Digitalisering, data og nye teknologier

- Styrk din digitale indsigt

Vil du:

- have viden om udvalgte digitale teknologier, herunder at forstå og kunne navigere i de nye digitale teknologier?

- kunne spotte potentialer i forhold til at anvende digitale teknologier i det offentlige til optimering af arbejdsgange såvel som nye services?

- forstå digitale forretningsmodeller og udvikling af policies på baggrund af viden om de digitale teknologier?

Så vil kurset 'Digitalisering, data og nye teknologier - Styrk din digitale indsigt' for medarbejdere på statslige arbejdspladser være det komprimerede forløb, der kan give dig viden om og mulighed for at navigere inden for centrale digitale teknologier, med forståelse for den politiske kontekst.

I kurset bliver du ført ajour med de nyeste teknologiske trends, hvilket er en forudsætning for at kunne tale med om, og være en del af at sætte retning på den digitale transformation, der finder sted i samfundet og i din egen organisation. Du får en grundforståelse for og evnen til, at differentiere mellem de forskellige teknologier ved at komme ind bag ved teknologierne, samt får indsigt i en bred pallette af de helt centrale teknologier inden for digitalisering. Det gælder områderne AI, data etik, RPA, ML, cyber sikkerhed og IoT. Teknologierne er valgt med blik for deres modenhed samt brede anvendelsesmuligheder, således at de er relevante for hele målgruppen. Samtidig får du indsigt i, hvordan nye såvel som eksisterende teknologier fungerer og allerede anvendes i det offentlige, samt betydningen i et lov- og policy ¬perspektiv.

Med dette kursus får du et komprimeret forløb på 5 dage, der giver dig viden om og mulighed for at navigere inden for centrale digitale teknologier, med forståelse for den politiske kontekst. Kurset baserer sig på nyeste forskningsbaseret viden inden for digitalisering og du vil møde nogle af Danmarks mest efterspurgte oplægsholdere inden for de forskellige digitale teknologier. Kurset er praksis-orienteret og indeholder hands-on øvelser samt projektarbejde, således at du bliver trænet i at spotte teknologiernes muligheder, og arbejde ansvarligt, sikkert og etisk med centrale digitale teknologier fremadrettet. Med forløbet skabes et fælles sprog og tilgang til digitalisering på tværs af staten, herunder understøttelse af videndeling og netværk på tværs.

 

 

Med udgangspunkt i dette digitale mindset kobler politik-udvikling og forretningsmodeller den digitale og fysiske virkelighed.

Kurset er udbudt i et samarbejde mellem DTU Compute og Københavns Universitet SODAS.

  
Kursusansvarlig

Line Katrine Harder Clemmensen, Lektor, DTU Compute, lkhc@dtu.dk, 45 25 37 64


Tilmelding

Praktisk information

Dato: 13. - 17. september 2021

Varighed: 09:00-16:00

Sted: DTU Lyngby Campus

Sprog: Dansk

Tilmeldingsfrist: 6. september

Pris: 25.000 excl. moms

Kursusvideo

Kurset undervises af nogle af Danmarks mest efterspurgte oplægsholdere inden for de forskellige digitale teknologier. I denne video kan du høre et par af dem fortælle om kurset.

Mulighed for at søge om økonomisk støtte

Som medarbejder på en statslig arbejdsplads kan du ansøge om økonomisk støtte hos Den Statslige Kompetencefond til at dække deltagelse i efteruddannelse.

Læs mere om finansieringsmulighederne på Kompetencefondens hjemmesider for hhv. Akademikernes fondspujle og Den Statslige Kompetencefond (digitale kompetencer).