dyreste:


Danmarks dyreste skybrud var d. 2. juli 2011 i København, hvor der faldt over 100 mm regn på et par timer. Skaderne efter skybruddet endte med at koste forsikringsselskaberne 4,88 milliarder i erstatning.

 

Kraftigste:


Danmarks kraftigste skybrud brød løs d. 20 august 2007 i Gråsten. Her faldt der 142 mm på halvanden time.

 

Kilder: Den Store Danske og TV 2.

Kontakt

Karsten Arnbjerg-Nielsen
Professor
DTU Miljø
45 25 14 50

Kontakt

Hjalte Jomo Danielsen Sørup
Lektor
DTU Miljø
45 25 15 90