FOTO: Bjørn Lymann Jespersen
FOTO: Bjørn Lymann Jespersen
FOTO: Bjørn Lymann Jespersen
FOTO: Bjørn Lymann Jespersen
FOTO: Bjørn Lymann Jespersen
FOTO: Bjørn Lymann Jespersen
FOTO: Bjørn Lymann Jespersen
FOTO: Bjørn Lymann Jespersen
FOTO: Bjørn Lymann Jespersen

DTU Roadrunners rejser sig fra asken og sætter ny verdensrekord

Konstruktion og mekanik Forbrændingsmotorer Maskinkonstruktion Elektroteknologi Elektronik Fossile brændsler Energieffektivisering Energiproduktion
På trods af et udbrændt motorrum to dage før løbsstart lykkedes det DTU Roadrunners at sætte ny verdensrekord i at køre længst på literen ved det netop overståede Shell Eco-marathon. Holdet kørte 665 km/l og slog dermed deres egen verdensrekord fra 2013 på 612,7 km/l. Rekorden betød også, at holdet vandt i deres kategori UrbanConcept – Alternative fuel.

De sidste 11 år har DTU været med i konkurrencen Shell Eco-marathon, hvor energivenlige biler bygget af studerende konkurrerer om at kunne køre længst på det, der svarer til en liter benzin. DTU Roadrunners har vundet deres klasse, UrbanConcept – Alternative fuel, de sidste fire år og har i alt vundet 10 ud af de 11 gange de har stillet op.

Derfor var dette års hold også klar over, at der var noget at leve op til og havde forberedt sig intensivt i mange måneder med adskillige tests og forbedringer af bilen, der kører på 2. generations bioethanol. Blandt andet har bilen fået ny gearkasse, så gearskift sker automatisk så føreren kan koncentrere sig om at holde styr på tider og kørebane. Kompressionsforholdet i motoren er også øget fra 12:1 til 14:1, hvilket giver højere ydelse og mindre brændstofforbrug.

Motorrum udbrændt

Klokken 4:00, torsdag den. 21. maj var der dog ikke meget der tydede på, at DTU Roadrunners’ bil Dynamo 11.0 overhovedet kunne komme ud og køre til Shell Eco-marathon 2015. I løbet af natten var der nemlig udbrudt brand i motorrummet, hvor al elektronik og store dele af kulfiberskallen var brændt væk. Til al held havde ingen af dette års forbedringer lidt skade under branden.

FOTO: Bjørn Lymann Jespersen
Sådan så det udbrændte motorrum ud kl. 9 torsdag morgen. Foto: Bjørn Lymann Jespersen

De forrige dage havde det ellers set rigtig godt ud for holdet. Bilen var, som en af de første, kommet igennem den tekniske inspektion, hvor teknikere fra Shell tjekker, at alt på bilen lever op til de gældende regler. Onsdag havde holdet deres første testkørsel, hvor de præsterede et fornuftigt resultat og var forhåbningsfulde til næste dag. Derfor var det også et ekstra hårdt slag, da Pitt-boss Per K. Jensen kl.3.30 blev vækket af Shells sikkerhedsfolk og fik at vide, at Dynamo var brændt. 

”Selvfølgelig tænkte jeg tanken om at give op, fordi det så meget håbløst ud, men ret hurtigt fik jeg gejsten tilbage, for der er jo ikke noget sjovt i at give op,” fotæller Per K. Jensen.
Efter branden blev der holdt et hurtigt møde, og så gik holdet ellers i gang med at genopbygge bilen.

Nyt navn til en ny bil

I løbet af de næste to dage blev der arbejdet på bilen uafbrudt. Især det elektriske system krævede en fuldstændig genopbygning, men holdet fik stor hjælp fra de andre hold og fik også dele og ekstra mandskab sendt til Rotterdam hjemme fra Danmark.

Det hårde arbejde betalte sig, og da motoren endelig startede 44 timer efter branden, blev det fejret som om holdet havde vundet det hele. Herefter besluttede holdet også officielt at omdøbe dette års bil fra DTU Dynamo til DTU Phoenix, baseret på legenden om Fugl Føniks, der dør og genopstår af sin egen aske.

Fremad i modvind

Lørdag morgen skulle bilen igennem den tekniske inspektion igen, da så meget var blevet skiftet ud under branden. Det blev dog hurtigt klaret, og holdet kunne køre et flot resultat i første løb på 557,2 km/l, hvilket var nok til at sikre dem den foreløbige førsteplads.

Holdet var dog sikre på, at bilen kunne yde mere og fortsatte arbejdet med at justere og forbedre, så de var klar til andet løb kl.17 om lørdagen.

Da bilen rullede ind i inspektionshallen efter løbet, var der stor nervøsitet hos alle på holdet. Denne blev dog afløst af vild ekstase og jubel da, chauffør Carina Lindahl kunne afsløre resultatet: 665 km/l. Et resultat, der ikke bare sikrede den samlede sejr, men også slog DTU’s hidtidige verdensrekord med 52,7 km/l.

Sidste løb blev kørt søndag. Her var en utæthed i tanken skyld i, at holdet valgte ikke at få målt forsøget. Dette blev dog hurtigt glemt, da DTU Roadrunners under stor jubel kunne modtage pokalen og kalde sig vindere af Shell Eco-marathon 2015 og verdensmestre i brændstoføkonomisk kørsel.

”Det har været fuld fart frem i modvind, men hele tiden har det været vildt sjovt. Jeg har aldrig følt mig sådan rigtigt træt, men i stedet en energi og glæde, hver gang vi har løst et problem. Jeg er enormt stolt over min egen og holdets præstation,” siger Per K. Jensen.

DTU Phoenix specifikationer:

  • Topfart: 50 km/t
  • Klasse: UrbanConcept, forbrændingsmotorer
  • Vægt: Ca. 120 kg.
  • Chassis: Aerodynamisk skal i tynd kulfiber
  • Karosseri: Selvbærende monocoque i kulfiber
  • Brændsel: Bioethanol E100 (2. generation)
  • Motor: 49cc motor Yamaha Neo 4 (modificeret knallertmotor)
  • Hestekræfter: 2,6 kW (3,5 hk) v 4000 o/min
  • Trækkraft: Ca. 3,7 Nm v 3700 o/min
  • Hjul/ophæng: aluminiumsfælge foran, kulfiberfælge bagpå monteret med Michelin-dæk
  • Rat: 3D printet