Vandloppe, C. hyperboreus. Foto: Kirstine Toxværd.

Færre fede vandlopper ud for Vestgrønland

Fødevarer, fisk og landbrug Fiskeri og fiskebestande Fisk og skaldyr
To meget fede arktiske vandloppearter fylder mindre i fisks og fugles spisekammer i Diskobugten end for 25 år siden, viser ny forskning

”Det svarer lidt til at spise ærter i stedet for donuts”.

Sådan forklarer professor Torkel Gissel Nielsen, DTU Aqua, et markant skifte i vandloppesammensætningen - bunden af fødekæden –  i Diskobugten. Han har i samarbejde med seniorforsker Eva Friis Møller, Aarhus Universitet, vist skiftet i en ny artikel, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Limnology and Oceanography.

Vandlopper er fødegrundlag for fisk og mange havfugle i området, som er afhængige af kunne spise sig til et godt fedtlag i løbet af den korte sommer for at overleve vinteren. Over de seneste 25 år har sammensætningen af vandloppearter i Diskobugten ændret sig drastisk. For 25 år siden udgjorde to store, særlig fedtholdige arktiske arter størstedelen af vandloppebiomassen, mens den mindre atlantiske art Calanus finmarchicus, som indeholder mindre fedt, udgjorde resten – i gennemsnit 39 procent i årene fra 1992-2001. I dag er det omvendt, viser det nye studie. Den mindre vandloppeart udgjorde i perioden 2005-2018 gennemsnitligt 64 procent af biomassen.

”For at dække deres fedtbehov nu skal fiskene spise flere og svømme mere for at fange vandlopper nok til at opnå den samme fedtmængde. Der er sket et skifte ved basis af fødekæden, som kan have nogle konsekvenser, vi ikke kan se endnu”, siger Torkel Gissel Nielsen.

Mindre is og varmere vandGrafik der viser tre typer vandlopper som findes i Diskobugten. Fotos Russ Hopcroft, grafik Helle Falborg

Torkel Gissel Nielsen og hans forskergruppe har i mange år arbejdet med at forstå konsekvenserne af klimaændringer i Vestgrønland. I den nye undersøgelse, der er lavet i samarbejde med Eva Friis Møller, Aarhus Universitet, har de også set på udviklingen i forekomsten af havis i Diskobugten siden 1992. Den viste, at mens islaget frem til midten af 1990’erne de fleste år lå tykt i op til seks måneder af året, så har der i de senere år været mere ustabilt islag – nogle år med meget lidt eller slet ingen is i området. Og det påvirker vandloppesammensætningen.

”Vi kan se, at der kommer mere atlantisk vand ind i området. Det er lidt varmere, og så kommer der mindre is. De tykke vandlopper er tilpasset områder med havis. De kan leve længe uden føde dybt under isen. Men dem, der kommer med vandet sydfra, er afhængige af, at der er føde hele tiden. Når der ikke er is, kommer der sollys ned i vandet, og der er planteplankton til dem i en længere periode, og så mister de store, fede vandlopper deres konkurrencefordel,” siger Torkel Gissel Nielsen.

Vandlopperne presset fra flere sider

Den mindre havis i Diskobugten gør ikke blot området mere attraktivt for den atlantiske vandloppeart. Det åbner også bedre muligheder for andre typer aktiviteter; f.eks. krydstogtssejlads og olieboringer. To aktiviteter, der kan øge presset på fedtholdige arktiske vandlopper yderligere. Resultaterne fra et andet studie, som er offentliggjort i Aquatic Toxicology for nylig, viser nemlig, at eksponering for selv meget små mængder af stoffet pyren fra råolie kan have fatale konsekvenser for vandlopperne og deres æg.

Forskerne fangede vandlopper (C. hyperboreus) i september, hvor de havde spist sig fede og netop var gået mod bunden for at overvintre. I stedet for på bunden af havet overvintrede vandlopperne i store kølecontainere på DTU Aqua, hvor forskerne kunne udsætte nogle af dem for små mængder pyren og følge dem. C. hyperboreus æder ikke i løbet af vinteren, men overlever på deres fedtreserver, som også bruges til at danne æg om foråret. Men det viste sig, at de alligevel blev påvirket af pyren, som er meget fedtopløseligt.

”Det var meget lave koncentrationer svarende til, hvad man kan finde nogle kilometer fra en olieplatform. De voksne vandlopper var ikke påvirket af pyrenen. Men de æg, hunnerne lagde efter at have været udsat for pyren i vandet over vinteren, udviklede sig meget dårligt, og mange af dem klækkede slet ikke. Og når hunnerne så igen skulle begynde at æde for at samle fedt til næste vinter, så døde de. De var simpelthen ikke i stand til at spise og tage på, mens både æg og voksne hunner i kontrolgruppen, som ikke havde fået pyren, klarede sig fint,” siger Torkel Gissel Nielsen.

Tidligere har forskerne vist, at også den anden arktiske vandloppeart, C. glacialis, har en lignende følsomhed over for lang tids påvirkning af lave doser af oliestoffet pyren.

Skift i basis af fødekæden kan få konsekvenser

Vandlopper er det vigtigste fødegrundlag for både fisk, fugle og store havpattedyr som f.eks. grønlandshvalen. Langt størstedelen af Grønlands økonomi er baseret på fiskeri af forholdsvis få arter, så et skifte til mindre – og mindre fedtholdige – vandlopper kan få betydning for sammensætningen og produktionen af fisk.

”De fleste fisk er afhængige af vandlopper i deres tidligste livsstadier – og i Grønland er det altså primært de meget fede vandlopper, som normalt er ret udbredt på de fiskebanker, hvor der fiskes. Nu når madpakkerne er blevet mindre, kan det påvirke de dyr, som lever af vandlopper, fordi de er sværere at se, og fordi dyrene skal svømme mere for at få den fedt, de behøver for at overleve”, siger Torkel Gissel Nilsen.

Læs de videnskabelige artikler:

Limnology and Oceanography:
Borealization of Arctic Zooplankton – smaller and less fat zooplankton species in Disko Bay, Western Greenland

Aquatic Toxicology:
Delayed effects of pyrene exposure during overwintering on the Arctic copepod Calanus hyperboreus