Tag brush-up-kursus i matematik

Matematik er grundlæggende for undervisningen på DTU’s uddannelser, og der stilles store krav til dig som studerende. For at give dig den bedste studiestart og hjælpe dig til at komme godt igennem din uddannelse, tilbyder DTU brush-up kurser i matematik. DTU forventer, at du som minimum tager onlinekurset i matematik inden studiestart, så du er godt forberedt til livet som studerende.

Online brush-up kursus i matematik


Hvor og hvornår?

Du tager kurset på DTU's Matematik-portal, og du kan træne, når det passer dig.

Hvad indeholder kurset?

På Matematik-portalen finder du både en kort indledende test og et udvalg af opgavesæt inddelt i emner. De forskellige opgavesæt kan trænes så mange gange, du har lyst.

Du får feedback med det samme og en føling med, om du er klar til at studere på DTU, eller om der er områder, som måske skal genopfriskes.

Hvis du støder på en svær opgave, har du mulighed for via telefon eller mail at kontakte vores hjælpelærere.

Sådan deltager du

Log på Matematik-portalen, som åbner den 3. august 2021. Log på med dit DTU-login. (Det kan du tidligst bestille den 3. august. Vær opmærksom på, at der kan gå op til tre timer, fra du bestiller dit DTU-login, til du får adgang til Matematik-portalen.) 

Vi anbefaler, at du bruger Google Chrome eller FireFox, når du logger på portalen.

Log på Matematik-portalen for diplomingeniørstuderende
Log på Matematik-portalen for bachelorstuderende 
Log på Matematik-portalen for studerende på General Engineering 

Er du optaget på standbyplads, eller har fået plads på en af de ledige studiepladser, får du adgang til Matematik-portalen fra 18. august.

Firedags brush-up kursus i matematik


Hvor og hvornår?

Kurset bliver i år afholdt online mandag den 16. august - torsdag den 19. august 2021 kl. 9:30 - 14:00.

Hvem henvender kurset sig til?

Hvis du har opnået en gennemsnitskarakter i matematik på 4 eller derunder i din adgangsgivende eksamen, hvis du har været væk fra matematik nogle år, eller hvis Matematik-portalen ikke er tilstrækkelig træning, forventer DTU, at du deltager i brush-up kurset i matematik.

Selv om du har en høj gennemsnitskarakter eller klarer dig godt på Matematik-portalen, er du også velkommen.

Kurset kan ikke erstatte adgangskravet Matematik A, men er udelukkende et tilbud om genopfriskning.

Hvad indeholder kurset?

På kurset vil blive trænet elementær regning/matematik i emner fra gymnasialt pensum op til og med matematik på A-niveau:

  • Regneregler for logaritmer, brøker, potenser, kvadratsætninger
  • Ligninger, andengradspolynomier
  • Regneregler for differentiable funktioner.
  • Sammensatte og omvendte funktioner
  • Regneregler for integration
  • Differentialligninger
  • Vektorer
  • Parameterkurver, vektorfunktioner
  • Rumgeometri

Du skal bruge en lommeregner i forbindelse med kurset og noget at skrive på. Du skal ikke anskaffe ny lommeregner, men bare bruge den, du eventuelt har.

Sådan tilmelder du dig

Du tilmelder dig firedags brush-up-kursus i matematik på Matematik-portalen. Log på med dit DTU-login. Vi anbefaler, at du bruger Google Chrome eller FireFox, når du logger på portalen.

Tilmeldingsfrist: 12. august 2021.

Log på Matematik-portalen for diplomingeniørstuderende
Log på Matematik-portalen for bachelorstuderende 
Log på Matematik-portalen for studerende på General Engineering

Er du optaget på standby-plads, eller har du fået plads på en af de ledige studiepladser, får du adgang til Matematik-portalen fra den 18. august. Bemærk, at du ikke kan tilmelde sig firedages brush-up kurset i matematik, da tilmeldingsfristen er den 12. august.

Her kan du få hjælp


Få hjælp til at logge på Matematik-portalen: Læs vejledning til login til Matematik-portalen

Har du spørgsmål vedrørende Matematik-portalen, kan du sende en mail til brush-up@adk.dtu.dk

Bemærk, at du ikke kan modtage SU eller Ungdomskort i forbindelse med brush-up kurset i matematik. Du kan først modtage SU og Ungdomskort til din uddannelse fra september 2021.

Har du spørgsmål vedr. SU og Ungdomskort, kan du skrive til SU-kontorets chatbot SU-bot.