Lav din SRP-øvelse på DTU

DTU tilbyder en række øvelser, som du kan bruge i din SRP-opgave. På DTU har du mulighed for at gennemføre øvelser, som du ikke kan udføre på gymnasiet eller derhjemme, og du får adgang til eksperter inden for området. Øvelserne afspejler forskningsområderne på DTU, og er derfor mest oplagt til matematik og de naturvidenskabelige fag.

SRP

Hvordan foregår en SRP-øvelse på DTU?

En øvelse varer typisk 1-2 dage på et tidspunkt i perioden 1. februar til 31. marts.

Du gennemfører øvelsen i laboratorier eller værksteder på DTU sammen med andre 3.g-elever.

Bagefter bliver du tilbudt et et online møde, hvor du kan få hjælp til databehandling og svar på spørgsmål til dine data og resultater. 

Forskere eller studerende fra DTU guider dig gennem øvelsen og det efterfølgende databehandlingsmøde. DTU bidrager også med relevant litteratur, som du kan vælge at inddrage, hvis det passer med din problemformulering.

Tilmeldingen for SRP-øvelser i foråret 2023 åbner den 15. december 2022 kl. 12.00.

Når tilmeldingen er åben, vil der være et link lige her på siden. 

Tilmeld dig så tidligt som muligt - pladserne bliver fordelt efter først til mølle-princippet.

Tilmeldingen lukker igen den 15. januar 2023. 

Hav disse informationer parat, når du tilmelder dig:

  • Dit navn, kontaktinfo og gymnasium
  • Emne for din SRP og dine overvejelser om projektet
  • Fag og niveau for de fag, der indgår i din SRP
  • Navn og mailadresse på din vejleder i det eksperimentelle fag

Alle SRP-øvelser - oversigt

Se alle udbudte SRP-øvelser fordelt på fag:

Har du valgt et fag eller et emne, som ikke kan matches med øvelserne på listen, eller passer tidspunkterne dig ikke, er der også andre muligheder for, at du kan komme i laboratoriet på DTU og lave en øvelse.

Det kræver dog, at du selv finder frem til og tager kontakt til det faglige miljø, der beskæftiger sig med det, du er interesseret i.

Se, hvordan du får kontakt til DTU’s forskere

Ofte stillede spørgsmål til tilmeldingen

Når du har tilmeldt dig, modtager du en bekræftelse på mail. Hvis du ikke modtager en bekræftelse (tjek også dit spamfilter), er der sket en fejl. Skriv da en mail til srp@dtu.dk, så vil vi forsøge at hjælpe dig.

Pladserne fordeles efter princippet først til mølle, og når du er tilmeldt, modtager du en bekræftelse på tilmelding.

Ja, hvis der ikke er ledige pladser på den øvelse, du er interesseret i, har du mulighed for at tilmelde dig en venteliste. Hvis der bliver plads til dig, får du en mail, som du skal reagere på inden for 24 timer, hvis du stadig er interesseret i øvelsen. Hører vi ikke fra dig, går pladsen til den næste på ventelisten.
Hvis du alligevel ikke vil lave din SRP-øvelse på DTU, vil vi bede dig om at melde afbud hurtigst muligt, så vi kan tilbyde pladsen til en anden. Tjek din bekræftelse for at se, hvordan du melder afbud.
Minimum 14 dage inden den øvelse, du er tilmeldt, vil du få en mail med supplerende info om bl.a. mødested.

Hvis du har generelle spørgsmål vedr. DTU's SRP-øvelser, kan du sende en mail på: srp@dtu.dk.

Hvis du har spørgsmål vedr. én af de udbudte SRP-øvelser, kan du tage kontakt til udbyderen af øvelsen. Du finder kontaktinfo på siden, der beskriver øvelsen.