Foto:

Skal vi rykke på grøn omstilling, må vi udnytte digitalisering

tirsdag 30 nov 21

Kronik af Anders Bjarklev i Altinget: Udnyt digitaliseringen og giv de studerende en ingeniøruddannelse på højt niveau i hele landet.

Kronik af Rektor Anders Bjarklev bragt i Altinget 30.11.21:

DTU foreslår i et nyt udspil med seks initiativer, som svarer på den politiske aftale om udflytning af studiepladser, at oprette en digital ingeniøruddannelse, der skal sikre flere ingeniører til hele Danmark.

Udspillet lægger desuden op til et samarbejde med professionshøjskolerne om en DTU STEM læreruddannelse, der skal styrke fødekæden til STEM-uddannelserne, og endelig vil DTU etablere nye uddannelser og udflytte uddannelser til Hirtshals og Kalundborg.

Uddannelse og forskning er en forudsætning for at Danmark kan leve op til ambitionerne om at knække kurven for de globale drivhusgasudledninger. Med udsigt til et årti med teknologisk sprint for at nå i mål med regeringens målsætning om en bæredygtig klode for kommende generationer, så er uddannelse af flere ingeniører og forskning på internationalt topniveau ikke til at komme udenom.

Modsætningsfyldte behov

 Verdens topledere vendte for få uger siden hjem fra COP26 i Glasgow uden mere konkrete planer for, hvordan de vil stoppe med at udlede CO2 og metan, og i Danmark vender klimaminister Dan Jørgensen (S) hjem til Danmark og regeringens plan ”Tættere på - Flere uddannelser og stærkere lokalsamfund”.

Mødet mellem globale klimaplaner og nationale udviklingsreformer afspejler, at de vestlige samfund og Danmark står i en situation med modsætningsfyldte behov: Vi skal udvikle nye grønne brændstoffer og energisystemer, samtidig med at der er et bredt politisk ønske om at gøre noget ved den centralisering og udtynding i lokalsamfundene, som markedskræfterne fører med sig.

DTU har i dag campusser og aktiviteter på seks lokaliteter i Danmark og har en plan for at udflytte uddannelser og udvide aktiviteter flere steder i Danmark. DTU er også gået forrest med forslag om etableringen af residential colleges i hele landet i samarbejde med andre universiteter. Det er blandt andet sket i samarbejde med Roskilde Universitet, Guldborgsund Kommune, Lolland Kommune og det regionale og lokale erhvervsliv på Lolland-Falster i forbindelse med etableringen af Femern Bælt-forbindelsen. Et andet eksempel er samarbejdet mellem DTU og GreenLab Skive, der huser verdens første grønne industripark.

Bæredygtighed er en integreret del af enhver ingeniøruddannelse på DTU, og 80-90 procent af den forskning, der foregår på DTU, har noget med den grønne omstilling at gøre.

Men de politiske ønsker om at sætte turbo på ambition og handling er afhængige af de forskningsfaciliteter og eliteforskningsmiljøer, DTU har opbygget på universitets hovedcampusser i nærheden af de store universitetsbyer.

Brug for CO2-reduktion og flere ingeniører 
"Vi skal udvikle nye grønne brændstoffer og energisystemer, samtidig med at der er et bredt politisk ønske om at gøre noget ved den centralisering og udtynding i lokalsamfundene, som markedskræfterne fører med sig."
Rektor Anders Bjarklev

Hvis klimaindsatsen for alvor skal tage fart og bestå af mere end pyntegrønt, så skal teknologier som CO2-fangst og udvikling af nye bæredygtige brændstoffer udvikles og skaleres, og politikerne skal tage stilling til massive investeringer i ny infrastruktur.

DTU har allerede mange igangværende forskningsaktiviteter fra grundforskning til store pilotskalaforsøg med både danske og udenlandske virksomheder og universiteter. DTU er aktiv i flere EU-projekter og forventer at yde et stort bidrag i Danmark via de nye initiativer, for eksempel innomissionen CCUS om CO2-fangst, udnyttelse og lagring.

I regeringens klimaprogram er CO2-fangst og lagring tilskrevet potentielle reduktioner på 4-9 millioner ton CO2 frem mod 2030, og Innovationsfonden har fået til opgave at investere 700 millioner kroner i et eller flere grønne partnerskaber, der understøtter fokusområderne i Danmarks klimaaftale. Det kræver imidlertid et overblik over, hvilke projekter og udfordringer der skal gribes fat om, og i hvilken rækkefølge det skal ske. Og det overblik er DTU i samarbejde med flere interessenter nu kommet med et bud på.

Investeringerne i klimaindsatsen skal foretages, samtidig med at regeringen har bedt universiteterne om at udflytte uddannelser. DTU har allerede i dag uddannelser flere steder i Danmark og i Grønland, og i et nyt udspil foreslår DTU seks initiativer, der kan sikre, at Danmark uddanner de ingeniører, der er nødvendige for at samfundet kan løfte klimaindsatsen. Danmark har brug for flere ingeniører – og ikke færre ingeniører. I de seneste prognoser fra interesseorganisationen IDA er manglen på kandidater anslået til 6.500 i 2025.

DTU foreslår derfor i sit udspil at oprette en digital ingeniøruddannelse, Digital Twin University, en ingeniøruddannelse for alle, der kan og vil – uanset hvor de bor i landet.
Uddannelsen er et tilbud til et andet segment, end de studerende der normalt søger ind på DTU, og kan dermed bidrage til at uddanne flere ingeniører på højt fagligt niveau i hele Danmark.

Mulighed for at blive i lokalområdet

Forslaget bygger på DTU´s egne og internationale universiteters erfaringer. DTU har som andre universiteter arbejdet med undervisning på digitale platforme gennem flere år, blandt andet i uddannelsen Wind Energy Master. Derudover er digitale uddannelser afprøvet i stor skala i Australien, Brasilien og Canada. En af de største kvaliteter ved at udbyde en digital uddannelse, er at den giver de studerende stor fleksibilitet under studierne, og mulighed for i størstedelen af studiet at blive boende i deres lokalområde.

Det kan være et tilbud til den elektriker, der gerne vil videreuddanne sig og samtidig have en hverdag, hvor det er muligt at hente børnene og være tæt på familien. Det kan være et tilbud til dem, der gerne vil bevare nærheden til netværk og tilknytning til en arbejdsplads i lokalsamfundet, mens de studerer. Kort sagt er det en uddannelse til dem, der kan og vil. Samtidig åbner uddannelsen nye muligheder for, at produktionsvirksomheder i det ganske land kan få tættere relationer og samarbejdsprojekter med ingeniørstuderende, som de måske senere ønsker at ansætte.

Det er i dag muligt at levere en højkvalitets digitalt baseret ingeniøruddannelse, hvor de studerende kan blive i lokalsamfundet, og i udvalgte perioder have korte ophold på et universitetscampus, hvor de kan få hands on-erfaringer og gennemføre eksperimenter.

Fysisk tilstedeværelse i korte perioder er samtidig nødvendigt for at understøtte et virtuelt studiemiljø. På samme måde kan de digitale uddannelser kombineres med fysisk tilstedeværelse i virksomhedsprojekter senere i uddannelsen og styrke de studerendes netværk i lokalområdet.

Hvis vi skal rykke på den grønne omstilling, er der brug for at vi udnytter digitaliseringens muligheder og leverer et uddannelsestilbud, hvor studerende i hele landet kan få en ingeniøruddannelse på højt fagligt niveau. Der er brug for alle kræfter – og flere ingeniører.

Se DTU´s udspil: Ingeniører til hele Danmark.