Foto: Mikal Schlosser
Foto: Mikal Schlosser
Foto: Mikal Schlosser

Opfyldelse af verdensmål kræver forskning og innovation

Sundhed og sygdomme Bakterier og mikroorganismer Gener og genomer

86 danske ambassadører var 21. august på studietur til DTU for at blive klogere på de danske styrkepositioner på forsknings- og innovationsområdet.

Ved et besøg på DTU, arrangeret af Udenrigsministeriet, blev 86 danske ambassadører budt velkommen af rektor Anders Bjarklev. Han talte om DTU’s lange tradition for at finde samarbejds- og alliancepartnere. Det verdensomspændende samarbejde er blandt andet medvirkende til at udbrede DTU-teknologier, som støtter udviklingen mod at opfylde FN’s verdensmål.

DTU har de senere år været involveret i vindprojekter i Mexico, vand- og energiprojekter i Indien og for nylig et projekt om fødevaresikkerhed i Saudi-Arabien. Meget ofte er disse projekter skabt i samarbejde med, eller på foranledning af de danske ambassader. Helt aktuelt er DTU på udgik efter flere mulige partnere i vækst- og udviklingslande.

”Vi vil gerne være de steder, hvor der samtidig er andre danske kræfter, for vores erfaring er, at det er en vigtig forudsætning for at få samarbejdet til at fungere. Derfor vil vores valg i høj grad blive drevet af, hvad vi hører fra Udenrigsministeriet og de danske ambassader,” sagde Anders Bjarklev.

Dagen startede og sluttede på DTU Skylab. Undervejs besøgte ambassadørerne også DTU Energi, Powerlab DK, DTU Fotonik, DTU Compute og DTU Fødevareinstituttet. Her blev der givet eksempler på forskning og innovation fra DTU, som potentielt kan udbredes og finde anvendelse andre steder i verden, og hvor de danske repræsentationer kan spille en stor rolle.

Ved besøget på DTU Fødevareinstituttet fortalte professor Frank Aarestrup for eksempel om sit mangeårige arbejde for at udvikle et system til global overvågning af infektionssygdomme og antibiotikaresistens. På trods af store forbedringer i folkesundheden er infektionssygdomme nemlig stadig nogle af de største dræbere i lav- og mellemindkomstlande.

”Når vi i dag med fordel kan anvende total-sekventering af livets genetiske kode (DNA), har det især to årsager. Den ene er voldsomme reduktioner i omkostninger til dna-sekventering, men endnu mere væsentligt er det, at vi i hver analyse direkte får et standardiseret og elektronisk sprog, nemlig de kun fire bogstaver i dna’ets alfabet (CGAT), hvilket sikrer, at data på tværs af landegrænser er sammenlignelige, og vi ikke begrænses af kommunikation via de mange menneskelige sprog og stavefejl.

”Men det er allerede for sent, hvis man først skal til at bede om data. Vi vil gerne foran den epidemiske kurve, så man kan nå at sætte ind inden sygdommene spreder sig,” sagde Frank Aarestrup.

"Hvis vi skal nå verdensmålene, så er det via forskning og innovation, ved at bruge nye teknologier og få nye idéer. Vi når dem aldrig på en konventionel måde."
Jesper Kamp, Danmarks ambassadør i Nigeria

På trods af at systemet i dag kører som pilotprojekt med deltagere fra over 100 lande og med centre i lande som Tanzania, Nigeria og Sydafrika, så er idéen udfordret. Bl.a. i nogle afrikanske lande, hvor man nu afviser at give vestlige forskere adgang til sygdomsdata, helt aktuelt om ebola-epidemien i Congo, på grund af tidligere eksempler på, at de er blevet udnyttet kommercielt.

Frank Aarestrups håb er, at de danske ambassader kan være med til at skabe nogle af de forbindelser, som er nødvendige for at få et globalt samarbejde til at fungere, og formidle budskabet om, at på trods af brodne kar i nogle lande, så respekterer danske forskere det lokale ejerskab til data og behov for fortrolighed personligt, nationalt og regionalt.

Tanken bakkes op af Jesper Kamp, som er Danmarks ambassadør i Nigeria:

”Helt aktuelt er der et ebola-udbrud i Congo, som er Nigerias naboland, så jeg har jo en oplagt interesse i at høre nærmere om det. Og jeg tænker i det hele taget, at vi skal blive bedre til at finde ud af, hvordan vi kan bruge hinanden. Ambassaderne vil ofte kunne være dem, som faciliterer, for vi kender de lokale spillere, vi ved, hvilke udfordringer der er lokalt, og derfor kender vi også behovet og kan se, om det matcher med noget, som DTU kan og selv prioriterer,” siger han, og fortsætter:

”Jeg vidste det jo godt i forvejen, men i dag er jeg blevet mindet om, hvor hurtigt verden bevæger sig. Det, vi har hørt i dag, fortæller mig, at der er et enormt potentiale i forskning og innovation, hvis man kan lave spring som for eksempel global sygdomsovervågning. Der tænker jeg som ambassadør i et afrikansk land: Hvis vi skal nå verdensmålene, så er det på de måder. Det er via forskning og innovation, ved at bruge nye teknologier og få nye idéer. Vi når dem aldrig på en konventionel måde.”