DTU præmierer unge forskertalenter

DTU uddeler to særpriser i forbindelse med konkurrencen Unge Forskere. Her kan du læse mere om priserne og de tidligere vindere.

Unge forskere 2022. Vinder af junior-kategorien.
Mimi, vinder af Unge Forskere Junior 2022. Foto: Thomas Evaldsen.
DTU uddeler to særpriser i forbindelse med Unge Forskere-konkurrencen. Særprisen i senior-kategorien uddeles i samarbejde med Roskilde Festival.

I begge kategorier uddeles særprisen til et projekt, der bruger naturvidenskab og teknologi til at finde løsninger, der kan bidrage til en bæredygtig forandring i samfundet.

Du kan læse mere om de to særpriser nederst på siden.

Sådan deltager du
Alle deltagere i Unge Forskere er automatisk med i konkurrencen om DTU’s særpriser. Du skal altså ikke gøre noget særligt for at komme i betragtning til priserne.

Du kan læse mere om Unge Forskere-konkurrencen på Unge Forskeres hjemmeside.

DTU og Unge Forskere
DTU er sponsor for Unge Forskere og uddeler to særpriser i konkurrencen. DTU støtter Unge Forskere, fordi vi mener, det er vigtigt at give unge talenter nogle gode rammer for at forfølge deres passion og udfolde deres talent inden for naturvidenskab og teknologi – og fordi vi ønsker at hylde de unge mennesker, der gør netop det, og dermed bidrager til en mere bæredygtig fremtid for os alle sammen.
Unge forskere 2022. Vinderne af senior-kategorien.
Ida og Samuel, vindere af Unge Forskere Senior 2022. Foto: Thomas Evaldsen.

DTU og Roskilde Festival uddeler en fælles særpris i Unge Forskeres senior-kategori.

Empower future sustainability – by Roskilde Festival and DTU
DTU og Roskilde Festival har siden 2010 samarbejdet om at bruge festivalen som et Living Lab, hvor DTU-studerende arbejder med projekter, der kan skabe værdi for både festivalgængerne og festivalen og i en bredere samfundsmæssig sammenhæng.

DTU og Roskilde Festival ønsker med prisen at styrke det fælles arbejde for en bæredygtig forandring i samfundet, at give unge mennesker stemme, rum til at udvikle sig og mod til at engagere sig og gøre en forskel i samfundet – og at hylde de unge mennesker, der gør det.

Prisen uddeles til et projekt i senior-kategorien, der bruger naturvidenskab og teknologi til at finde løsninger, der kan bidrage til en bæredygtig forandring i samfundet. Prisen gives på baggrund af en samlet vurdering ud fra kriterierne:

  • Bæredygtighed/cirkularitet
  • Innovation
  • Mulighed for anvendelse i en bredere samfundsmæssig sammenhæng
  • Faglig kvalitet

Præmie
Præmien er en billet til Roskilde Festival.

DTU uddeler en særpris i Unge Forskeres junior-kategori.

DTU's Engineering Challenge
Prisen uddeles til et projekt i junior-kategorien, der bruger naturvidenskab og teknologi til at finde løsninger, der kan bidrage til en bæredygtig forandring i samfundet.

Præmie
Præmien er et besøg af DTU ScienceShow på vinderens skole.

Hvem har tidligere vundet DTU Challenge?

 
2022: Dine tarme elsker juletræer, og det gavner din sundhed (junior)

Mimi fra Nordsjællands Grundskole og Gymnasium har undersøgt den påvirkning, som indtagelse af kostfibre har på tarmbiomet. Mimis helt særlige ide er at bruge pulveriserede juletræer som kostfibertilskud, eftersom træstammen har et højt indhold af mannan, som påvirker cellers immunrespons. Juletræsfibrene er blevet bagt ind i brød, og Mimi har fået lavet DNA-undersøgelser på tarmbiomet før, under og efter indtagelse. For at få projektet til at lykkes og sat i perspektiv, har Mimi været i kontakt med bl.a. forskere på KU & DTU, Den videnskabsetiske Komite, Fødevarestyrelsen og brødproducenter.

2022: Olie fra appelsinskræller som erstatning for råolie (senior)

Ida & Samuel har udarbejdet et projekt med høj faglighed, hvor de til at starte med undersøgte, om limonen-olien fra appelsinskræller kunne udvindes og bruges som erstatning for råolie. Ideen viste sig ikke at holde, men i stedet for at opgive, arbejdede de iterativt videre og er kommet med gode bud på, hvordan man kan udvikle cirkularitet i forbindelse med produktion af appelsinjuice – dels ved at bruge olien i skrællerne til bioplast, dels ved at genbruge de forkullede appelsinskræller som biokul, der kan tilføres jorden i appelsinplantagerne for at give en god og næringsrig jord.

2021: Remote Energy (junior)

Anders & Theodor har beskæftiget sig med energi: De har kastet sig ud i at designe en lille flydende ’vandmølle’, der kan producere strøm til lokalsamfund langt fra elnettet, fx i Amazonas og Bangladesh. De to har udført grundigt arbejde med både sammenhængende problemfremstilling, design af ’vandmøllen’ i et tegneprogram, og refleksion.

2021: Saltvandsbatterier: En bæredygtig løsning på energilagring? (senior)

Christoffer, Riber & Suruthiga fra Egå Gymnasium har arbejdet seriøst med energilagring - én af nutidens store udfordringer på energiområdet. I fællesskab har de udarbejdet et rigtig fint projekt, der både indeholder en grundig præsentation af udfordringerne på energilagringsområdet (batterier) og godt undersøgende laboratoriearbejde.

2020: Alternativt beton (junior)

Ida og Laura fra 7. klasse i Gribskolen tog udgangspunkt i at sand er en begrænset ressource og undersøgte i deres projekt, hvilke alternativer, der er til sand i betonfremstilling. De testede forskellige alternativer til sand som fyldstof, bl.a. alger og plastiksmulder, og forskellige blandingsforhold og blev klogere fra gang til gang. De fremstillede bl.a. en beton, hvor en del af sandet var erstattet af plastikaffald, og som var lige så god som beton med mere traditionel opskrift.

2020: Intelligent plaster - Automatisering af medicinhåndtering under anfald hos panikangstlidende (senior)

Josefine fra H.C. Ørsted Gymnasiet i Lyngby tog i sit projekt udgangspunkt i en undren over det samfundsproblem, der ligger i at fysiske sygdomme tages mere alvorligt end psykiske sygdomme. Hendes undersøgelser fik hende til at fordybe sig i panikangst, og hun fik ideen til et ’plaster’, som patienten kan bære, og som kan holde øje med kortisonniveauet i blodet – og medicinere ved behov. Josefine har samarbejde med to forskere på DTU – herunder én, der er interesseret i at søge forskningsmidler til at arbejde videre med hendes projekt.

2019: Bakteriel Overlevelse (senior)

Signe fra Egå Gymnasium har lavet et stærkt gennemarbejdet projekt, hvor problemer med renhed af operationsudstyr i tredje verdens lande blev tacklet. Selvom teorien bag projektet ikke var den nyeste eller den mest avancerede, var udnyttelsen nytænkende og arbejdsgangen afspejlede en stærk naturvidenskabelig og ingeniørvidenskabelig intuition til at løse problemer. Dette koblet med Signes strålende passion, fik juryen overbevist om at dette problem nok skal løses, så længe hun står bag roret.

2019: Genetisk optimering af todimensionelle vingeprofiler (senior)

Elvin fra Odense Tekniske Gymnasium overbeviste juryen med både hans faglige kunnen og hans evne til at nytænke. I projektet blev teori om evolution flot kombineret med aerodynamik. Hvad der især imponerede var den ingeniørmæssige tankegang og grundighed, der lå bag projektet. Projektet er et godt eksempel på den tværfaglighed, der er brug for, for at komme med innovative løsninger på komplekse problemer.

2019: ReXpire (junior)

Lucas fra Nordborg Slots Efterskole udmærkede sig ved at have fundet en forbløffende let løsning på et meget komplekst problem. Projektet tackler et meget aktuelt emne; madspild på en simpel, anvendelig og økonomisk forsvarlig måde.

2018: Test af salmonellabakterier i kød (senior)

Sille fra Sorø Akademis Skole vil gerne finde en hurtig og nem måde at teste kødprodukter for salmonella. Det vil hun gøre ved at undersøge, om kødsaften indeholder LPS-molekyler på salmonellas ydre membran. Arbejdet er foregået i samarbejde med DTU.

2018: Støjdæmpning af vindmøller med pelshår (junior)

Anna og Silja fra Fjordbakkeskolen vil gerne mindske støjen fra vindmøller. De har i den forbindelse hentet inspiration fra uglen, hvis fjer har nogle pelshår, som gør den lydløs. Deres idé er at sætte pelshår på de dele af vindmøllen, som skaber turbulens.

2017: Anvendelse af Mikrobølger til at Sende Energi i Rummet (senior)

Rumrejser kræver energi – og energiforsyningen i rummet er en udfordring. Thor fra Århus Katedralskole har udarbejdet et teoretisk projekt om at bruge mikrobølger til at sende energi i rummet. Men han har også udtænkt forsøg, der kan påvise, om metoden kan fungere i virkeligheden – og er i gang med det arbejde, der skal gøres for at føre disse tests ud i virkeligheden.

2017: Bæredygtiggørelse af medicinalindustrien (senior)

Hvordan kan man fremstille medicin mere bæredygtigt end i dag? Det spørgsmål har Tobias fra Borupgaard Gymnasium forsøgt at besvare via sit arbejde med syntetisk biologi. Arbejdet bestod i at finde og teste en organisme, der kan producere insulin og kan vokse på forskellige substrater – også noget, der traditionelt opfattes som affald. Arbejdet er foregået i samarbejde med studerende i DTU Biobuilders.

2017: Marius ”Tanker” (junior)

Marius fra Skt. Josefs Internationale Skole i Roskilde har udarbejdet et projekt om bæredygtig transport på havet, og ”tankerne” i titlen henviser ikke kun til Marius´ egne tanker, men i lige så høj grad til ”supertankere”. Marius har undersøgt, hvor meget brændstof man kan spare ved at udnytte havstrømmene, som han har undersøgt i et vektorfelt.

2016: Fremtidens vindtag (senior)

Jacob fra Risskov Gymnasium har arbejdet med tagvindmøller og undersøgt, hvordan tage skal være konstruerede for bedst muligt at kanalisere vinden hen til vindmøllen, så den producerer så meget strøm som muligt. Projektet indeholder både fysiske modeller af forskellige tagkonstruktioner og målinger på disse samt en teoretisk / matematisk overbygning.

2016: Fibre Optic Electricity (junior)

Mads fra Sankt Josefs Internationale Skole i Roskilde har undersøgt mulighederne for at transportere energi ikke som elektrisk energi men som en fiberoptisk stråle. Projektet er overvejende teoretisk, Mads har dog arbejdet med optiske fibre og prismer for at finde en effektiv måde at samle energien i den optiske fiber.

2015: Hvad kan man bruge fiskeaffald til? (senior)

Mathias, René og Ali fra Odense Tekniske Gymnasium fik den ide, at man kunne se på fiskeaffald ikke som affald men som ressource. Og på baggrund af den ide kom de frem til at der kan laves biodiesel ud fra fiskeaffald - og afprøvede det selv: Genbrug og CO2-neutralt brændstof på samme tid.

2015: Energi i faldstammen (junior)

Nicklas, Mathias og Rasmus fra sciencelinjen på Antvorskov Skole arbejdede med alternative energikilder. De kom i tanke om, at der er energi i det vand, der bevæger sig ned gennem faldstammen på etageejendomme og fik produceret en prototype på en lille vandmølle, der kan bruges til at producere energi.

2014: Hvordan gemmer man brint?

Hvis fremtidens biler skal kunne køre på brint, må man kunne gemme brint bedre end i dag. Søren fra Nordjylland lod sig fascinere af den interessante kemiske opbygning af stoffet C60 og undersøgte, hvordan stoffet kan bruges lige netop til at lagre brint. Undersøgelserne fandt sted på hele tre forskellige danske universiteter.

2013: Spar på vandet

Hvordan sparer man på vand og varme, når man tager brusebad? Den udfordring tog Emma, Emma og Tobias fra Egå Gymnasium på sig, og den løsning, de fandt på, ligger i hurtig vandrensning i kombination med et særligt blandingsbatteri, der gør det muligt at blande det genbrugte vand med mere varmt vand.