Rødalge. Foto Thomar.

Rødalger danner korallignende rev i Grønland

Havforskning Polarforskning Kortlægning og opmåling

I sjældne tilfælde kan rødalger vokse i korallignende formationer. En ph.d.-studerende har for første gang identificeret 21 af den slags rev i Grønland

De grønlandske fiskere kender dem godt - korallignede vækster, der sætter sig fast i deres net, når de fisker efter torsk, stenbidere eller laks. I virkeligheden er der tale om fritvoksende kalkrødalger, som vokser i en slags korallignende rev. Men hvor koraller er dyr, så er de koralline rødalger en plante. 

Men selv om revenes tilstedeværelse i Grønland har været kendt længe, så er der ikke nogen, der har forsøgt at kortlægge dem, før nu. Ph.d.-studerende på DTU Aqua Helle Jørgensbye har sammen med Jochen Halfar fra Toronto University foretaget den første kortlægning af kalkrødalger i Grønland. Resultaterne er netop blevet publiceret i magasinet Polar Biology.

Vokser 1 mm om året

Kalkrødalgerev er kendt lige fra troperne til Arktis. Særlige lys- og strømforhold gør, at de vokser op i en revlignede formation. I den form kendes de under navnet rhodolit eller maërl.  Men det er ikke noget, der sker natten over. Rødalgen vokser blot med en enkelt millimeter om året. Det tager omkring 1000 år at danne en meter rev.

Helle Jørgensbye har identificeret 21 rødalge-rev i Grønland, som ligger på mellem 15 og 25 meter vand, men der er sandsynligvis flere, siger hun.
- Selv om rødalger i koralline formationer er forholdsvis sjældne, så må der være flere, siger hun.

Studiet har desuden flyttet den hidtil kendte dybde, som rødalger findes på i Grønland, fra 50 meter til 77 meter. Desuden har det for første gang beskrevet fund af kalkrødalger i Østgrønland.

Rødalge. Foto Thormar

Søpindsvin rasper af rødalgerne. Derfor kan viden om rødalgeforekomster i Grønland i fremtiden måske bruges til kommerciel fangst på søpindsvin. Foto Jonas Thormar.

Skyskrabere på havets bund

Rødalge-revenes betydning for fiskebestandene i Grønland er aldrig blevet studeret, men Helle Jørgensbye mener, at de kan have en stor betydning for opvæksten af torsk, som man også har påvist i Norge. Fra studier andre steder i verden ved man, at rødalge-revene giver plads til en høj grad af biodiversitet, som man også kender det fra koralrev.
- Revene er som højhuse. Der kan bo mange på lidt plads. Vi ved allerede, at der lever mange dyr derinde, for eksempel muslingelarver, søpindsvin og krebsdyr. Jeg kunne godt tænke mig at se, hvad ungtorskene bruger revene til, siger hun.

Også søpindsvin er meget glade for Grønlands rødalger. De spiser nemlig af dem. Grønland har allerede forsøgsfiskeri efter søpindsvin, der er en stor delikatesse i Asien. 

Hundrede år gamle fund
"Revene er som højhuse. Der kan bo mange på lidt plads. Vi ved allerede, at der lever mange dyr derinde, for eksempel muslingelarver, søpindsvin og krebsdyr. Jeg kunne godt tænke mig at se, hvad ungtorskene bruger revene til"
Helle Jørgensbye

Kortlægningen af rev er ikke lavet ved at sejle rundt i Grønland med biologisk udstyr. I stedet gik Helle Jørgensbye på jagt i arkiverne på Botanisk Museum ved Statens Naturhistoriske Museum. Her fandt hun nemlig koralline rødalger, som var indsamlet i Grønland helt tilbage fra 1870’erne, blandt andet af den kendte botaniker L. K. Rosenvinge. Men ingen havde tidligere sat fundene i system og kortlagt dem.

Mange har stillet spørgsmål om rødalger i Grønland, men ingen har tidligere tænkt tanken at lede i de botaniske samlinger. Det er bare, fordi jeg har en krøllet tankegang, at jeg kom på den idé, siger Helle Jørgensbye.

En af rødalgerne på Statens Naturhistoriske Museum var sågar indsamlet af den kendte polarforsker Peter Freuchen.
- Da jeg stod med den i hånden, følte jeg virkelig historiens vingesus.

Fundene fra museet sammenholdt hun med ny forskning fra den store fjord ved Nuuk, Nuup Kangerlua, foretaget af medforfatteren på artiklen, Jorchen Halfar fra Toronto University.

Bagkatalog for klimaforandringer

Fordi rødalgerne vokser så langsomt, som de gør, kan de blive enormt gamle. Ved Labrador i det nordlige Canada er der fundet rødalger på 1600 år. Det gør dem til nogle af de ældste levende organismer på jorden. Rødalgerne kan dateres ligesom træer, da de har årringe indeni. De årringe er så fine, at man faktisk kan se, om rødalgen et bestemt år har været dækket af havis eller ej.

Rødalgerne kan bruges til at måle klimaforandringer. Hvis man for eksempel studerer rødalger foran en gletsjer, kan man bruge dem til at se gletsjerens opførsel gennem tiden. Man kan sige, at de er en slags bagkatalog for klimaforandringer, siger Helle Jørgensbye.

Rødalgerne findes så langt nordpå som Upernavik. Det viser, at de kan klare sig med meget lidt lys. Til gengæld er revene sårbare over for trawl og fiskenet eller hvis det sted, de findes, bliver brugt som dumpningsområde, og de bliver dækket af mudder.

Helle Jørgensbyes ph.d.-undersøgelser er  finansieret af Sustainable fisheries Greenland og Grønlands Selvstyre.

Den videnskabelige artikel

Helle Jørgensbye, DTU Aqua og Jochen Halfar, University of Toronto:
Overview of coralline red algal crusts and rhodolith beds (Corallinales, Rhodophyta) and their possible ecological importance in Greenland
Polar Biology, 2016
DOI: 10.1007/s00300-016-1975-1