Studiestart på DTU

Ny på DTU

Velkommen som ny studerende på DTU! Her på siden kan du finde alt den information, du skal bruge for at få en god studiestart - både fagligt og socialt og hvis du har særlige behov.

Bliv klar til studiestart

1. Bestil brugernavn og password til DTU's digitale platforme

Som ny studerende på DTU har du brug for hurtigt at komme i gang med at bruge DTU's digitale platforme. For at få adgang skal du have et brugernavn og password.


2. Bestil studiekort 

Alle studerende på DTU skal  have et gyldigt studiekort. Kortet fungerer som legitimation, adgangskort og lånerkort på biblioteket.


3. Søg om SU og Ungdomskort

Du kan søge om SU, når du er blevet optaget på din uddannelse. Du kan tidligst modtage SU fra september.


4. Tag brush-up kursus i matematik

For at give dig den bedste studiestart og hjælpe dig til at komme godt igennem din uddannelse, tilbyder DTU brush-up-kurser i matematik. Vi forventer, at du som minimum tager vores onlinekursus i matematik inden studiestart.


5. Tilmeld dig velkomstdag og introforløb

På velkomstdagen møder du dine medstuderende, ser campus og bliver introduceret til din studieretning. Efter velkomstdagen har du mulighed for at deltage i et af vores fire introforløb.


6. Find skema, kurser og studieplan

I dit skema kan du se, hvor og hvornår du skal møde til første undervisningsgang. Hvis der er forberedelse til et kursus, kan du se det i DTU Learn. På første semester er dine kurser lagt ind i skemaet, så det passer med dit anbefalede studieforløb. Men allerede efter tre uger skal du lægge en studieplan for resten af din uddannelse. Derfor kan du med fordel sætte dig ind, hvordan du planlægger dit studie.


7. Tjek beskeder fra DTU og fra dine undervisere

Som studerende på DTU modtager du beskeder fra DTU på din studentermail. Beskeder fra dine undervisere om dine kurser kan du finde i DTU Learn. Du skal også holde øje med studiemeddelelser og nyheder på DTU's intranet, DTU Inside.


8. Køb bøger og computer

Det er en god idé at købe dine bøger inden studiestarten. Du kan købe bogpakker, der passer til din uddannelsesretning. Når du begynder på DTU, skal du have en bærbar computer, som kan gå på DTU's trådløse netværk. 


For dig, der har en uafsluttet uddannelse: Søg om før-start-merit

Hvis du tidligere har læst en uddannelse, men ikke færdiggjort den, skal du søge om det, der hedder før-start-merit. Det kan du gøre, når du er blevet optaget.

Studiestart for SPS-studerende

Intro til SPS og oplæg for SPS-studerende

Er du SPS-studerende har du mulighed for at deltage i en række særlige intro-arrangementer, hvor du kan blive klogere på dine muligheder for støtte som SPS-studerende.

 

Information om ny coronavirus (COVID-19)


DTU følger myndighedernes anbefalinger, herunder Uddannelses- og Forskningsministeriets retningslinjer for en ansvarlig håndtering af COVID-19 på de videregående uddannelsesinstitutioner.

Se de gældende retningslinjer på DTU's intranet DTU Inside (kræver login)

Sådan finder du rundt på campus

Grøn Dyst
Som studerende på DTU bliver du en del af et socialt og fagligt fællesskab, der rækker ud over undervisningstiden.
Vejledning
Som ny på DTU har du mulighed for at få alt den hjælp og vejledning, du har brug for.
Er du nyoptaget kandidatstuderende? Læs om studiestarten for kandidatstuderende på DTU.