I denne øvelse vil du arbejde med bioteknologiske værktøjer i laboratoriet herunder PCR, elektroforase og restriktionsenzymer. Du skal f.eks. definere mutationer vha. PCR og klippe plasmider vha. biologiske klippeværktøjer.
I denne øvelse bliver du undervist i, hvordan PCR (Polymerase Chain Reaction) og gelelektroforese virker, samt hvordan restriktions enzymer kan bruges som bioteknologisk værktøj, hvilket understøttes af praktiske øvelser. PCR er et værktøj der bruges til at analysere DNA, da reaktionen kan skabe millioner af identiske kopier af en bestemt DNA-sekvens. Ved derefter at bruge gelelektroforese kan man adskille DNA fragmenter og måle antallet af basepar, og derved identificere vigtige elementer i prøven.
NB: Underviserne vejleder kun i faglige vinkler direkte relateret til øvelsen.