Foto Bax Lindhardt

Unge forskere gør gymnasieelever klogere på bæredygtighed

Bioteknologi og biokemi
Book en ph.d.-studerende til at fortælle om sit forskningsarbejde, og hvordan det bidrager til FN’s Verdensmål. Det er DTU’s nye tilbud til landets gymnasier.

Da den sorte mamba kom til Rødovre

Det er en rimelig antagelse, at de færreste - og heldigvis for det - af de godt 40 gymnasieelever, der er samlet i det tætpakkede biologilokale på Rødovre Gymnasium denne tirsdag eftermiddag i oktober, nogensinde selv vil komme i nærkontakt med et potentielt dødbringende slangebid.

Men det afholder dem ikke fra at følge fascinerede med, mens ph.d.-studerende Cecilie Knudsen i en god times tid fortæller om sin forskning i at finde modgifte til slangegift og en effektiv metode til at diagnosticere slangebid, og om sin egen vej fra student i 2012 fra netop Rødovre Gymnasium og til nu, hvor hun er erhvervs-ph.d. på DTU.

Cecilie er velforberedt med både detaljerede og farverige illustrationer til at understøtte ordene. Og for at understrege omfanget af det problem, hun og hendes ’giftgruppe’ har sat sig for at løse, får vi først nogle tankevækkende og skræmmende facts:

Hvert 6. sekund bliver et menneske bidt af en slange. Når foredraget er forbi, vil 800 mennesker altså være blevet bidt - med uforudsigelige konsekvenser for både dem selv og deres familier.

Hvert år kommer cirka 400.000 mennesker til at leve med varige mén som følge af slangegift. 125.000 dør af giften. Og det sker i nogle af verdens fattigste områder, hvor adgangen til hjælp er mest begrænset.

Så er alvoren slået fast, og der bliver stille på rækkerne.

Foto Bax Lindhardt

Herfra bevæger hun sig videre og doserer undervejs, så der også er plads til at krydre foredraget med indslag, som kalder på smilebåndet, om de alternative metoder, der har været anvendt i behandlingen af slangebid.

De strækker sig fra whisky (i betragtelige mængder) over frysning, ætsning og stød til selv at bide hul og suge giften ud. Den slags hører i dag historien til, men medicinmænd og magiske slangesten, der siges at kunne suge giften ud, eksisterer stadig. 

En giftig cocktail

En slangegift er en unik cocktail af op til flere end 100 toksiner, fortsætter hun og viser på en video, hvordan en dråbe gift på kort tid får blod til at størkne. Vi hører om cytotoksiner, hæmotoksiner og fibrin, vi hører om neurotoksiner og transmittere og får en introduktion til den sorte mamba, der blandt hundredevis af slangetyper er hendes primære fokusområde.

Det er ikke første gang, Cecilie er på gymnasiebesøg. Hver gang skal hun forsøge at greje, hvor snittet skal lægges i forhold til sværhedsgraden, fortæller hun efter foredraget. Men i dag er hun inden for skiven. Eleverne, der er fordelt på en 2.G-klasse og en 3.G-klasse, har alle valgt bioteknologi som linjefag og er hjemme i stoffet.

Et element i forskningen er forsøg på dyr, og her gyser det i nogle af eleverne, når der vises billeder af mus med injiceret gift i hjernen. På samme vis pirker det til følelserne at høre om brugen af små doser gift i heste for at få dem til at producere antistoffer, og det afføder spørgsmål fra eleverne.

Undervejs løsnes der op med en quiz, hvor eleverne skal gætte slanger ud fra billeder. Vi ser et close-up af den relativt harmløse og velkendte hugorm, en skovkobra, en indian sawscaled viper (slangetypen med flest bid på samvittigheden) og naturligvis den sorte mamba.

Sikre diagnoser

"Et foredrag med en ung forsker, de kan relatere sig til, er noget, der tilfører undervisningen ekstra energi, og det værdsætter eleverne. "
Liane Damsø, biologilærer på Rødovre Gymnasium

Cecilie Knudsens aktuelle forskning handler om at finde en ny metode til at afsløre, hvilken type slange en patient er blevet bidt af. Metoden skal være billig, hurtig og effektiv. Eleverne spidser ører, mens hun dykker ned i nørderiet og beskriver sin forskning i praksis; hvordan de eksperimenterer sig frem, fejler og prøver igen, fejler og prøver igen - og så lykkes. Enhver forsknings grundvilkår.

Forude venter en rejse til Brasilien for yderligere test af deres metode. Den består af en slags testpind, en ’lateral flow assay’, ikke ulig en graviditetstest, som nok syner simpel og skal være simpel at bruge, men er baseret på lang tids grundige analyser og forsøg.

Målet er, at hvis testpinden påføres blot en dråbe blod fra en patient, der har fået et slangebid, kan den hurtigt fortælle, hvilken slange, der er tale om. Og derpå kan man hurtigt beslutte sig for den rigtige modgift.

Verdensmålene

For Cecilie Knudsen er det en vigtig pointe, at bioteknologi favner bredt og har utallige anvendelsesområder. Ser man på FN’s 17 Verdensmål, lyser sundhed og helbred op som det mest åbenlyse felt, men det kan ingenlunde begrænses dertil.

Som afslutning på en intens time i selskab med frygtindgydende slanger og fascinerende videnskab skal eleverne give deres bud på, hvordan bioteknologien kan understøtte kampen for verdensmålene. 

Og her kan flere trække på viden fra egne projekter. Der peges blandt andet på sult og ernæring, hvor forskning i alger spås vital betydning. En pige påpeger, at ligestilling mellem kønnene også er et vigtigt verdensmål, men lige på det punkt skal der stadig arbejdes med koblingen til bioteknologien.

Hvad synes lærer og elever?

Liane Damsø, biologilærer på Rødovre Gymnasium:
”Et foredrag som Cecilies er med til at inspirere eleverne og giver dem muligheden for at møde en ung forsker, de kan relatere sig til. Her ser de et levende eksempel på, hvad studier og forskning kan indeholde og bringe med sig. Det er noget, der altid tilfører undervisningen ekstra energi, og det værdsætter eleverne. Vi har et ønske om, at vores elever møder studerende og forskere inden for forskellige afkroge af bioteknologien. Og fagligt passer Cecilies foredrag perfekt til at supplere undervisningen, fordi immunforsvaret og ELISA-tests er kernepensum. Desuden har eleverne tidligere arbejdet med FN’s Verdensmål, så den del er i høj grad også relevant.”

Foto Bax Lindhardt

Anna Timm Sørensen, 3G bioteklinjen:
”Det var ret spændende at følge, hvordan Cecilie er gået i dybden med sit arbejde. Jeg vil selv gerne læse medicin, fordi det interesserer mig, hvordan kroppen reagerer i forhold til vacciner og modgifte som her i foredraget. Og så er det inspirerende at se, hvordan en forskningsproces har et forløb, hvor man undersøger noget, finder fejl og eliminerer undervejs mod et resultat. Jeg havde nok et billede af, at det kun foregik i et laboratorium, men det er fedt, at der også er rejser og konkurrencer."   

Foto Bax Lindhardt

Marcus Lund, 3G bioteklinjen:
”Slangegift er et ret eksotisk forskningsområde, som jeg ikke havde noget forhold til forinden. Men det var interessant at se, hvordan en idé kan udvikle sig til et færdigt produkt og blive til et reelt arbejde. Og så er det megafedt at få mulighed for at høre, hvordan hun arbejder med at finde midler til at fortsætte forskningen. Min egen plan lige nu er at læse psykologi og det er blandt andet fordi jeg gerne vil arbejde med hjerneforskning."

Cecilie Knudsen

Cecilie Knudsen er erhvervs-ph.d. ved Institut for Bioteknologi og Biomedicin på DTU. Hun er levende optaget af dødbringende slangegifte og af at forbedre menneskers muligheder for at overleve slangebid. Hendes arbejde relaterer således til Verdensmål 3, Sundhed og trivsel, og specielt delmål 3.3, som handler om at bekæmpe en alvorlig, negligeret tropesygdom.

I sit speciale arbejdede hun med at opfinde en ny type modgift, der skulle være både bedre og billigere og have færre bivirkninger end de nuværende modgifte. På ph.d.-studiet forsker hun nu i at udvikle et diagnostisk apparat, som kan afsløre, præcis hvilken type slange en patient er blevet bidt af. Det vil gøre det muligt straks at starte behandlingen med modgift, hvor man i dag må vente, til man ser, hvilke symptomer giften forårsager.