Det personlige lederskab og forandring

Ønsker du at udvikle dit personlige lederskab, så du kan håndtere komplekse ledelsesmæssige problemstillinger og forandringer ud fra et helhedsperspektiv?

Du vil opnå viden om teorier, metoder og praksis inden for personligt og fagligt lederskab, samt teorier og metoder om kommunikation og betydningen heraf i ledelsesmæssig praksis.

Gennem kurset vil du opnå færdigheder til at skabe mening og legitimitet, ligesom du vil blive i stand til at udvikle tillid og samarbejdsevne gennem dit personlige lederskab. Du vil desuden lære at vurdere og anvende kommunikative metoder til at engagere og udvikle følgeskab i forhold til organisationens rammer, vilkår og ledelsesmæssige beslutninger.

Du vil derudover blive klædt på til at kunne udvikle din egen kommunikative og refleksive ledelsespraksis i forhold til interne og eksterne relationer og interessenter.


Modulet er på 10 ECTS-point.

 

 

Tilmelding

Kontakt

Isa Keller-Andreasen
Isa Keller-Andreasen
Studieleder DTU Diplom 
35 88 51 18 el. 21 56 10 44
Studieleder.dl@diplom.dtu.dk