Cykel i regn_Vandcenter Syd, Niels Nyholm

Klimasikringstiltag kan nu vurderes med livscyklusanalyse

Klimatilpasning

Fremover bliver det muligt at vurdere de miljømæssige konsekvenser af forskellige typer løsninger, når der skal gennemføres klimasikringstiltag i byerne.


Der investeres i disse år mange ressourcer i løsninger, der skal sikre opsamling og håndtering af de øgede mængder regn, så oversvømmelser og skader bliver forhindret. Det handler både om at udbygge de eksisterende underjordiske afløbssystemer og om at etablere grøn infrastruktur med beplantning langs veje, bassiner til opsamling af vand m.m.

”Der har nok eksisteret en forestilling om, at de grønne løsninger var bedst for miljøet. Men det har ikke været underbygget af data. Derfor var det oplagt at tage fat på opgaven med at analysere de forskellige klimatilpasningsløsninger,” siger Sarah Brudler, der har været den bærende kraft i et netop afsluttet treårigt forskningsprojekt mellem DTU og vandforsyningsselskaberne i Hovedstaden, Århus og Odense.

Målet for projektet var at skabe det nødvendige grundlag for at gennemføre livscyklus analyser, LCA, på de forskellige løsninger, der anvendes til håndtering af ekstremregn. LCA er et standardiseret værktøj, som bruges til at evaluere den miljømæssige bæredygtighed af et produkt eller en tjeneste fra vugge til grav. I forhold til klimasikringsløsninger har data således omfattet hele processen lige fra produktion af elementer til løsningen, f.eks. drænrør, transport af dem, gravearbejde ved anlæg af løsningen, den løbende drift og endelig genbrug af rør ved ophør af løsningen. I alt 30 forskellige elementer, der kan indgå i forskellige klimatilpasningsløsninger er inddraget.

Indsamling af stor mængde data som grundlag

”Det er første gang, data om området er indsamlet med fokus på hele processen. Det har derfor været et stort arbejde både at afdække alle detaljer om, hvordan forskellige klimasikringsløsninger er opbygget, og derudover finde og tilføje data om det miljømæssige aftryk. Sidstnævnte har både omfattet påvirkning af naturen med eksempelvis emissioner af giftige stoffer fra punktkildeforurening samt anvendelsen af ressourcer til opbygningen af klimasikringsløsningerne,” siger Sarah Brudler.

Da indsamlingen af data var afsluttet, gennemførte Sarah Brudler LCA’er på klimaløsninger to steder i Danmark, dels på Nørrebro og dels i Odense. Konklusionen var helt overordnet en bekræftelse af den tidligere formodning, nemlig at miljøpåvirkningerne samlet set er størst fra klimasikringssystemer baseret på rørlægning under jorden. Det hænger sammen med, at miljøet især belastes ved produktion og efterfølgende bortskaffelse af de nødvendige elementer som f.eks. plastrør.

I forhold til påvirkning af økosystemer viste det sig derimod lidt overraskende, at alle typer løsninger, både rørledninger og grøn infrastruktur, havde samme påvirkning. Skaderne skyldes først og fremmest punktkildeudledninger af forurenet regnvand. Det er særligt regnvandets indhold af metallerne kobber og zink, der bl.a. bliver anvendt til bygningsfacader, som forårsager forurening af det naturlige miljø.

Brugervenlig løsning

De mange data er i første omgang samlet i et stort regneark, som Sarah Brudler i øjeblikket arbejder på at omdanne til et værktøj, der på en enkel måde skal kunne anvendes af vandforsyningernes medarbejdere til planlægning af klimaløsninger.

”Tanken er, at man som bruger meget enkelt skal kunne vælge elementerne i enten et eksisterende eller kommende klimasikringstiltag og derefter få beregnet deres miljømæssige påvirkning. Værktøjet skal samtidig give mulighed for at vurdere, hvordan man kan optimere en løsning, eksempelvis ved at vælge andre materialer til drænrør. Der har allerede været interesse for løsningen fra flere sider, så det ender muligvis med at blive et webbaseret værktøj, som kan tilgås og anvendes af en bredere kreds, f.eks. rådgivere og byplanlæggere i kommunerne,” siger Sarah Brudler.

Værktøjet ventes at være færdigt ved udgangen af 2019.