Billedet viser hudtænderne på en småplettet rødhaj set fra siden. Billedet er lavet med et skanning elektronmikroskop fra Nanoteket på DTU Fysik. Thomas og Emils fagprojekt blev udført med vejledning af lektor Kirstine Berg-Sørensen og Louise Sejling Haaning, DTU Fysik.

Hajskind med X-faktor

Energi Skibe og off-shore-konstruktioner
Et fagprojekt om hajskind, der kan gøre skibsskrog mere strømlinede, gik pludselig fra at være et skoleprojekt til et forskningsprojekt med stor bevågenhed.

Det var egentlig meningen, at de to studerende Thomas Erik Bohn Smitshuysen og Emil Christian Jensen skulle skrive om siliciumchip i deres fagprojekt i Fysik og Nanoteknologi på fjerde semester. Men et hurtigt kig ned over listen over mulige emner fik de to studerende til at skifte emne, da de så ordet ’hajskind’.

De vidste ikke, hvad det handlede om. Men selve ordet var nok til at pirre deres nysgerrighed. Seks måneder senere vandt de andenpræmien i DTU's konkurrence Grøn Dyst, mens bl.a. en marinbiolog og Den Blå Planet viste stor interesse for deres projekt.

Konkret anvendelse

”Når man læser fysik og nanoteknologi handler det normalt om at studere mikroprocessorer, lys eller laser. Vi tænkte ikke over, at man kunne bruge hajskind til noget forskningsmæssigt. Derfor overraskede det os, at projektet hurtigt blev til en snak om, hvordan man kan bruge vores forskning til konkret anvendelse. Vi troede bare, at det var et skoleprojekt,” siger Thomas.

Formålet med opgaven var at undersøge flowdynamikken på hudtænderne på fire forskellige hajers skind. Hudtænderne danner en række riller i hajskindet, der danner mikrorotationer omkring skindet. Det gør det nemmere for hajen at glide gennem vandet. Den viden kan bruges til at lave samme stuktur på skibsskrog eller flyvinger for at nedsætte modstanden, hvilket kan spare penge og energi.

Svømmedragt med ru overflade

De to studerende har endnu ikke fundet en ideel overflade, der kan reproduceres. Derfor er der behov for yderligere forskning, inden man kan fabrikere hajskind til andre overflader. Men det bliver uden de to DTU-studerende.

”Vores projekt stopper her. Men vi kan se, at forskning inden for hajskind ikke er helt ukendt. Tilbage i 90’erne eksperimenterede den amerikanske flyproducent Boeing med haj-lignende strukturerer på flyvinger. Og badetøjsproducenten Speedo har forsøgt sig med en svømmedragt, der efterligner hajskind med en ru overflade. Så mon ikke, at vi en dag også vil se skibe med riller på skroget,” siger Thomas.

Selvom de to studerende har afsluttet deres projekt arbejder deres vejleder lektor Kirstine Berg-Sørensen fra DTU Fysik videre med projektet i et samarbejde med nye bachelorstuderende fra DTU samt med marinbiologer ved Københavns Universitet og ansatte ved Den Blå Planet. Målet er at karakterisere hudtændernes flowmønstre endnu bedre samt at udvide undersøgelserne til endnu flere hajarter.