Det seneste nummer af DTU’s magasin Dynamo har tema om 3D-betonprint

torsdag 10 jun 21
|
Kan vi virkelig printe huse? Hvor udbredt er 3D-betonprint i verden? Og hvordan vil teknologien ændre arkitekturen og måden, vi indretter byer og boliger på? Bliv klogere herunder eller i det nye nummer af Dynamo, som både kan tilgås online eller bestilles gratis

I midten af sidste årti var interessen for 3D-betonprint rødglødende, og fra udlandet forlød det, at printede huse skød op i øst og vest.

Selvom teknologien ikke længere får så meget omtale, så printes der fortsat. Tilgangen til 3D-betonprint er dog stadig baseret på trial and error, dvs. man forsøger sig frem for at få det til at lykkes. Det kræver både udvikling og mere viden at rykke 3D-betonprint-teknologien fra at være en eksperimentel til en pålidelig metode i byggeriet.

3D-betonprint er, ligesom øvrige 3D-printteknologier, en additiv fremstillingsteknologi. Dvs. at man opbygger en konstruktion lag på lag. Typisk bruger man væsentligt mindre materiale ved at 3D-printe end ved at benytte de konventionelle fremstillingsmetoder.

Et lavere materialeforbrug er særligt interessant for betonbyggeri grundet betons tunge CO2-aftryk. Med 3D-betonprint kan betonbyggeriets CO2-udslip mindskes.

I temaet kan du bl.a. læse om beton som materiale – det skal både flyde og nærmest størkne på samme tid, når det printes. Mød BIG-arkitekten, som giver sit bud på, hvordan 3D-betonprint vil påvirke fremtidens arkitektur. Og læs om forskerne, der forsøger at printe i andre retninger end opad.

Gå til online artikler om 3D-betonprint eller find magasinet Dynamo samlet og bestil et gratis printet eksemplar her.

Betonen skal flyde – lige indtil den ikke skal

3 spørgsmål om 3D-betonprint

Fuld fart på markedet for 3D-betonprintere

”Vi vil se nye arkitektoniske udtryk”

Studerende printer vægge

Her skal de printe organiske strukturer – med cementfri beton