Foto: Ditte Valente
Foto: Ditte Valente
Foto: Ditte Valente

Roskilde Festival: Mobil vindmølle version 2.0

Vindenergi Elforsyning Energiproduktion
En gruppe maskinteknikstuderende har udviklet en mobil vindmølle, som de håber vil ende som et konkurrencedygtigt produkt, der kan bruges af større camps på festivalen.

Den mobile vindmølle sættes op på få minutter og oplader et batteri, som så kan levere elektricitet til opladning af mobiler, campinganlæg og meget mere. Det er anden gang, gruppen er med på Roskilde Festival, og der er sket meget i det forløbne år, forklarer Jonathan Vestergaard Nielsen:

”Sidste år havde vores mølle stærkere ben. De var af aluminium, men den var stadig bøvlet at håndtere og meget tung at bære. Selve stangen var meget tykkere, og så havde vi nogle jordspyd, som det tog 20 minutter at grave ned. Den var voldsomt overdimensioneret, faktisk ti gange stærkere, end der var behov for,” siger han.

”Vi har brugt den platform, som det ret barske miljø på Roskilde Festival giver os, og de mange data, som vi havde med hjem, til at videreudvikle møllen til en helt ny model. Nu vejer den en tredjedel – omkring 10 kilo - og er meget nemmere at sætte op. Sikkerhedsfaktoren er nede på 2,5 gange mere end nødvendigt, og vi har lavet et nyt nødstop og spændelåse i 10 mm stål, som gør møllen mere stabil og mindsker vrid i konstruktionen,” supplerer Mathias Pender Nielsen, og fortæller at det nye sikkerhedssystem gør, at møllen i nødstilfælde kan pilles ned på omkring et minut.

Møllen er dimensioneret til at kunne levere 100 Watt til batteriet ved en vindstyrke på 5-7-sekundmeter. Ved 15 sekundmeter vind kan den ikke køre hurtigere. Gruppen har derfor også en anden mølle med, hvor rotoren står horisontalt, netop for at sammenligne, hvilken der er mest effektiv under forholdene på festivalen.

Ved en test i Dream City mandag viste det sig, at vindstyrken på festivalen tydeligt oversteg, hvad rotoren kunne klare. Derfor vil gruppen - med de aktuelle vindforhold på dette års festival – fjerne nogle af vingerne for at få den til at køre langsommere.

Det fleksible design gør, at møllen er let at dimensionere i forhold til, hvor den tages i brug. Gruppen forestiller sig f.eks., at den nemt vil kunne trække et vandfiltreringssystem i f.eks. en flygtningelejr. Men i første omgang stiler de efter et produkt, som kan sikkerhedsgodkendes til brug i de større lejre på festivalen, som kræver meget strøm.

”Jeg boede på et tidspunkt i en camp i Dream City, hvor det var mig, der stod for anlægget og batterierne. Det var store batterier, som vejede 50 kilo stykket. Dem skulle vi transportere 1,5 kilometer på en sækkevogn for at få dem ladet op. Det var en næsten uoverskuelig opgave, som tog omkring en time. Med vores mølle vil man kunne nøjes med mindre batterier, og så tror vi også, at man vil være mere tilbøjelig til at tage sin mølle med hjem igen end det her voldsomt tunge batteri, som desværre ret ofte bliver efterladt på festivalpladsen,” fortæller Jonathan Vestergaard Nielsen.

De studerende vil derfor også undersøge festivalgæsternes reaktioner på møllen og vurdere, om der er et marked for den. Produktionsprisen på dette års prototype var på omkring 1300 kroner. Dertil kommer bl.a. den prefabrikerede rotor.

Gruppen forventer, at en færdig mølle vil koste i omegnen af 4000 kroner. Derfra er der et stykke vej ned til lastbilbatterierne, som de vurderer står i omkring 500 kroner hos en autoophugger. Til gengæld er vægten kraftigt reduceret, og møllen er fremstillet til at kunne holde til 15 års brug, hvor den er i drift året rundt.


Fakta om samarbejdet mellem DTU og Roskilde Festival

  • Danmarks Tekniske Universitet og Roskilde Festival indgik i foråret 2010 et partnerskab.
  • Formålet med partnerskabet er, at studerende fra DTU udfører frivilligt og ulønnet projektarbejde omhandlende en teknisk problemstilling på Roskilde Festival.
  • De studerende laver i samarbejde med en vejleder på DTU et projekt, som vedrører en af de mange tekniske udfordringer der findes på festivalen. De bruger festivalugen på både at udføre undersøgelserne, og præsentere projektet for festivalgæsterne og andre interesserede.
  • De studerende opnår 5 ECTS-point for projektarbejdet ved efterfølgende at redegøre for projektet i en fyldestgørende, teknisk rapport, som vurderes af vejlederen.
  • Det betyder at for omkring 100 DTU-studerende vil Roskilde Festival ikke kun byde på musik, fest og farver, men også handle om at udfordre deres faglighed, og afprøve nye idéer i praksis.
  • Samarbejdet har bl.a. medvirket til, at DTU-studerende, der står bag startup-virksomhederne Volt, DropBucket, Cutlab, PeeFence og Allumen har haft en platform til at afprøve deres teknologi, inden de startede virksomheden.